GURPS Conan – The World of Robert E. Howard’s Barbarian Hero

Nogle år efter at TSR havde fået licensen til at udgive Conan-rollespilsmateriale, gik denne licens af uransagelige årsager videre til Steve Jackson Games. Måske har Steve Jackson Games virkelig spyttet i kassen for at få en worldbook til virkelig at løfte deres GURPS-system op fra jorden, eller også har TSR bare gerne villet af med licensen igen, efter at interessen fra Conan-filmene begyndte at dale.

Ligegyldigt hvad, så brugte Steve Jackson Games nogenlunde samme taktik som TSR gjorde, da de udgav deres Conan Roleplaying Game. Steve Jackson Games udgav scenarierne Conan Beyond Thunder River, Conan and the Queen of the Black Coast, Conan the Wyrmslayer og Conan: Moon of Blood, der foregår i Conans univers.

Desuden udgav de en Worldbook. Det skete nærmest samtidig. Forskellen er blot, at scenarierne er soloscenarier i Sværd & Trolddom-stil, der afsluttes med en kommentar om, at hvis man synes, dette her var fedt, så bør man også tjekke GURPS Conan ud. Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at GURPS Conan-bogens forfatter, Curtis M. Scott, ikke lader til at have noget at gøre med de andre Conan-udgivelser fra Steve Jackson Games.

En kort karriere

Curtis M. Scott nåede ikke at lave så meget. Ud over GURPS Conan skrev han også GURPS Humanx (1987), var medforfatter på Mythic Europe (1992) til Ars Magica samt skrev The Complete Spacefarer’s Handbook (1992) til AD&D‘s Spelljammer-setting, før han den 19. august 1992 blev dræbt i et biluheld. Scotts karriere synes dermed at slutte, ligesom den var ved at begynde, og ud over Mythic Europe er det nok denne bog, der bliver hans største arv til rollespilsverden, uden at det nødvendigvis siger så meget.

Forordet er skrevet af fantasy- og sci-fi-forfatteren L. Sprague de Camp. Sprague de Camp var én af de første forfattere, der tog Howards Conan-karakter og -univers op og byggede videre på det ved at skrive sine egne Conan-historier. Senere kendte Conan-forfattere, der alle har arbejdet sammen med Sprague de Camp, er Lin Carter, Bjørn Nyberg og Robert Jordan – Jordan er senere kendt for Wheel of Time-serien.

Nu er Sprague de Camp dog nok efterhånden mest kendt for sine indgående Lovecraft- og Robert E. Howard-biografier – for en uddybende gennemgang af hans Lovecraft-biografi, se artiklen Myten H.P. Lovecraft her på Planet Pulp. L. Sprague de Camps forord er dog ikke videre interessant, og det præsenterer kun ganske kort Howards Hyboria-verden og kommer med en kort biografisk skitse af ham.

De obligatoriske regeltilføjelser- og justeringer

Bogen indledes derudover af en introduktion til den hyborianske tidsalder eller rettere til tiderne før den hyborianske tidsalder og op til og med denne. Dette fylder seks sider, som måske ikke lyder af meget, men personligt synes jeg, at det er mere end nok. Så spændende er denne del heller ikke.

Det efterfølgende kapitel handler om hyborianske karakterer. Lettere indforstået altså hvordan man laver hyborianske karakterer. I GURPS-regi betyder dette en masse nye “advantages”/”disadvantages”, variationer af gamle advantages og disadvantages samt nye “skills” og variationer af gamle skills. Det gør det naturligvis også her, men først bliver der dog introduceret nogle nye, ikke-menneskelige racer. Bl.a. “Degenerate Men”, “Serpent-men” og “S’tarra”.

