Titlen på dette album, der er en samling af Judge Dredd-historier, henviser både til titelhistorien, der også er albummets ældste – fra 2000 AD prog. 477-479 fra 1986 – og til den røde tråd, der er i albummet, nemlig at alle historierne er tegnet af Cam Kennedy.
Stærkt satirisk
I sit forord til albummet fortæller John Wagner om, hvordan titelhistorien opstod, inspireret af alle hans og Cam Kennedys problemer med at få det store, amerikanske tegneserieforlag DC til at købe noget af deres materiale i firserne.
Efter flere genvordigheder og telefonsamtaler bliver Cam Kennedy på et tidspunkt af DC’s telefonomstilling spurgt om sit navn, og da Cam svarer på dette med sin skotske accent, spørger omstillingsdamen igen “Kenny Who?”.
Dette blev så inspirationen til den stærkt satiriske The Art of Kenny Who?, der handler om en skotsk tegneserietegner, der tager hele vejen over Atlanten til Mega City One for at prøve lykken dér, men på det grusomste bliver røvrendt af de store, kyniske tegneserieselskaber og efterfølgende kommer på kant med loven, og dermed Judge Dredd.
John Wagner siger i sit forord, at Cam Kennedy med årene er kommet til at ligne sit satiriske alter ego, Kenny Who?, mere og mere, i hvert fald i Wagners hoved. Det skal dog efterfølgende bemærkes, at både John Wagner og Cam Kennedy kom til at arbejde en del for DC efterfølgende, og en del af albummets formål er også at markere en tilbagevenden til 2000 AD efter flere års fravær.
For det meste historier af yngre dato
John Wagner har for øvrigt også forfattet de fleste af historierne i albummet. Eftersom Judge Dredd er indblandet kan det ikke komme som den store overraskelse; Dredd er trods alt Wagners kreation. En af historierne – The Student Prince – er dog forfattet af den yngre, men lige så kvalitetsmæssigt stabile 2000 AD-forfatter Gordon Rennie.
Desuden står Wagners gamle kompagnon Alan Grant som medforfatter til den første Kenny Who?-historie, hvilket da heller ikke er så usædvanligt, eftersom de i den periode, som den første historie er fra, skrev størstedelen af deres materiale sammen.
Langt de fleste af historierne heri er af yngre dato, faktisk med undtagelse af de to første Kenny Who?-historier. De er faktisk alle sammen fra efter år 2000. Nu er Kenny Who?-historierne nok også blandt de mest satiriske af alle Judge Dredd-historierne. Referencerne til vores tid er meget tydelige, og det ville nok være forkert ud fra dem alene at sige, at de nye Judge Dredd-historier er mere straight og lige ud ad landevejen.
I The Art of Kenny Who? er der da også et par af de nyere historier, der er gennemført humoristiske med et stærkt ironisk snert, så som Block Court, It’s deja vu all over again og The Bazooka. Sidstnævnte er bygget op om et klassisk, tilbagevendende Mega-City One-fænomen, nemlig “Fatties”, som betegner en bevægelse blandt dele af byens borgere, hvor det gælder om at kunne spise så meget som overhovedet muligt og blive så fed som overhovedet muligt – gerne så fed, at man skal have “støttehjul” til sin vom.
Ud af dette har der også udviklet sig ædekonkurrencer, både lovlige, højtprofilerede konkurrencer og ulovlige og vildere baggårds-ædekonkurrencer. For at infiltrere dem, må Dredd have hjælp af en tidligere pro-mesteræder, Expanding Ernie Milkovitz. I sig selv lyder dette jo som klassisk, grotesk Dredd-humor, og i selve historien bliver der yderligere sat tryk på de vanvittige elementer. Morsomt parodierende og til tider også ulækkert.
Bad Mother er også en direkte samfundsparodi, her over TV-programmer af Survivor/Robinson-typen. En piratsender transmitterer et blodigt – og ulovligt – konkurrenceshow, hvor fallerede kendisser én efter én bliver slået ihjel på brutal men fantasifuld vis, når de stemmes ud af konkurrencen.
Dredd sættes til at opspore og stoppe denne piratsender, hvilket selvfølgelig til sidst medfører, at han må medvirke i showet. Der er dog også historier som Blackout og Big Deal At Drekk City af lidt mere almindelig actionformat – men selvfølgelig med et glimt i øjet. Så albummet indeholder noget for alle de forskellige Dredd-fans.
Solidt album
Nu nævnte jeg før, at The Art of Kenny Who?-historien var en del ældre, og hvad angår tegnestilen, så kan man da også se aldersforskelle i forhold til de yngre historier, som albummet hovedsageligt består af. Det er også den eneste historie, der ikke er i farver.
Resten er farvelagt, og for de flestes vedkommende ved hjælp af ny, computerbaseret farvelægningsteknik, som efterhånden er blevet standarden indenfor moderne tegneserier. Jeg er ellers personligt ikke altid begejstret for denne metode, men her må jeg sige at det faktisk fungerer meget godt. Alt i alt et solidt album fra to af 2000 AD‘s gamle arbejdsheste, Wagner og Kennedy, der viser, at de ikke har mistet deres kunnen eller skarphed med årene.
Judge Dredd: The Art of Kenny Who? er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Seriens titel: Judge Dredd
Forfattere: John Wagner, Alan Grant, Gordon Rennie
Tegner: Cam Kennedy
Farvelægning: Chris Blythe
Forlag, år: Rebellion, 2006
Albumlængde: 208 sider
Albummet består af historier, der oprindelig blev trykt første gang i 2000 AD prog, 477-479, 1200-1202, 1234-1236, 1241, 1282-1284, 1387, 1400-1404 og Judge Dredd Megazine 1.01-1.03, 4.01-4.03, 228-229 og 238-239 fra årene 1986, 1990, 1999, 2000-2002 samt 2004-2006.
Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006
