Micki 19:50

Vi befinder os i et stort teater i Nordsjælland. Popera-dronningen (som i: en blanding af pop og opera) Raquelle giver et stort show, som dirigeres af den aldrende Georg og optages af kameramanden Tonni. Lyset forsvinder og pludselig er de tre førnævnte personer alene i teatret. Eller det tror de i hvert fald.

Snart dukker noget grumt frem, og mystiske hændelser udspiller sig for deres, og læsernes, øjne. Hvad er der sket med alle menneskerne, hvorfor bliver tiden ved med at gå tilbage til 19:50, hvem er Jyden, og hvad kom der ud af Raquelles bryst? Ja, i en sådan type fortælling vil jeg faktisk ikke røbe mere af handlingen. Men der sker ting og sager, kan jeg love dig for, og der trækkes på mange fine genrekonventioner!

På skuldrene af to store mestre

Specielt to forfattere, og to store af slagsen, dukker op på harddisken, mens man læser romanen: Stephen King og Dean Koontz. Og det er ikke fordi, Micki 19:50 er en dårlig kopi, men man mærker tydeligt, at Reslow har læst både King, Koontz og mange andre. Men hvem har ikke det? Reslow debuterede på romanfronten i 2010 med sci-fi fortællingen Miraklets Fald.

Hvis han fortsætter de gode takter samt fortsætter med at skrive på dansk og lave fortællinger, der foregår i Danmark, så kan Reslow godt gå hen og blive en ny dansk gyserkonge af internationalt snit.

En af mine kæpheste er at lade genrefortællinger foregå i Danmark, da de for det første ellers risikerer at drukne i en kæmpe urskov af udenlandske udgivelser. Og for det andet vil jeg som dansker gerne læse gysere, der foregår i Danmark frem for et tilfældigt sted i USA. Det skyldes ganske enkelt, at en hurtig vej til indlevelse er genkendelse, hvilket både kan ske gennem personer og steder. Derfor håber jeg, at de danske forfattere vælger at lade deres genrefortællinger udspille sig i gode gamle Danmark.

Før Reslow kommer så langt, skal der dog som et minimum en lidt bedre korrekturlæsning til. Hist og her mangler der forskellige tegn, og opsætningen, hvor specielt de absurde orddelinger konstant skærer i øjenene, skal der rettes op på. Men det er små detaljer. Og så er han stadig en ung mand, født i 1985, så vi kan og bør, efter at have læst Micki 19:50, forvente gode fortællinger fra ham i fremtiden.

Oprindeligt udkom Micki 19:50 som en føljeton på Facebook i syv dele. Den samlede udgave er udkommet på forlaget Valeta. Romanen er fordelt på 136 sider og syv akter. Hver akt fortæller på manuskriptform titlen på akten, hvem der medvirker i akten og hvad deres sindstilstand er.

Personfokus skifter igennem de forskellige akter, alt efter hvem af karaktererne forfatteren lader os være inde i hovedet på. I starten virker det meget konstrueret og en anelse irriterende, men hurtigt begynder det at give mening, hvorfor det er blevet gjort sådan.

Klassisk gys

Problemet med Micki 19:50 er samtidig også styrken: Længden. Det bliver aldrig kedeligt og er konstant underholdende, men karaktererne formår aldrig at få den tyngde, som Reslow ellers forsøger at give dem. Og så er det faktisk slut lige dér, hvor man ønsker, det skal foresætte: Lidt ligesom en god episode af Twillight Zone eller Tales from the Crypt. Micki 19:50 er en ferm gyser der ikke er politisk korrekt, og den er dejlig voldelig og grafisk – for mig er den bedre underholdning end de fleste gyserfilm, der spyttes ud for tiden.

Uden at jeg skal røbe for meget, så får vi også midt i gyset en god dosis sci-fi i form af tidsparadokser, og hvis man, som jeg, er en sucker for det, ja, så får Micki 19:50 et nøk op ad popularitetsstigen. Det er bestemt ikke stor kunst, men Reslow leverer sin stygge fortælling i et friskt og mundret sprog, og det klæder denne genrefortælling.

Sprogligt overskud

Hør blot her fra en ganske modbydelig del af romanen, hvor det handler om smerte: ”Hans knæ, presset ned i gløder og flammer, hans højre hånd og underarm, sprødstegt på indersiden og kogt udenpå, den venstre arm, der var revet ud af skulderledet og næsten ud af kroppen på ham.” Det er stramt fortalt med fine detaljer, der er med til at danne billeder på nethinden.

Reslow er i det hele taget ganske opfindsom, hvilket følgende passage vidner om: ”Faklerne, som blev fodret med friske striber af stof, fra diverse uheldige sæder, de passerede på deres vej, var Tonnis opfindelse.” Her er jeg ret pjattet med ”diverse uheldige sæder”, hvor Reslow giver sæderne menneskelige egenskaber. Den slags detaljer vidner om et sprogligt overskud, der løber som en rød tråd gennem denne ganske effektive gyserfortælling.

Er Reslow Jyden?

Jeg kender ikke Christian Reslow personligt. Men hvis han er en stor fyr og kommer fra Jylland, så er det metahumor på et meget højt plan. De varmeste anbefalinger skal under alle omstændigheder lyde her fra Planet Pulp.