Planet Pulp-crewet mødte det danske alternativ-metalband Melted en lys sommeraften på det indre Nørrebro i København. Det foregik i Melteds øvelokale, der ligger i en kælder, og som ser ud som et rigtigt øvelokale nu engang skal se ud. Her er en mængde forstærkere, instrumenter, miksere, computer osv. Derudover er rummet indrettet med en udsmykning af bandplakater, billeder af let påklædte kvinder og hurtige biler samt fodboldklubstørklæder.
Her sidder hele det fire mand store band, tydeligt veloplagte, og byder Pulpdrengene på kolde øl, da vi kommer ind af døren. Jo, de ved, hvad det drejer sig om. Da vi har fået os bænket, hilst på alle fire – Ulf, Kasper, Glen og Mackack – udvekslet røverhistorier og drukket den første øl, går interviewet så småt i gang.
Melteds historie
Det mest oplagte spørgsmål relaterer sig naturligvis til Melteds historie. Som band er Melted rimelig gamle. I den aktuelle konstellation har de eksisteret siden 1999, og selve bandet har eksisteret siden 1995. Først som en kvintet, men derefter blev de til sidst til en trio. De to medlemmer, der stadig er tilbage fra den periode, er trommeslageren Ulf, og Kasper, der er bandets guitarist.
Melteds første udgivelse, en EP, stammer fra den tidlige periode i halvfemserne. Denne første grønne EP, som bandet selv kalder den, var stilmæssigt i retning af “Machinehead, i den pæne udgave” ifølge dem selv. Dette blev en stil, som Melted, efter en stor udskiftning af medlemmer på det tidspunkt, siden har søgt at gøre op med. Kasper fortæller, at det store skift er sket ved den grønne EP: Det at få en ny vokalist, Mackack, der kommer fra en mere hardcorebaggrund, har ændret meget. På basis af den nye sammensætning indspilles debutpladen Ahead.
“Planen var ikke, at det skulle være lækkert produceret” kommenterer Glen, som er Melteds bassist. “Planen var at få det så meget ud i pap, som det overhovedet kan lade sig gøre, med alle muligheder, vi nu engang havde til rådighed, og man må sige, at det i den grad er så forbandet larmende. Jeg kan ikke holde ud at høre den mere”, siger han grinende.
Kasper tager over for ham og fortsætter: “Hvor den første EP var meget poleret og pyntet, kunne det fra nu af ikke blive vildt og brutalt nok. Det er også lidt adressen, den nye plades titel “Kill the Romantics” hentyder til. Meget af den er traditionel metal, der jo er på super tilbagekomst, er meget pyntet og dekoreret, og det vil vi gerne gøre op med”. Ulf tilføjer: “Nu er jeg glad for, at vi lavede den, for når man kommer på et stort selskab, så får man ikke lov til at lave den slags plader”.
Kill The Romantics
Den nye plade, Kill The Romantics, der er udkommet her den 6.6.06., må dog siges at være en mere lyttevenlig udgave af Melted end det, man hørte på Ahead. En del af dette kan man vel tilskrive produktionen, som den svenske stjerneproducer Daniel Bergstrand har stået for. Men det var dog ikke meningen fra starten.
“Egentlig var det ikke meningen, at det skulle have været Daniel Bergstrand der producerede den”, beretter Ulf. “Vi havde kontakt med en tidligere Ramones-producer for ligesom at få en New Yorker-lyd ind. Planerne for dette var faktisk kommet ret langt, men så kunne han alligevel ikke få det passet ind med de rigtige datoer. Han meldte ikke tilbage, og pengene skulle være på plads osv. Og så blev vi enormt utålmodige.”
“Jeg var så på et tidspunkt i Sverige med Great Deciever – et sideprojekt som Ulf spiller med i, bestående af bl.a. den tidligere forsanger fra At the Gates – hvor jeg mødte Daniel Bergstrand. Jeg agiterede helt vildt for dette band”, forsætter Ulf, “og til sidst gik han med til at producere en plade med Melted. Og så foreslog jeg drengene det. Jeg tror egentlig, vi synes, han var lidt for pæn til det her band”.
