Deadgirl

6 minutters læsetid
Deadgirl

Deadgirl er én af de mest foruroligende horrorfilm, jeg har set i lang tid. Her har vi at gøre med en film, der lægger ud i klassisk horror-territorium og derfra langsomt men sikkert bevæger sig ud af genrens comfort zone.
hvid
hvid
hvid

Pigen i kælderen

Når man ser sådan en bygning i horrorfilm, skal man tænke 'Gå IKKE ind'.
Når man ser sådan en bygning i horrorfilm, skal man tænke ‘Gå IKKE ind’.

De to venner Rickie og JT hører til blandt skolens outsidere; dem der pjækker, ryger tjald og ikke rigtig kan tage sig sammen. En dag hænger de ud og drikker øl i et forladt sindssygehospital. For sjov beslutter de sig for at gå ned i gangene under hospitalet.

Bag en metaldør, der næsten er rustet fast i dørkarmen, gør de et uhyggeligt fund! En ung kvinde, der er dækket af klar plastic ligger fastspændt på en briks. Allerede her tager filmen sit første skridt ud af den typiske horrorfilms comfort zone. Mens Rickie vil slippe pigen fri eller melde det til politiet, hælder JT mere til at “beholde hende”.

Situationen udvikler sig: JT overtaler Rickie til at vende tilbage dagen efter, fordi han har opdaget noget. Kort sagt er JT “kommet til” at slå pigen ihjel, mens han har været i gang med at dyrke sex med hende. Bortset fra, at han alligevel ikke har slået hende ihjel. Selv om han knækkede nakken på pigen, døde hun ikke. For at understrege det, skyder JT hende tre gange i maven. Pigen lever fortsat! Endnu mere foruroligende er det måske, at pigen ifølge JT forsøgte at bide ham.

Eskalering

Pigen i kælderen.
Pigen i kælderen.

Herfra eskalerer tingene. Selv om Rickie godt kan se, at noget er ravruskende galt, melder han ikke JT til politiet eller andre myndigheder. Men JT løber hurtigt fra deres aftale om at holde hele sagen hemmelig. Snart indvier JT deres fælles ven Wheeler i hemmeligheden. Også Wheeler er med på at bruge pigen som sexslave.

Alt imens JT bliver mere og mere verdensfjern og tilsyneladende tilbringer al sin tid i sindssygehospitalets kælder sammen med pigen, pines Rickie mere og mere af situationen. Det er tydeligt, at Rickie har et veludviklet moralsk kompas, mens hans loyalitet overfor vennerne gør ham længe ude af stand til at gøre noget. Hele tiden har JT også problemer med sin ulykkelige forelskelse i barndomskæresten Joann, der nu er kæreste med en af skolens flotte, men (forudsigeligt nok) ubehagelige fyre.

Da Wheeler kommer til at tale over sig, og Joanns kæreste og én af hans venner også indvies i hemmeligheden om den ikke-døde pige, tager tingene deres endelige drejning mod den nedslående slutning.

Nekrofile undertoner

Rickie (t.v.) og JT.
Rickie (t.v.) og JT.

Grunden til at jeg synes, Deadgirl er ubehagelig, skyldes dens blanding af nekrofile undertoner og idéen om sexslaven i kælderen. Nekrofili er selv i horrorfilm et tabubelagt emne, der kun har været udforsket få gange, bl.a. i Jörg Buttgereits berygtede Nekromantik (1987). Sexslaver er ikke på samme måde tabubelagt, bl.a. fordi torture porn-film som Hostel (2005) har taget skridtet videre og ladet endnu mere grusomme ting (lemlæstelse og mord) finde sted i mørke kældre. Alligevel er det svært ikke at tænke Josef Fritzl, når man ser JT’s umiddelbare reaktion på at finde pigen i kælderen.

Endnu mere foruroligende bliver det, da JT og Wheeler finder ud af, at pigens tilstand smitter (ja, hun er en slags zombie), og de dermed får den idé, at de kan skifte hende ud med en anden. Det er blandt andet det, der fører frem til filmens klimaks og slutning.

Besk kommentar

Kammeraten Wheeler i gang med pigen.
Kammeraten Wheeler i gang med pigen.

Man skal ikke lade sig snyde af, at Deadgirl på overfladen er en horrorfilm og gør brug af en række horrorfilmselementer og -æstetik. Selv om pigen i kælderen er en form for zombie, og selv om der er scener med lidt blod og splat, så er det kun indpakning. Hvis folkene bag filmen – manuskriptforfatteren Trent Haaga og instruktørerne Marcel Samiento og Gidi Harel – ville lave en klassisk horrorfilm, havde de brugt konceptet helt anderledes.

Deadgirl er nærmere en kommentar, og en besk én af slagsen, på indtil flere sociale fænomener i det moderne samfund. Det helt åbenlyse tema er naturligvis objektificeringen af kvinder og kvindekroppen, repræsenteret ved den ikke-døde pige i kælderen. Dette er et så tydeligt tema, at man ikke man overse det.

