Leviathan er endnu en tegneserie, der har sine rødder i 2000 AD, men som nu er udkommet i sit eget album. Den oprindelige serie kørte fra prog 1351 til 1360, og så havde den nogle små noveller, der blev udgivet i prog 2005, 1465 og 1466. Alt dette er inkluderet i denne udgivelse. Leviathan er en klassisk gyserfortælling meget i stil med de gamle pulphistorier, som vi kender dem fra bl.a. H.P. Lovecraft. Forfatteren Ian Edginton sagde det faktisk bedst selv, da han beskrev serien som “Agatha Christie meets Silent Hill”.
Forsvundet i rum sø
Historien foregår i 1928 i et steampunkunivers. Verdens største krydstogtsskib, The Leviathan, er netop ved at stævne ud fra England med kurs mod New York på sin jomfrurejse. Skibet er enormt, med plads til over 28.000 passagerer, og bliver betragtet som verdens ottende vidunder – et vidnesbyrd om mennesket sejr over naturen. Kort efter afgang forsvinder det sporløst. Det er dog ikke et isbjerg, der sænker dette enorme fartøj, som der jo ellers er tradition for; det er noget langt mørkere, der har overtaget skibet.
The Leviathan befinder sig med på et fremmed hav og alt omkring det er dødt. Der er intet land i sigte og ingen fisk i vandet. På dette hav sejler skibet i 20 år uden tilsyneladende at komme nogen vegne. Passagererne ombord på skibet er efterhånden ved at opgive alt håb, og efter 20 år er selvmord blandt dem en del af dagligdagen.
Skibet er dog heldigvis så stort, at det selv efter så mange år stadig er selvforsynende. Der er opstået et simpelt hierarki, hvor rigmændene og skibets ledelse holder til på første klasse, mens arbejderklassen må holde sig til de nedre dæk. Desuden er der blevet oprettet en politistyrke, de såkaldte maces, til at forebygge anarki. Ledelsen er anført af manden, der designede skibet, sir William Ashbless.
Mord og maskinrum
Som om deres overnaturlige situation ikke er bekymrende nok, så er der nu opstået et nyt problem. Der er nemlig sket en række mord blandt rigmændene, hvor ofrene er blevet flået levende. For at komme til bunds i mordsagen bliver den aldrende Scotland Yard-betjent Lament tilkaldt. Lament, der mistede sin kone for mange år siden og som også selv er ved at forsvinde ind i meningsløsheden, går metodisk til værks. Ikke så meget for at finde morderen, som for at få et afbræk fra sin triste hverdag. Der går dog ikke lang tid, før han bliver opslugt af sagen.
Sir Ashbless er nemlig interesseret i at få afsluttet sagen så hurtigt som muligt, så der går ikke lang tid, før hans mænd har fundet en skyldig, som de fluks henretter. Lament er imidlertid overbevist om, at der er mere om sagen end som så, og dette bliver da også bekræftet, da han senere får besøg af skibets kaptajn, som fortæller ham, at der foregår mystiske ting nede i maskinrummet.
I fem år har der ikke været nogen kontakt med maskinrummet, og hver eneste gang nogen er taget ned for at undersøge det, er de aldrig kommet tilbage igen. For at gøre det hele endnu mere sært, så burde The Leviathan være løbet tør for både brændstof og elektricitet for flere år siden. Lament bliver overbevist om at dette hænger sammen med morderen, og han beslutter sig derfor for at rejse ned til maskinrummet. En rejse, der takket være skibets enorme størrelse, viser sig at være lidt af en odyssé.
Først skal han dog igennem de nedre dæk, hvor lovløsheden hersker. Der går ikke lang tid, før han bliver overfaldet af røvere, og selv om han er i stand til at forsvare sig, så må han alligevel se sig selv undsat af den kvindelige mace Sky Baker. De to danner et makkerpar, der sammen rejser til skibets indre for at finde morderen og årsagen til The Leviathans skrækkelige situation. Mere kan jeg egentlig ikke skrive uden at afsløre for meget af plottet.
Selvom Leviathan bestemt ikke er en ublodig historie, så er det håbløsheden og uvidenheden, der gør den til en gyser – for hvor befinder skibet sig? Er det havnet i en fremmed dimension, Skærsilden eller noget helt tredje? Og hvad er det for en mørk kraft, der gemmer sig nede i maskinrummet? Det er disse spørgsmål, der driver Lament frem og som holder læserens opmærksomhed.
Skuffende slutning
Desværre sker det så også, at historiens største styrke samtidig bliver dens største svaghed. Der bliver bygget så meget op til det endelige møde nede i skibets dyb, at man næsten ikke kan undgå at blive lidt skuffet, når det hele endelig bliver afsløret. Desuden er det også lidt ærgerligt, at det hele bliver forklaret uden nogen løse ender, og derfor ender man med at sidde og tænke… var det det?
Helhedsindtrykket bliver også ødelagt af historiens lidt for lykkelige slutning, der desværre dæmper gyserstemningen. Faktisk er slutningen meget uoriginal og minder på mange måder om slutningen på en typisk Hollywoodfilm, og det er ærgerligt, for netop derfor glemmer man hurtigt den stemning, der blev opbygget i første halvdel af historien.
Blandet oplevelse
Der er, som sagt, også kommet tre små noveller til Leviathan, der også er inkluderet i albummet. De er alle prequels, da hovedhistorien ikke efterlader nogen løse ender. I den første, “Chosen Son”, har en ung mekaniker svært ved at finde sig til rette sammen med sine noget ældre kollegaer, fordi de konstant mobber ham. Han bliver derfor ensom og fortvivlet, men så en aften hører han en stemme komme nede fra skibets dyb. Stemmen lover ham en vej ud af fortvivlelsen, men det kræver dog at han lige udfører en lille opgave først.
“Mclean’s last case” fortæller myten om Hold Thirteen, som efter sigende skulle indeholde alt, hvad hjertet kan begære af sprut og lækkerier og om eventyreren Mclean, der drager ud for at finde den. Beyond the blue horizon handler om den kvindelige pilot Petra Connaught, der beslutter sig for at flyve væk fra skibet i et desperat forsøg på at nå land. Det er tre korte og meget stemningsfulde noveller, der faktisk bidrager meget til Leviathans univers. I sidste ende er Leviathan derfor en blandet oplevelse. I nogle passager er den utrolig stemningsfuld, men slutningen er desværre lidt for uoriginal til at historien rigtigt sætter sig spor.
Leviathan er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Forfatter: Ian Edginton
Tegner: D’Israeli
Albumlængde: 90 sider
Udkom oprindeligt i 2000 AD prog 1351-1360 i 2003.
“Chosen Son” udkom oprindeligt i 2000 AD prog 2005 i 2004.
“Mclean’s Last Case” udkom oprindeligt i 2000 AD prog 1465 i 2004.
“Beyond the Blue Horizon” udkom oprindeligt i 2000 AD prog 1466 i 2004.
Udkom som samlet album på forlaget Rebellion i 2006.
Anmeldt i nr. 15 | 13/01/2007