“Jeg var glad, fordi han havde lavet Raised Fist” indskyder Mackack, hvorefter Kasper tager over og forsætter: “Hans lydbillede er jo meget poleret, men et eller andet sted så gik vi ind og vidste, at det var der, han var henne, og kunne så prøve at bruge det til noget frugtbart. Samtidig har han også bevæget sig i retning af vores mere upolerede lyd. For når du hører nogle af hans produktioner er de jo virkelig meget polerede, og f.eks. Meshuggah vinder jo også ved denne polerede lyd”.
“Det var også, i hvert fald fra min side, lidt et eksperiment for at se, om han kunne få os lukket lidt op for et større publikum”, siger Ulf, mens han trækker på skuldrene. “Jeg er sgu’ lidt træt af det der, at hvis det ikke er “true”, så er det ikke fedt. For på en eller anden måde er det ikke skade til at komme ud til lidt flere mennesker. Det er selvfølgelig en balancegang, hvor man ikke skal blive en kæmpe luder, der går på kompromis med alt. Men hvis man bare kunne finde et kompromis, der var sådan nogenlunde, og så finde en mand, der ligesom kunne finde de kommercielle steder på pladen, der nu var til det. F.eks. hans vokalproduktion, jeg har aldrig hørt noget så vildt”.
Backstreet Boys
Generelt er hele bandet meget tilfreds med Daniel Bergstrands produktion, selv om de joker med, at han ved produktionen “har slået svenske-sizeren til” – altså ligesom i “synthesizer”. Melted fortæller også, at man godt kunne mærke hvilke numre, han kunne lide og ikke kunne lide. F.eks. kunne han ikke lide Backsteet Boys-coversangen på den nye plade, som de selv alle elsker.
“Vi har ikke mødt nogen i branchen, der kunne lide den!” fortæller Ulf. “Target bad os også, om vi ikke kunne pille den af pladen, før vi sendte den ud, men det fik os bare til at tænke: Den skal med!”
På spørgsmålet om, hvorfor det lige skulle være Backstreet Boys og “Everybody (Backstreet’s Back)” svarer Mackack med det samme: “Det er et af de bedste popnumre, der nogensinde er skrevet, og det er ikke noget pis”, og Kasper uddyber:
“Vi havde flere numre op og vende, hvis vi nu skulle lave et cover, og det skulle helt sikkert ikke være indenfor genren. Det viste sig hurtigt, at nogle sange kan man ikke lave gode metalnumre ud af, men Backstreet Boys-nummeret kunne man, det lå lige for”. Mackack tilføjer her, at det heller ikke er helt så underligt, da Max Martin egentlig er også en gammel metalfyr, der nu omsætter metalriffs til popsange – nummeret er skrevet af Max Martin og Denniz Pop. “Jep, han går rundt og ligner en gammel udslidt punker” bekræfter Glen, og Ulf tilføjer, at Denniz Pop er død.
Nummeret har faktisk også allerede fået airplay på P3, og det er også godt til at skille fårene fra bukkene, når man spiller live, fortæller bandet. Her kan man se, hvem der virkelig bare er der for energien og musikken og så hvem, der vil have “classic” konservativ metal.
Det er også det pladetitlen, Kill the Romantics, er kommet af, fortæller Melted, i forståelsen af “the romantics” som dem, der kun vil have, at tingene skal være, som de var engang. “Jeg er så træt af, at folk hele tiden går rundt og snakker om, at ting skal være ‘true’ og ‘true metal’. Jeg gider næsten ikke engang sige det skide ord mere, jeg kommer til at sige ‘Tue’ i stedet, ligesom i Tue Madsen, der næsten har noget at gøre med alt dansk metal i dag” fortæller Ulf.
Rentefrit lån
Og Tue Madsen har da også været inde over Kill the Romantics, som han har masteret før udgivelsen. Bandet fortæller, at de er rigtig glade for hans mastering af pladen, der har været med til at give den rigtige lyd. Men selve pladen var faktisk indspillet i 2004, så spørgsmålet, hvorfor det først kommer nu, rejser sig naturligt.
Pladen er selvfinansieret og udgivet på bandets eget pladeselskab, så hvad har trukket processen i langdrag her? “Daniel har lånt os pengene til produktionen. Han gik ind med sit produktionsselskab og betalte for en del af produktionen på den betingelse, at vi skulle betale ham pengene tilbage, når vi begyndte at tjene noget på den”, beretter Ulf.
“Sådan ligesom et rentefrit lån, og det var årsagen til, at vi overhovedet fik den indspillet. Men så var det meningen, at begge parter skulle pushe den, men Daniel synes ikke rigtig at få pushet den, og så gik der ligesom længere og længere tid.”