Det andet tema er næsten lige så tydeligt, men knap så direkte formidlet. Igennem Richie og JT’s samtaler forstår vi, at de to ser på verden på to fundamentalt forskellige måder. Selv om de begge er blandt skolens outsidere og sociale tabere, så håber Richie på noget andet og bedre, symboliseret ved barndomskæresten Joann, som han stadig drømmer om.

Pigen - nu med blod.
Pigen – nu med blod.

I modsætning til Richie, drømmer JT ikke om noget som helst. Han har accepteret sin taberrolle, og siger på et tidspunkt til Richie, at han (altså Richie) skal lade være med at drømme om Joann, fordi pigen i kælderen er det bedste, sådan nogle som dem nogensinde kan regne med at få.

Heri ligger en slet skjult kommentar til de sociale forhold i USA, hvor en stor gruppe mennesker er låst fast i det sociale lag, de er født i. Social mobilitet er et spørgsmål om ressourcer, og her er både Richie og JT på den ressourcesvage side. Men hvor Richie trods alt drømmer og aspirerer til noget bedre, er JT desillusioneret og ødelagt af de mange lukkede døre, han har stået over for i sit liv. Symbolsk nok lykkes det for de to venner med besvær at åbne døren ind til pigen i kælderen, og symbolsk nok er kælderrummet en blindgyde.

Det er muligt, at jeg overtolker manuskriptforfatter Trent Haagas idé med filmen, men jeg tror det ikke. For havde det alene været meningen at lave en underholdende horrorfilm, ville han have ladet historien tage en helt anden drejning. At den ikke-døde pige er en slags zombie og at hendes tilstand smitter bliver ikke brugt til noget konkret i filmen. Hendes tilstedeværelse er sådan set bare en katalysator for at udstille forholdet mellem de to venner og ikke mindst forskellene på dem.

To vinkler

Tingene eskalerer.
Tingene eskalerer.

Men er Deadgirl så en god film? Man kan se på filmen fra to vinkler. Den ene vinkel er, at den stedvist bestemt både er uhyggelig, ubehagelig og decideret klam – helt i tråd med de horrorfilmselementer, filmfolkene har valgt at anvende. Og at den er interessant, fordi den tager horrorfilmen som en kuvert, den bruger til at pakke nogle helt andre budskaber ind i. Set fra den vinkel, er Deadgirl bestemt ikke ueffen.

Den anden vinkel er, at præcis de samme elementer er problematiske. Karakterfokus ligger udelukkende på Richie, som vi også følger uden for kælderen – primært i skolen og derhjemme. JT mister sin menneskelighed i det øjeblik, de to venner finder pigen i kælderen, og hans karaktertræk reduceres hurtigt til psykopatens. Dermed mister filmen rigtig meget af sin sociale slagkraft. JT udforskes ikke som karakter, og enhver forståelse af de mekanismer, der fører til det, han gør, udebliver.

Samtidig er det underligt, at pigen i kælderen overhovedet behøver være en slags zombie, når det stort set ikke bruges til noget i filmen. Filmen kunne sagtens have været udført med et andet set-up. Det ville have krævet en anden forklaring på, hvorfor de to venner fandt pigen og hvorfor hun er i kælderen. Men det kunne manuskriptforfatteren fint have ordnet.

Derfor kan man heller ikke sige andet, end at Deadgirl helt unødvendigt udgiver sig for at være noget, den ikke er. Hvor meget den end gerne vil markedsføre sig som en teenzombiesplatter, så er den det ikke! Det er den for ubehagelig til at være. Det udnytter den sine horrorelementer for lidt til at være. Og det er den for optaget af de sociale kommentarer til at være. Omvendt er den ikke “bare” en ulv i fåreklæder, for pigen er vitterligt en slags zombie og ja, der er nogen, der bliver bidt.

Stort potentiale, mangelfuld udførelse

Det betyder, at Deadgirl er en film, der vil dele vandene. Nogle vil hade den: Enten fordi den ikke er det, de tror, den er. Eller fordi de opfatter filmen som en slags torture porn og dermed bare klam. Andre vil se den, sådan som jeg gør: Som en film med nogle reelle budskaber på hjerte, men som ender med et mudret udtryk, fordi horrorelementerne virker påklistrede og de sociale kommentarer lades i stikken af en mangelfuld persontegning. Altså som en film med et stort potentiale, der svigtes af en noget mangelfuld udførelse.

Deadgirl er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

4 stjerner
Titel: Deadgirl
Instruktør: Marcel Samiento & Gadi Harel
Manuskript: Trent Haaga
Producere: Gadi Harel (producer, executive producer), Marcel Samiento (producer, executive producer), Rob Hickman (executive producer), Christopher Webster (executive producer)
Medvirkende: Shiloh Fernandez (Rickie), Noah Segan (JT), Candice Accola (Joann), Eric Podnar (Wheeler), Jenny Spain (Deadgirl)
Foto: Harris Charalambous
Klip: Phillip Blackford
Musik: Joseph Bauer
Spilletid: 97 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 2.0, Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 2008
Produktionsselskab: Hollywoodmade
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 66 | 13/04/2011

Stikord: Hospitaler, Zombier

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.