Everyone is sick or dying

2 minutters læsetid
Everyone is sick or dying

Devotion to Trust spiller hård og massiv senhalvfemser-hardcore, som vi kender den fra Sick of It All og til dels fra Refused, blot for at nævne nogle af de større navne. Dette er inklusiv tonstung, huggende riffs og hardcore-råbekor, som dog heldigvis for det meste er mere hæst skrigende, end hardcore macho-agtig brølen, hvilket ellers let kan blive for meget af det gode, hvis det står til mig.

Undgår faldgruberne

Helt generelt er Devotion to Trust mere vild og desperat i deres udgave af hardcore, end hård, tough og macho-agtig, og det kun er en god ting. Dermed lægger de sig også tættere op ad de mere hardcore dele af emo-stilen. Dette skinner igennem i selve sangstrukturen, der til tider indeholder mere melodi og akkord-harmonier og generelt mere åbnet spillede akkorder, end man normalt kan forvente fra genren.

Og det er en balancegang mellem emo og hardcore, der lykkes godt for Devotion to Trust. Specielt taget i betragtning af, at dette er deres debut. De undgår også de mest kedelige faldgruber indenfor begge genrer, hvilket ellers er noget, man har set nok eksempler på i de senere år og som har været med til at gøre disse fremadstormende og eksperimenterende genre kedelige, formaliserede og uinspirerende – nogle gange endog tangerende til det pinagtige.

Men når man hører Devotion to Trust, glemmer man (eller jeg i hvert fald) disse skrækkeligheder og husker derimod, hvad der tiltrak én (ja, ok, mig igen) ved genrerne i første omgang.

Gradvist blødere

EP’en Everyone is sick or dying begynder lige på og hårdt med den hurtigste og hårdeste sang, ”The stampede”. Hver sang derefter bliver så gradvist lidt mindre hård og et tak mere melodisk såvel som melankolsk. Tempoet sættes langsomt ned, og fokusset flyttes gradvist over på melodierne, som faktisk alle er gode.

Dette smarte lille trick fra Devotion to Trust virker faktisk ret godt, i de fem sange, som EP’en strækker sig over. Hvilket også siger noget om, hvor strukturelt godt denne plade er skruet sammen, lige præcis som en EP skal være det.

Effektive tekster

Teksterne er dybtfølte og alvorlige, uden at det går galt. De formår stadig at virke inderlige og ærlige, uden at det hverken bliver for meget eller for plat. ”Effektiv” er det ord, der falder mig først ind. Hårde, to-the-point og stadig med melankoli og tungsind, forenet med hardcorens fighter og pull-yourself-together-giv-ikke-op-etos, nøjagtig som musikken hos Devotion to Trust.

Teksterne er selvfølgelig ikke direkte klart hørbare på grund af vokalens skrigende vildskab, men det gør heller ikke noget, for den er heller ikke hele tiden uforståelig. Specielt går lyrikken klart igennem på pladens sidste nummer, ”Epilogue”, dens absolutte langsomme sjæler, hvis det er helt det rigtige ord, hvor der ikke så meget er tale om sang, men nærmere en klar speak henover lydbilledet.

Jeg tror bare jeg vil lade et brudstykke af teksten tale for sig selv. Jeg kan med sikkerhed ikke gengive det bedre: “Just don’t fall to pieces as you break apart. Under the scrutiny of others hold on what you feel is true, but accept that everything you are isn’t perfect, ‘cause everything we are isn’t perfect.”

Stilsikker debut

Jeg må sige, at der her er tale om et virkelig stilsikkert debutudspil fra de fem svenske knægte i Devotion to Trust. Pladen ikke bare lover godt for bandet og dets fremtidige udgivelser; den er god i sig selv og helt bestemt værd at investere penge i. Måske er dette begyndelsen på et stort band, og hvis ikke, så er det stadig væk en god lille EP, der kan vise mange større kunstnere, hvordan det egentlig skal gøres.

Everyone is sick or dying er venligst stillet til rådighed af Devotion to Trust.

Nummerliste:
1. The Stampede (1:44)
2. We all bleed red (2:55)
3. Blackout (2:26)
4. Call for change (3:09)
5. Epilogue (1:51)

Total spilletid: 12:07

4 stjerner
Titel: Everyone is sick or dying
Kunstner: Devotion to Trust
Udgivet: 2005
Producer: David Castillo og Devotion to Trust
Label: Lawnchair Records

Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.