Skyggernes kniv

Skyggernes kniv er anden del af en trilogi, hvor første bog er Det gyldne kompas, tidligere anmeldt her på Planet Pulp, og den tredje er Ravkikkerten.

Skyggernes kniv begynder med introduktionen af en ny hovedperson i trilogien: Den unge dreng Will, der lever i en parallelverden i forhold til den anden hovedperson, Lyra. Will bliver ved et uheld morder, da han forsøger at forhindre nogle mænd i at stjæle en mappe med dokumenter, der omhandlede hans far.

Faderen forsvandt på en ekspedition, da Will var nyfødt. Han må skjule sin paranoidt-skizofrene mor, der ikke kan klare sig selv, hos en veninde og finder herefter et vindue ind til en anden verden, hvor byerne er tomme for voksne. Her kan han gemme sig.

Krig under opsejling

Will og Lyra møder naturligvis hinanden i denne verden, og bogen fortsætter her handlingen fra Det gyldne kompas. På grund af Wills autoritet og Lyras alethiometer, kompasset hvor man med øvelse kan aflæse svar på alle sine spørgsmål, hjælper Lyra Will på hans færd med at finde sin far. Wills far viser sig at være forsvundet under en ekspedition mod Nordpolen, og man finder senere ud af, at han har krydset verdenerne på samme måde som Lyra og Will.

Deres søgen gennem tre verdener bliver dog besværet, da Lyras kompas bliver stjålet, og tyvene forlanger at få udleveret et andet objekt i stedet – Skyggernes kniv. I den uhyggelige spøgelsesby Cittàgazze, hvor alle voksne har fået suget livslysten ud af sig og står tilbage som levende statuer, får Lyra og Will fingre i kniven, og lærer at den blev skabt med en æg så skarp, at den kan skære vinduer mellem de tre verdener.

Will lærer at bruge kniven og får sammen med Lyra stjålet kompasset tilbage. Kort efter får de kærkommen hjælp fra gamle venner: heksene fra Lyras verden anført af heksedronningen Serafina Pekkala. Også gamle fjender venter på dem – således er Fru Coulter, Lyras mor, i hælene på dem.

I centrum af det hele er stadigvæk det uforklarlige “Støv”, som den Teologiske Øvrighed i Lyras verden vil gøre alt for at undersøge, og som også undersøges i begge de andre verdener. Det er åbenbart forbundet til alt og synes at have sin egen intelligens. Det viser sig, at Wills far spiller en mere central rolle end som så, og i slutningen knyttes de løse ender sammen. Man skimter sammenhængen mellem “Støvet”, videnskaberne, Lord Asriel og Den Højeste selv. En krig er ved at begynde, der får verdenerne til at skælve.

Episk tilsnit

Anden del af trilogien breder sig ud, og omfatter langt mere end den første. Handlingen og universet vokser kraftigt, og man forstår efterhånden flere af de løse ender fra Det gyldne kompas. Mytologien bliver mere fasttømret, og man ser nu, hvorfor religionen spiller en så central rolle i forgængeren. En årtusindgammel baggrund fornemmes bag det hele og danner fundament for en ægthedsfølelse og et episk tilsnit, der manglede lidt i Det gyldne kompas.

Handlingen kunne være blevet forvirrende af rejsen mellem tre verdener, der er paralleller til hinanden, og som indeholder så mange forskellige fantastiske elementer. Men historien bliver fortalt med et godt tempo, så man er med hele vejen.

Sprogmæssigt ligger den på samme aldersniveau som den første, men handlingsmæssigt er der meget mere guf for den mere voksne læser i Skyggernes kniv. Nogle af de religiøse aspekter og myterne får man også mere ud af som voksen end som barn, da man kan drage paralleller til den virkelige verden, men også børn vil kunne nyde fortællingen og det fantastiske uden nødvendigvis at forstå det hele.

Dunkel

Bogens stemning er stadig forholdsvis realistisk, og egentlig lidt dunkel. Igen er der uretfærdige drab, og forfatteren er ikke bleg for at lade en hovedperson dø, så man sidder og bider tænderne sammen. Og der kommer ingen forløsning på noget tidspunkt. Stemningen er en nedadgående spiral lige til slutningen, der er meget åben.

Man fornemmer, at verden er ved at gå fra hinanden, og at noget stort og mørkt er under opsejling. Man er derfor egentlig ikke overrasket, da man finder ud af, hvad Lord Asriels plan er. Lyras rolle i det hele afsløres til sidst, og sammen med resten af handlingen sættes bogens religiøse hovedplot fast.

Man regner ikke med en sådan udvikling efter at have læst den første bog i trilogien, og jeg kunne ærlig talt ikke forstå, hvorfor bøgerne var blevet så populære. Jeg er nu blevet klogere, og glæder mig allerede til at læse den sidste del af trilogien, Ravkikkerten.

Skyggernes kniv er venligst stillet til rådighed af Gyldendals Forlag.