Der er ikke rigtig nogle nye advantages/disadvantages eller skills, når man ser bort fra, at de forskellige hyborianske sprog bliver nævnt i detaljer og som separate skills. Der er stort set kun kommentarer til, hvordan nogle af de forskellige advantages/disadvantages virker lidt anderledes i denne setting. Det kan man måske godt forsvare ud fra det synspunkt, at GURPS-systemet endnu var forholdsvis ungt, og Steve Jackson-folkene sikkert har ment, at der ikke var noget at komme efter i forhold til grundbogen.

Nogle af kommentarerne til de forskellige advantages/disadvantages virker ret ligegyldige, såsom at der under “Alcoholism” bemærkes, at alkohol stor set er lovligt i hele Hyboria, men at man ikke har opfundet destilleringen, så derfor er der kun øl og vin for folk med denne lidelse. Jeg ved ikke hvor relevant det er.

Ligeledes er kommentaren under “Mathematical Ability”, at man i Hyboria endnu ikke har fundet ud af at regne med negative eller irrationelle tal, og én med denne advantage kan derfor ikke bruge disse regneteknikker. Jeg savner her nogle nationer og menneskeracebeskrivelse – det kunne jo fint være en “pakke” af advantages og disadvantages at være en “Cimmerian” eller en “Stygian”, og det ville også være i Howard-historiernes ånd, ville jeg mene. Men hvad nationaliteterne angår, så bliver de her kun nævnt som sprog.

Bestiarium og religion

Det efterfølgende kapitel er et bestiarium over de mere specielle væsner fra Hyboria og fra Howards noveller. Såsom de bevingede aber fra junglerne ved Zarkheba-floden – fra historien Queen of The Black Coast – eller Yag-Kosha, elefant-menneskevæsnet fra planeten Yag, der optræder i historien Tower of the Elephant. Selve kapitlet er underinddelt i “Dinosaurs”, “Hyborian Creatures”, “The Walking Dead”, “Mystical Creatures” og “Demons”.

Der er ikke mange væsner, som ikke nærmest er standard i alle andre fantasy-settings, og de få originale der er, som Yag-Kosha, står der ikke specielt meget om – kapitlet er også kun syv sider langt. Bedst her er dog dæmonpåkaldelsestabellen, hvor man slår for at se evnerne på den dæmon, det er lykkes at påkalde. En af de mere originale idéer i et meget ordinært kapitel.

Afslutningen med dæmonerne i dette kapitel glider meget passende over i det næste, der handler om hyborianske religioner. Det bliver lagt op til, at spillederen selv skal afgøre, om der skal være præster med magiske evner i hans kampagne eller ej, og om spillerkaraktererne så også skal kunne dette eller ej. Det er klassisk GURPS‘sk – nemlig at give spillederen valgmulighederne til skrue sin kampagne sammen, som han vil, uden at presse noget ned over hovedet på nogen.

Der lægges dog ret klart op til, at spillerkarakterer kan være “velsignet” og have evner til at skue ud i fremtiden som en følge af at være præst eller præstinde for en gud. Lidt irriterende er det dog, at der bliver opretholdt et klart skel mellem at være præst og at være magiker/troldmand, som har et senere kapitel for sig. Dette følger jo netop en dikotomi fra D&D, hvor der skelnes stærkt mellem magiker og præst og det, de hver især kan, hvilket der netop ikke gøres i Howards Conan-historier.

Ikke bare synes jeg, at det er irriterende at Curtis Scott har valgt denne tilgang, jeg synes også det er en skam. Det vidner om, at han som designer har betragtet historierne og verdenen på spillets – spilsystemets – præmisser, og ikke betragtet spilsystemet på historiernes og deres univers’ præmisser.

Guderne

Efterfølgende kommer en gennemgang af guderne i Hyboria. De er, så vidt det er muligt, delt op i panteoner, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med. Igen er det lidt en læsning ind i Howards forfatterskab, som jeg ikke er helt enig i. Der er da også en række guder, der falder udenfor panteonerne, og bare bliver placeret efterfølgende. Men det er dog igen ikke noget voldsomt stort problem. Det er til at komme over.

