Forlaget Rebellion har, siden de overtog 2000 AD-linjen, virkelig sat gang i udgivelserne. Specielt i det forgangne år, hvor de påbegyndte at genudgive de gamle Judge Dredd-historier i store samlebind, der rummer udgivelserne kronologisk fra den første tid og frem. Denne serie genudgivelser har fået navnet The Complete Case Files, og de kan findes anmeldt her på Planet Pulp.
Anderledes idéer
Nu er Rebellion også begyndt at kaste sig over andre af de gamle, klassiske 2000 AD-serier. Den første, ud over Dredd, der bliver genudgivet i opsamlende kæmpebind, er Pat Mills’ Nemesis the Warlock-serie fra begyndelsen af 80’erne.
Da denne serie kom frem, var den en af de absolut mest nyskabende serier blandt 2000 AD‘s udgivelser, hvilket i dag har gjort den til en stor fanklassiker. Men netop fordi serien var nyskabende og anderledes gør også, at den samtidig også kan virke lidt speciel og svær at komme ind i, for den der ikke kender Nemesis og 2000 AD så godt i forvejen.
For det første har serien en meget besynderlig hovedperson, i form af Nemesis the Warlock. Han er et sværdsvingende, ildspyende drage-/dæmonagtig (rum-)væsen, der tilmed er en “warlock”, og som dræber sine modstandere i hobetal.
Nemesis’ vigtigste modstander er lige så speciel. Han er nemlig den udødelige overinkvisitor Torquemada, opkaldt efter den historiske, spanske inkvisitor af samme navn, der leder den ultra-xenofobiske og middelalderagtige kirke, der hersker over det meste af galaksen i form af et gotisk-feudalt sci-fi-rum-imperium.
Bare dette korte resumé viser både, at Nemesis the Warlock er fyldt med anderledes idéer, og samtidig, at mange af idéerne har været en vigtig inspirationskilde for andre. Tænk bare på spilfirmaet Games Workshop og deres Warhammer 40.000-univers.
Gennemsyret af satire
Hele Nemesis-serien er gennemsyret af satire, specielt i form af en samfundssatirisk humor, der både vidner om forfatteren Pat Mills’ karakteristiske politiske bevidsthed, og den tid, serien blev skrevet i – nemlig kort efter at Thatcher var kommet til magten i firsernes England.
Det gør imidlertid ikke Nemesis the Warlock uaktuel. Faktisk virker det fanatisk religiøse, fascistoide og erklærede xenofobiske samfund, der portrætteres, umådelige aktuelt. Det havde den 27 år gamle tegneserie måske ikke gjort for bare femten år siden, men det gør den bestemt nu.
Faktisk startede serien blot som et one-shot med titlen Terror Tube. Idéen var på det tidspunkt at lave korte one-shot-historier til 2000 AD-bladet baseret på kendte rocksange, hvor Terror Tube så var inspireret af The Jams’ sang “Going Underground”.
Hele historien foregår langt ude i fremtiden på planeten Termight, der senere viser sig at være Jorden. Planeten har fået netop dette navn, fordi den er gennemhullet af kæmpetunneller og underjordiske motorveje. I disse underjordiske kæmpe-highways følger vi den hæsblæsende forfølgelsesjagt mellem frihedskæmperen Nemesis fra oprørsgruppen Credo i hans hovercar/rumskib Blitzspear og storinkvisitoren Torquemada samt hans Terminators.
Allerede her i denne korte historie på seks sider bliver vi introduceret for hovedprotagonisterne Nemesis og Torquemada, der kommer til at være de centrale omdrejningspunkter hele serien igennem. Dog skal det lige bemærkes, at man slet ikke ser Nemesis, kun hans fartøj The Blitzspear (som også er forsideillustrationen til albummet for øvrigt). Man får her heller ikke at vide, at han er en alien, altså et rumvæsen, eller for den sags skyld en “warlock”.
Fra one-shot til serie
Den efterfølgende historie, Killer Watts, blev lavet, fordi Terror Tube var en stor succes blandt 2000 AD‘s læsere, og man besluttede sig for, at Pat Mills og Kevin O’Neill skulle have lov til at bygge videre på deres one-shot. I Killer Watts er det Nemesis, der er jægeren og Torquemada den jagede. Her gennem Termights teleportationssystem, der, sjovt nok, også ser ud som en gigantiske tubeformet motorvej. Men da denne historie slutter, har man endnu ikke set Nemesis udenfor hans fartøj. Der bliver kun antydet, at “…whatever is inside the Blitzspear, it is not a ordinary man!”.
Først efter dette får Nemesis sin helt egen serie, såvel som den lettere mystiske undertitel “the Warlock”. Ligeledes er det først nu, at serien kan begynde at finde sin egentlige form. Det afsløres, at Nemesis er et rumvæsen (ud over at være en “Warlock”), der mest af alt ligner en mellemting mellem en dæmon, hvilket han også omtales som, og en drage. Nemesis’ hoved ligner overraskende nok også hans fartøj, Blitzspear, i udformningen.
Torquemada, hans Terminators og hans xenofobiske religion får også mere kød på kroppen, og selve konceptet med klassisk højmiddelalder, der møder langt-ud-i-fremtiden sci-fi bliver også bedre udbygget. I den første historie, Book 1: The World of Termight, følger vi en redningsaktion på Termight, hvor Nemesis prøver at redde tusinde tilfangetagne aliens (bemærk dobbelttydigheden af det ord på engelsk), der ellers rituelt skal brændes op.