“Til sidst blev vi så enige om, at hvis den overhovedet skulle ud, så blev vi selv nødt til at udgive den. Og selvfølgelig ville det være rart at være signet til et selskab, men de kan jo også sidde på en plade i lang tid uden at udgive den. Den beslutning tog vi i januar, og det var vel egentlig Target, der fik os med på den. Men det betyder ikke, at vi ikke kunne tænke os at blive signet til et selskab, hvis det skulle være”.
Hiphopperne er nogle store fisser
Melteds musikstil lægger sig på visse punkter op af den nu-metal og crossover-metal, der var meget fremme for et par år siden, og hvor det var meget almindeligt at inddrage hiphop-elementer, så som rap.
Melted har faktisk også spillet med hiphopbandet Suspekt. Først ved en dobbeltkoncert på Loppen og så som backingband for dem på deres hjemmebane i Albertslund. Dette kom i stand, fordi Suspekt måske også havde noget af den aggression, som Melted også har, bare inden for en anden genre, og så delte de på det tidspunkt management.
Men det bliver dog nok ikke noget, de vil gentage foreløbigt. Man skal nok heller ikke regne med, at se Mackack rappe, siger han, mens han grinende tilføjer: “De der hiphoppere, de er jo egentlig nogle tøsedrenge, når det kommer til stykket. De kan jo ikke lide det; de bliver bange, når man åbner munden” og Glen uddyber: “Troo.L.S. fra Suspekt kan ikke klare at se Melted spille. Han bliver bange for Mackack, når han synger, han kan sgu ikke lide det. Det viser jo bare, hvor store fisser de egentlig er” siger han med et smil.
Men forbindelsen til den danske hiphop er ikke helt cuttet, bestemt ikke, og det er vel også derfor, de kan tillade sig at tage lidt pis på dem. Glen arbejder nemlig som lydmand og Ulf som trommeslager for mange af de store danske hiphoppere, såsom L.O.C., når de spiller live.
Ulf er faktisk professionel, konservatorieuddannet trommeslager, hvilket egentlig retter sig mere mod jazzmusik. Men Ulf fandt ud af, at han havde brug for noget andet og mere, og det han specielt godt kan lidt ved at spille trommer i et metalband er, at det er hårdt arbejde. “Man sveder og er fysisk træt bagefter”, fortæller han, “hvilket er fedt”.
Danmarks ondeste mand
Men det er ikke kun hiphoppere, der bliver bange for Mackack. Efter at Planet Pulps udsendinge går til makronerne – vi har jo har en udpræget næse for nørderier – bliver det nemlig afsløret, at han har en alternativ identitet som “Danmarks ondeste mand” inden for dansk rollespil. Han har nemlig skrevet det berømte/berygtede scenarie Skyggesiden, der vandt publikumsprisen på Fastaval 2001. Han har også misset et par øvegange på grund af rollespil, og er tydeligvis blevet mobbet af resten af bandet for det.
Et af de mest åbenlyse spørgsmål er, hvor meget, hvornår og hvorhenne, Melted skal turnere og spille, nu hvor deres nye plade er kommet ud. De bekræfter, at det nok er for sent at komme med til nogle af festivalerne, men de skulle dog stå på en reserveliste til Roskilde, så de skal spille, hvis der er en aflysning. Men udover det er der ingen begrænsninger på hvor de vil tage hen og spille i Danmark.
“Der er ikke noget sted, der er for småt. Vi giver altid os selv 100% hver gang, ligegyldigt hvor få der er. Vi er der jo ikke for at blive fornærmet, og generelt kan vi jo bare godt lide at spille i det her band”, siger Kasper. Ligeledes har de også lavet små events til deres koncerter, som f.eks. at dele gratis Jägermeister ud til publikum fra scenen.
Til sidst får Planet Pulp en smagsprøve på det fremadbrusende metalgodstog, som Melted er, da bandet tænder for forstærkerne og går til den i øveren, før vi med ringende ører bevæger os ud i natten på Nørrebro efter en rigtig hyggelig oplevelse.
Melteds nye plade, Kill The Romantics er udkommet, og anmeldes i dette nummer af Planet Pulp: Kill The Romantics.
Udgivet i nr. 8 | 13/06/2006