Teksten og informationen ved diverse guder synes jeg faktisk både er god, inspirerende og relevant – en af bogens bedre dele. I overgangen mellem religionskapitlet og det efterfølgende kapitel, der beskæftiger sig med Hyborias forskellige lande og nationer, er der placeret et to-siders kort over verdenen Hyboria. Det er både flot og stemningsfuldt, og samtidig det største og mest omfattende kort, jeg har set over Conans verden.

Bogens centrale kapitel

Det efterfølgende kapitel, “Lands of The Hyborian Age”, der beskriver de forskellige lande fra Conans verden, er samtidig også det længste kapitel i hele bogen. Det fylder 53 ud af bogens samlede sidetal på 128. Jeg vil derfor vove den påstand, at det fra forfatterens side er betragtet som bogens centrale kapitel.

Den måde kapitlet er struktureret på, er, at hver nation bliver beskrevet hver for sig på i gennemsnit 2 til 3 sider. Her gennemgås så punktvis, efter helt samme skabelon ved dem alle, emner som geografi, klima, flora og fauna, mana-level – hvilket man jo bruger til magien i GURPS – politiske venner og fjender, traditioner, lov, religion, hærstyrker, sprog og navne. Det er ikke hele vejen igennem vanvittig spændende læsning, og eftersom dette egentlig er kernen i denne Worldbook, så fælder det en rimelig hård dom over den.

Der er skam enkelte gode punkter. For eksempel er der små eventyr-idéer allersidst i beskrivelserne af nogle af rigerne. Det er da en udmærket idé, selv om de udkast, der er dér, måske i nogle tilfælde er lidt overfladiske. Og selv om en del af beskrivelserne er kedelige og nærmest automatiserede, så er der også et par af dem, der ind imellem er inspirerende. Her kommer Curtis Scott naturligvis ikke udenom at snakke om forskellige racer, men det dækkes stadig meget overfladisk.

Hvad der ydermere mangler er, at det ikke er informationer specielt rettet mod at lave en spillerkarakter fra dette eller hint land, ud over navnedelen. Det synes jeg også er lidt frustrerende. GURPS kan, som en del andre systemer, til tider have en tendens til ikke at få spillerkaraktererne skabt som en del af den verden, spillet foregår i, og det gør GURPS Conan i hvert fald ikke noget forsøg på at råde bod på.

Yahoo!

Efter “Lands of The Hyborian Age”-kapitlet, kommer der netop et kapitel med titlen “Campaigns”, som, ud over at komme med eksempler på mulige kampagner, er det mest ihærdige forsøg på at få spillerkaraktererne til at være en del af verdenen og få det til at give mening, at de er sammen i den. Men eftersom kapitlet er ret så kort, 3½ side, så bliver der bestemt ikke gået i dybden.

Det efterfølgende kapitel drejer sig om magi og har derfor titlen “Hyborian Magic”. Det er ligeledes kort, og indledes med en gennemgang af, hvilke af formularerne fra GURPS-grundbogen der er mest udbredte og relevante, og de ikke-nævnte må derfor anses for ikke at være så relevante.

Efter det kommer der en række nye formularer og magiske genstande, inddelt efter “skoler” såsom “Sorceries of the Black Ring of Stygia” og “The Book of Skelos”, og her er der i hvert fald smæk for skillingen. Disse formularer og genstande er både inspirerende og underholdende, lige i ånden og meget pulpede.

Tjek for eksempel beskrivelsen af formularen “Evisceration”: “This spell allows a caster to telekinetically withdraw a vital organ from the subject, leaving an ugly hole and probably killing the subject”. Yahoo! siger jeg bare, that’s more like it, og der er faktisk flere, hvor de kommer fra. Denne del må jeg medgive, at jeg virkelig kan lide – jeg ville blot ønske, at hele bogen havde haft samme indlevelse.

