Les trottoirs de Bangkok

Another World Entertainment fortsætter ufortrødent deres udgivelse af Jean Rollin-film på dansk, og ikke et ondt ord om det! Rollin er en ægte trash-auteur, der i sine bedste film formår at fremmane en fin gotisk stemning på trods af filmenes sædvanligvis totale mangel på en sammenhængende handling eller andre formildende omstændigheder.

Sine mange fejl til trods er Rollin på mange måder en skikkelse, man ikke kommer uden om, hvis man beskæftiger sig med eurotrash. Det betyder heldigvis ikke, at man behøver at kunne lide mandens film, hvilket faste læsere af Planet Pulp da også vil vide, at ”vi” sjældent kan her på planeten. Jeg kan lige så godt løfte sløret med det samme: Vi kan heller ikke lide Les trottoirs de Bangkok, men det er af lidt andre årsager end sædvanligt.

Formummet gøgl

Les trottoirs de Bangkok, udsendt på dansk som Sidewalks of Bangkok, har en overraskende stringent handling af en Jean Rollin-film at være. Handlingen er en omgang formummet gøgl, men det kan man sige om så mange glimrende film, og det er bestemt heller ikke handlingen, der er svagheden.

Præcist hvordan handlingen er skruet sammen, behøver jeg ikke redegøre i detaljer for her. Kort fortalt er både en flok franske efterretningsagenter og en bande kriminelle (primært bestående af kvinder) ude efter et nyt biologisk våben! En fransk agent i Bangkok havde ampullen i sin besiddelse, da han døde, og nu er det eneste spor en ung thaikvinde, som agenten var blevet gode venner med.

Både efterretningsfolkene og de kriminelle sender folk til Bangkok for at få fat i pigen. Efter nogle forviklinger smugles hun til Frankrig, hvor hun falder i bandens hænder, selv om hun dog i mellemtiden er blevet gode venner med én af bandens kvindelige medlemmer. Hvordan det hele dog skal ende for den stakkels pige, skal jeg ikke afsløre her.

Uendelige stripscener

Som sagt er handlingen en omgang vrøvl, så det siger næsten sig selv, at det burde der kunne komme en glimrende film ud af. Det er der bare ikke, for Jean Rollin har tydeligvis ikke interesseret sig synderligt for sin handling. Det er da heller ikke Rollin selv, der står bag manuskriptet, og man fristes næsten til at tro, at Rollin ikke rigtig har haft hjertet med sig, da han lavede Les trottoirs de Bangkok.

Nu ved jeg godt nok ikke, præcis hvad Jean-Claude Benhamous manuskript har udstukket af retningslinjer for Rollin, men det har næppe foreskrevet, at instruktøren skulle indsætte en række uendelige stripscener (samt enkelte umotiverede softporn-scener) i den begrænsede del af handlingen, der faktisk foregår i Bangkok. Måske har Rollin indset, at det simpelthen var nødvendigt for at få filmen op på spillefilmslængde – hvem ved? Desværre er disse scener afsindigt kedelige, og det er faktisk dem, der er den primære grund til, at Les trottoirs de Bangkok bliver så ringe, som den gør.

Til sammenligning må man sige, at der kommer noget mere gang i plotfremdriften, da handlingen skifter til Frankrig. Det er ikke fordi, der sker voldsomt meget, men der skrues noget ned for de langsomme softpornscener til fordel for en række actionsekvenser, der desværre er helt ubehjælpeligt udført.

Uengageret

I de fleste af Rollins film føler man, at instruktøren har interesseret sig for sine karakterer, særligt kvinderne. Det fornemmer man slet ikke i Les trottoirs de Bangkok, og både stripscenerne og de få softpornscener er underligt uengagerede fra instruktørens side. Rollins sædvanlige fascination ved kvindekønnet synes at være fraværende, og det er nok derfor, jeg har på fornemmelsen, at Rollin ikke har haft hjertet med sig i produktionen.

Når man dertil lægger, at Rollin mangler enhver sans for timing, så er kursen sat direkte imod en mindre katastrofe. I Rollins bedste gotiske gysere er de langsommelige dvælende indstillinger acceptable, fordi det er stemningen, snarere end handlingen, der er i højsædet. Men vi behøver altså ikke følge et fly hele vejen fra det nærmer sig landingspladsen til det lander og videre mens det taxier hen til sin endelige holdeplads. Dynamisk fortællestil er en by i Rusland for Jean Rollin.

Det samme gælder actionscenerne, der er decideret pinlige. Folk løber rundt i én forvirring, og man fatter sjældent, hvordan folk kommer fra A til B. Lidt skyderi hjælper ikke på det, og især ikke fordi, man er hundrede procent ligeglad med alle karaktererne – på nær den stakkels thaipige, der uforvarende er havnet i dette galehus.

Lidt af en pine

Det er helt tydeligt, at Jean Rollin med Les trottoirs de Bangkok har forsøgt at lave en meget mere straight film. Idéen er prisværdig, men instruktørens manglende engagement og tilsvarende manglende evner til at fortælle en blot minimalt dynamisk historie gør Les trottoirs de Bangkok til lidt af en pine at sidde igennem.

Det er langt fra den værste Rollin-film, jeg har udsat mig selv for, men det er bestemt heller ikke den bedste. Det siger måske ikke så meget, da de to yderpoler ligger ganske tæt på hinanden, når vi har med Rollin at gøre.

I al sin banalitet er filmens absolut største kvalitet den Fu Manchu-lignende bordelejer, vi møder i Bangkok. Da grinede jeg. Det var første og eneste gang, Les trottoirs de Bangkok frembragte nogen form for følelsesmæssig respons i mig.

Les trottoirs de Bangkok er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 67 | 13/05/2011

Stikord: Frankrig, Softporn