I den anden historie, Book 2: Credo – The Alien Resistence, får vi uddybet, hvem og hvad denne modstandsbevægelse består af, og det meste af handlingen foregår for en gangs skyld ikke på Termight, men i det ydre af imperiets planeter. Dog dykker et sidespring i historien også kort ned i Torquemadas fortid, hans barndom og ungdom, for at forklare, hvorfor er han blevet som han er.
Den efterfølgende Book 3: The World of Nemesis, handler mere om seriens titelperson, og vi finder her ud af, at Nemesis faktisk både har en mage, Chira, og et barn, Thoth, der dog begge naturligvis bliver truet på livet senere i historien.
I Book 4: The Gothic Empire møder vi “the goths”; en kamæleonrace, der har modelleret deres civilisation over en vanvittig steampunk-udgave af det tidlige 20. århundredes Storbritannien (naturligvis). Dette er vel at mærke lavet før, der var nogen genre, som overhovedet hed “steampunk”, og den kvikke læser vil nok hurtigt fange, at udtrykket “The Gothic Empire” senere er brugt mange andre steder i forbindelse med sci-fi-universer.
Fokuserer på skurke og bipersoner
Her slutter dette første opsamlingsalbum med to korte ekstrahistorier fra en 2000 AD Annual og Sci fi-special, men der er planlagt yderligere seks historier i Nemesis The Warlock-serien, så dem kan vi nok forvente dukker op i The Complete Nemesis the Warlock: Volume 2.
Som man kan læse ud fra denne genfortælling, er Nemesis-historierne og hele universet vanvittigt og fabulerede på den måde, som Pat Mills er det, når han er bedst. Der er no-holds på fortællingerne, og Pat Mills fortæller i sit forord, at ud han, over at være meget inspireret af det franske tegneserieblad Metal Hurlant (som senere blev til Heavy Metal på engelsk) og deres “throwaway” sci-fi-verdener, så så Mills det mest som sin opgave at få Kevin O’Neill’s vanvittige billeder og indfald kædet sammen til en sådan nogenlunde fortløbende og sammenhængende historie. For dem der ikke kender mr. Mills på forhånd, så står han bag 2000 AD-klassikere som ABC Warriors og Sláine.
Ud over at serien svælger i stiliseret vold og massakre, så er et af de helt specielle kendetegn i forhold til andre af 2000 AD-serierne, at læserne i højere grad følger skurkene og bipersonerne og får deres følelsesliv beskrevet, mens Nemesis the Warlock selv forbliver mystisk og uforståelig. Man ved faktisk ikke helt, hvor man har ham, hvilket tydeligvis er tilsigtet og dygtigt udført.
Tematikken med freaks’ene der gør oprør mod menneskerne, er noget vi ser gå igen fra 2000 AD-serien Strontium Dog, skrevet af Alan Grant på omtrent samme tidspunkt. Men hvor freaks’ene i Strontium Dog er mutanter, er Nemesis the Warlock gået et skridt videre og har gjort dem til aliens. De er altså noget helt andet end mennesker, selv om det er hos dem, læserens sympati ligger i kampen mod menneskeheden.
Kevin O’Neills værk
Som nævnt siger Pat Mills selv, at Nemesis i lige så høj grad er tegner Kevin O’Neills værk som sit eget, hvis ikke mere. Derfor er det da også O’Neills tegninger, der bedst karakteriserer Nemesis. I albummet optræder dog også tegnerne Jesus Redondo og Bryan Talbot. Selv om de ikke når O’Neills klare stil, gør de det hver især ganske godt.
Redondo er den mindst interessante. Hans stil er meget run-of-the-mill fra hvad der blev lavet stilmæssigt i Sydeuropa fra halvfjerdserne og frem til midten af firserne. Talbots stil har jeg elsket lige siden, jeg første gang læste hans klassiske Luther Arkwright-tegneserie, så for mig er der ikke noget at sætte en finger på dér. Men selvfølgelig er Kevin O’Neill manden, hvad angår Nemesis the Warlock, det er ikke til at komme udenom.
Fans af hans tegninger til Alan Moores League of Extraordinary Gentlemen burde kaste et blik på Book 4: The Gothic Empire i dette album, da der er unævneligt mange ligheder, så man kan nærmest betragte Nemesis-historien som et forarbejde.
Godt og stærkt fix
Helt generelt er Nemesis the Warlock at anbefale for alle, der er klar på syret og bizar middelalder-sci-fi med en handling, der bestemt ikke er forudsigelig, og som nyder bidende giftig satire. Jeg ved godt dette måske ikke er alles kop te, men for os der kan lide den slags, er dette album et virkelig godt og stærkt fix, der går lige i blodet og får én til at længes voldsomt efter næste opsamlingsbind i serien.
The Complete Nemesis the Warlock er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Forfatter: Pat Mills
Tegnere: Kevin O’Neill, Jesus Redondo & Bryan Talbot
Forlag, år: Rebellion, 2006
Albumlængde: 320 sider
The Complete Nemesis the Warlock indeholder historier, der oprindeligt er blevet trykt i 2000 AD progs 167, 178-179, 222-233, 238-240, 243-244, 246-257, 335-349, 387-406, 2000 AD Annual 1983 og Sci-Fi Special 1981 (1980 til 1983).
Anmeldt i nr. 17 | 13/03/2007
