El ataque de los muertos sin ojos

El ataque de los muertos sin ojos (bedre kendt som Return of the Evil Dead) er ikke en fortsættelse til Sam Raimis kultklassiker The Evil Dead (1981), men det andet indslag i Amando de Ossorios Blind Dead-serie.

Serien er på i alt fire film, og er igennem tiden blevet sammenlignet med George A. Romeros Living Dead-trilogi. Filmene svinger i kvalitet, og idéen med at fortsætte med at lave film, fordi kostumerne var ultrafede, har altså ikke været helt nok til at kunne være underholdende i fire spillefilm. Det er tydeligt at se, hvordan energien har været i top i de to første film, og langsomt er gledet ud i de sidste to.

Dette kan man se på bl.a. historien, skuespillet og effekterne. Mange af scenerne, hvor de døde genopstår, stammer fra den første film, La noche del terror ciego (1973) som også er anmeldt her på Planet Pulp, og de bliver gentaget flere gange i de efterfølgende film.

Lynchede tempelriddere vil ha’ hævn

Som serie virker The Blind Dead noget mærkelig. Mest af alt fordi filmene aldrig foregår det samme sted, eller har den samme baggrundshistorie. Filmene har alle det til fælles, at de blinde døde har været blodtørstige tempelriddere i deres tidligere liv, og nu er vendt tilbage for at suge de levendes blod. Hvordan tempelridderne har været, og hvor de stammer fra, ændrer sig fra film til film, hvoraf den bedste baggrundshistorie bruges i dette indslag. Bemærk i øvrigt, hvor meget baggrundshistorien minder om den, John Carpenter senere brugte i The Fog.

I El ataque de los muertos sin ojos er tempelridderne blevet lynchet af nogle vrede indbyggere i ægte Frankenstein-stil og har fået brændt øjnene ud, så de ikke kan finde tilbage fra Helvede. Hele situationen er blevet fejret igennem tiden som en anden Skt. Hans-aften med fest, fyrværkeri og hele balladen.

Filmen foregår i en lille by, hvor festlighederne for 500-års jubilæet er i fuld gang. Imens festlighederne forberedes, bliver vi introduceret til nogle hovedpersoner, som senere danner filmens eneste persongalleri udover de blinde døde. Da aftenen kommer nærmere, viser det sig, at de blinde døde er genopstået, fordi landsbytossen Murdo (José Canalejas) har ofret en ung kvinde til dem ved nattetid.

Barrikaderer sig i kirken

Nogle få personer søger flugt i den lokale kirke, som de barrikaderer – et nik til Night of the Living Dead (1968). Som i Romeros film er det menneskene, der udgør den største fare i en akut krisesituation. Her sender byens borgmester f.eks. et lille barn ud på gaden for at aflede tempelriddernes opmærksomhed, så han kan komme hen til en bil og stikke af.

Fra kirkens tag kan de se, hvordan de blinde døde slagter resten af byens indbyggere og står vagt omkring kirken, så de ikke har en chance for at stikke af. Et par af personerne, der prøver at flygte, bliver nådesløst slagtet af tempelridderne, før de når ret langt. En af de bedste scener, og også en af de mest nervepirrende, er, da en lille pige er blevet lokket ud på gaden og står alene op ad en mur. Det viser sig, at hun er blevet dolket fast til væggen af en tempelridders sværd. De sidste scener i filmen, hvor hovedpersonerne og den lille pige sniger sig væk ude på gaden, er også værd at nævne, da man nærmest sidder og holder vejret i spænding.

Lidt blod og afhuggede lemmer

Filmen byder ikke på så mange effekter, som man måske kunne forestille sig, men det bliver dog til noget blod og afhuggede lemmer. En scene, der skal fremhæves, er, hvor landsbytossen Murdo prøver at flygte med en yndig blondine via en hemmelig vej ud af kirken. Den hemmelige udgang ender på kirkegården, hvor de døde står og venter på dem. Da Murdo stikker hovedet op for at se, om der er fri bane, får han kappet hovedet af.

Skuespillet er udmærket, med undtagelse af et par scener med Murdo, som er lidt tamme. På skiven fra Blue Undergrounds bokssæt er der både den spanske og engelske version af filmen. Den engelske er en del kortere, end den spanske, som skyldes de mere blodige scener.

Hvis man har en trang til gotiske spøgelsesfilm eller zombiefilm, er El ataque de los muertos sin ojos et perfekt valg. De mange uhyggelige scener blandt klosterruiner og kirkegårde er atmosfæriske, og man får straks lyst til at se filmen en gang til.

Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008

Stikord: 2’er, Fortsættelse, Gotika, Spanien, Zombier