Hora

Den norske exploitationfilm Hora (vort norske broderfolks ord for luder) er uden tvivl én af de ringeste film, jeg har set i meget lang tid. Når Hora alligevel får en enkelt stjerne, skyldes det ganske enkelt, at vi her på Planet Pulp har en regel om, at vi ikke uddeler 0 stjerner. Vi er med andre ord nede at skrabe den absolutte bund.

Og hvorfor er Hora så ringe, som den er? Jo, kære læser, det er den af mange forskellige årsager. Hvis vi starter med historien, så er Hora ikke bare “inspireret af” Meir Zarchis Day of the Woman (1978) – den er faktisk en remake af Zarchis kontroversielle rape ‘n’ revenge-film, der i øvrigt nok er bedre kendt under sin alternative titel I Spit On Your Grave. Har folkene bag Hora i øvrigt krediteret Zarchis film? Hvad tror I selv?

Folkene bag Hora er i øvrigt hovedsageligt én mand med navnet Reinert Kiil, der både har skrevet, instrueret, produceret og stået for art direction. Tjekker man IMDb, vil man se, at hovedparten af Kiils krediteringer ellers er som “set dresser” eller “assistant prop master” på diverse norske produktioner. Efter at have set Hora fristes man til at bruge det gamle udtryk “Skomager, bliv ved din læst”. Og man fristes samtidig til at tro, at resten af crewet (og formentlig castet) er Kiils kammesjukker.

Mord skal der til

Om historien kan man først og fremmest sige, at det altid er en skidt ting, hvis man faktisk har brug for bagsideteksten på DVD-coveret for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i filmen. Det har man faktisk i tilfældet Hora, hvor bagsideteksten venligt informerer om, at den kvindelige hovedperson tager ud i sin afdøde mors hytte for at få inspiration til en ny roman. Om forfatteren til bagsideteksten så i virkeligheden ekstrapolerer fra sit kendskab til Day of the Woman er en helt anden sag, men uanset hvad, så kan det sagtens passe, at det er noget i den retning, hovedpersonen skal i hytten.

Inden vi er nået så langt har vi dog fået en prolog (ikke hentet fra Zarchis film), hvor to unge blonde kvinder tages af dage af en uset morder. Prologen bliver aldrig forklaret hverken helt eller halvt, men mord skal der til!

Nå, men tilbage til Day of the Woman på norsk. Den kvindelige hovedperson Rikke tager ud i en hytte. På vejen har hun tanket benzin og på tanken blev hun overbegloet af et par unge knøse. Og i den lokale købmandsforretning arbejder en tredje ung fyr, der mangler et par brikker i øverste etage. Indtil videre ganske som i Day of the Woman.

Den videre forløb er – surprise – også det samme, om end med minimale forskelle, der dog ikke har noget som helst at sige i det store hele. De tre psykopater, som de naturligvis er, dukker op i hytten og voldtager pigen, inden én af dem skærer ordet “Hora” ind i panden på hende. Bagefter tager Rikke så sin hævn. Det hele er eksekveret totalt udynamisk og med elendige effekter, så man ikke engang kan nyde synet af lidt effektivt appliceret teaterblod.

Who the fuck cares?

Allerede her er vi langt, langt nede på karakterskalaen i min bog. Day of the Woman var efter min mening i forvejen ingen specielt god film, og så er det en ret dårlig idé at genindspille den i en ringere udgave. Ja ikke bare ringere, men ufatteligt meget ringere. For teknisk set er Hora et mareridt af dimensioner.

Billedmæssigt ligner Hora en hjemmevideo. Den er tydeligvis optaget med DV-kamera og ikke et ondt ord om det i sig selv. Men er der foretaget nogen form for efterbehandling af billedet? Colorgrading? Anything? Nej. Det er ren ferievideoæstetik. Derudover er både billedsproget, de enkelte indstillinger og klipningen i bedste fald uinspireret. Oftere er det decideret jammerligt.

På lydsiden er hovedparten af dialogen nærmest umulig at høre. Måske fordi de glade amatører bag Hora ikke har rådet over ordentlige mikrofoner. Hvem ved? Eller måske et mere relevant spørgsmål: Who the fuck cares?

Tankfuld gylle

Som sagt er effekterne også elendige. Især én effekt, hvor Rikke binder én af voldtægtsmændene til sin bil og trækker ham over en lang distance. Hans ansigt skulle sikkert se grumt og smadret ud. Welcome to amateur hour, siger jeg bare. Det er heller ikke imponerende, da Rikke skyder én af skurkene på klods hold med et oversavet jagtgevær. Her har folkene bag filmen tydeligvis rådet over nogle squibs, og det er fint nok. Men jagtgeværer på klods hold giver ikke små, fine runde huller, der tillader folk at jamre videre.

Endelig vil jeg gerne vide, hvorfor fanden bestemte ting er skjult bag digitalt tilføjede matteringer (altså “blurs”) – det er f.eks. logoer på plastikposer, øl og cigaretpakker. Hvorfor skal det skjules? Det ser i hvert fald helt latterligt ud.

Og for nu at nævne den ultimative klump lort i denne her tankfuld gylle, har folkene bag filmene gudhjælpemig indsat “Missing reel”-segmenter, “smeltet film” og lignende gøgl, ligesom vi så det i Tarantino/Rodriguez-komboen Grindhouse (2007). Det er for mig at se det ultimative bevis på, at Hora er lavet af nogle entusiastiske, men helt igennem talentløse, fanboys, der ikke råder over den mindste smule kritisk sans: “Årh hvad! Det dér ‘missing reel’ i Death Proof var bare helt vildt sejt! Det skal vi bruge i vores film!”

Ja, gutter, det var en sjov idé i Grindhouse. Det var sjovt én gang. I én film. Det er nogenlunde lige så opfindsomt, som hvis I lod rulleteksterne køre oppefra og ned, ligesom i Se7en. Hvad? Nå ja, det gør I jo også.

Jeg behøver vel næppe sige, at skuespillet bestemt heller ikke er noget at skrive hjem om.

Et mindstemål af talent

Hora bærer præg af at være lavet af en flok entusiastiske unge mænd, der har haft adgang til en hytte, en bil og en pige, de kunne overtale til at smide tøjet. Det er tre ingredienser, der potentielt kunne være blevet til en fornuftig lowbudget indie-exploitationfilm. Det kræver bare en fjerde ingrediens: Et mindstemål af talent.

Hvorfor i alverden gutterne hos Another World Entertainment har besluttet sig for at sende Hora på gaden er mig en total gåde! Det kan godt ske, at deres udgivelser ikke alle er lige vellykkede, men selv den ringeste Jean Rollin-film er bedre end det her hjemmevideoprojekt.

Hora er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 66 | 13/04/2011

Stikord: Rape ‘n’ Revenge, Rip-off, Selvtægt