Mass Combat med mere

Efter dette kapitel kommer et kort kapitel med ekstraregler for “Mass Combat”. Conan leder jo flere gange hele hære i krig i historierne, så selvfølgelig skal spillerne have samme muligheder. Dette sker ved hjælp af nogle skill-tests på “Strategy” med en del plusser og minusser samt ekstraslag for faktorer såsom, hvordan ens hær er sat sammen, hvilke styrker modstanderen har, hvem der angriber hvor, tidspunkt, udstyr, “battle magic” og terræn.

Jeg syntes at kunne genkende reglerne uden dog at kunne huske hvorfra, indtil det gik op for mig, at de også var i GURPS Horseclans (1987), den første Worldbook jeg som GURPS-nørd købte, og senere er de også blevet trykt i Roleplayer, Steve Jackson Games’ gamle blad før Pyramid. De siger mig ikke noget specielt. Jeg ville personligt enten lave et separat krigsspil ud af sådan en del eller helt droppe det i stedet for denne lunkne mellemting, men reglerne vil sikkert kunne begejstre nogle.

“Mass Combat”-kapitlet er det sidste egentlige kapitel, men efterfølgende er der et par appendikser. Det første indeholder en bibliografi og en liste med bogstavforkortelser på over 70 forskellige Conan-historier med efterfølgende referencer til, hvor man finder dem trykt henne, og hvem der har skrevet dem.

Disse bogstavkoder bliver hele vejen gennem bogen brugt til at placere referencer, således at man, når der er et udsagn, kan se, hvor det kommer fra. Det er lidt småkompliceret, ufatteligt nørdet, og minder mig egentlig mest om tyske kildeudgivelser af antikke klassikere på originalsproget med et tilsvarende balstyrisk noteapparat. Men i bund og grund er det en god ting, der er med til at give GURPS Conan en eksistensberettigelse.

De efterfølgende appendikser indeholder GURPS-stats for Conan i hans forskellige perioder og for mange af de andre karakterer fra historierne. Sådan noget skal vel nærmest være der, går jeg ud fra. Det får den sikkert op at stå hos nogle folk, men mig personligt siger stats på karakterer fra fiktion slet ikke noget. Som altid ved GURPS er der naturligvis også et indeks allerbagerst i bogen.

Ikke rigtig dårlig, bare heller ikke god

Curtis Scotts sprog er ikke dårligt og forholdsvis letlæst. Det er til tider ganske inspirerende, andre gange ikke, men det glider, og er hverken irriterende, trættende eller dårligt. Butch Burcham, der har lavet hovedparten af illustrationerne, er ikke nogen stor kunstner, så er det sagt. Jeg har set mange bedre Conan-tegninger, men omvendt har jeg set mange værre GURPS– og generelt rollespilsillustrationer.

Også selve layoutet er præcis, som GURPS-bøger bare skulle se ud i starten af halvfemserne. Alt i alt er GURPS Conan ikke rigtig dårlig, bare heller ikke god. Jeg vil sige, at den bestemt ikke udfylder opgaven i forhold til at hjælpe folk i gang med at lave karakterer til at spille i Conans Hyboria eller til at hjælpe en spilleder i gang med at lave scenarier og kampagner i Hyboria, selv om den på enkelte områder har sine momenter.

Men for den ihærdige Conan-fan er bogen i sig selv et fortræffeligt opslagsværk. På grund af den klassiske GURPS-grundighed og på grund af referencerne tilbage til kilderne i de oprindelige Conan-historier – hvilket her vil sig ALLE Conan-historier, også dem skrevet af Carter, Nyberg, Jordan Sprague de Camp og andre.

Den kan sikkert også på den måde bruges som god støtte til folk, der er i gang med at spille en kampagne eller lignende i Hyboria. Men stemningsmæssigt kan den bestemt ikke følge med sin forgænger Conan Roleplaying Game fra TSR. Begge er dog en halvpebret investering antikvarisk. Både fordi de med garanti ikke bliver genudgivet, og fordi de har Conan som emne.

Anmeldt i nr. 16 | 13/02/2007

Stikord: Barbarer