Shaun of the Dead

Lad det være sagt med det samme: Shaun of the Dead er uden tvivl en af de bedste gyserkomedier jeg nogensinde har set, hvilket nok skyldes, at det er en britisk film. Den er skrevet af Simon Pegg og Edgar Wright, makkerparret der også stod bag den noget oversete britiske kultserie Spaced (1999-2001).

Det er faktisk et af afsnittene fra Spaced, som inspirerede Pegg og Wright til at lave Shaun of the Dead, nærmere bestemt afsnittet Art, hvor hovedpersonen Tim spiller Resident Evil 24 timer i træk efter at have taget speed, hvorefter han får nogle kraftige syner med zombier. Filmens tagline er “A Romantic Comedy – With zombies”, og man må sige, at det faktisk er en utrolig præcis beskrivelse.

Go round mums, get Liz back, sort out life!

Filmens hovedperson er den lettere forvirrede Shaun, spillet af Simon Pegg – instruktionen blev overladt til Wright, som også instruerede Spaced. Shaun er 29 år gammel og lever en noget rodet tilværelse med sine to samboer Pete og den hashsælgende nasserøv Ed. Shauns arbejde som radio/TV-sælger ser heller ikke ud til at føre noget med sig, og for at det ikke skal være nok, så er hans kæreste Liz ved at være træt af hans totale mangel på ambitioner.

Da de en dag sidder på den lokale pub, The Winchester, gør Liz det klart over for Shaun, at hvis han ikke snart tager sig sammen, så skrider hun. Hun er træt af kun at blive inviteret ud på The Winchester, og for at redde forholdet lover Shaun hende en fin middag den efterfølgende dag.

Dagen efter bliver han opsøgt af sin stedfar, som minder ham om, at han godt kunne trænge til at besøge sin mor, og i forvirringen over at skulle købe en buket blomster til sin mor, glemmer han helt at bestille bord på restauranten.

Liz bliver mildt sagt skuffet, og da Shaun prøver at redde det hele ved at invitere hende på The Winchester, beslutter hun sig for at slå op med ham. Shaun er sønderknust, men hans kammerat Ed ved lige, hvad der skal til for at gøre ham glad igen: En druktur på pubben.

Det bliver naturligvis til mere end hvad godt er, og lige inden Shaun segner om af fuldskab, når han lige at skrive morgendagens ærinder på husketavlen: “Go round mums, get Liz back, sort out life!” Desværre viser disse ting sig at være lettere skrevet end gjort, for i løbet af natten bliver London ramt af en zombieepidemi!

Zombier som påskud

Der skal godt nok nogle kolossale vink fra en overordentlig stor vognstang til, før Shaun og Ed får øjnene op for zombierne, men da de endelig indser, hvad der foregår omkring dem, går der heller ikke mange minutter, før de har en plan på plads. Først skal de redde Shauns mor og Liz, og derefter har de tænkt sig at forskanse sig bag det mest logiske bolværk, de kan komme i tanke om: The Winchester.

Shaun er hele tiden filmens omdrejningspunkt, og det er hans livtag med livet og kærligheden, der bliver sat i fokus. Zombierne er egentlig bare den undskyldning, han har manglet for endelig at kunne træde i karakter, og da det sker, viser han også pludselig helt nye og hårde sider af sig selv. Med sikker hånd leder han den lille gruppe frem mod pubben, og undervejs får vi nogle klassiske zombiescener, som dog her er tilsat Simon Peggs og Edger Wrights gakkede britiske humor.

Truslen fra zombierne er konstant, og som der er tradition for i andre zombiefilm, begynder der også at opstå splid i gruppen, så på trods af at filmen er en komedie, giver den også plads til nogle ret alvorlige scener, uden det dog tager overhånd.

Skuespil i top

Der er også plads til rigelige mængder blod og splat, for det er jo trods alt en zombiefilm, men ligesom med alvoren, så tager det heller aldrig overhånd. Faktisk er Shaun of the Dead en af de film, hvorom man kan sige, at blodet bliver leveret med et glimt i øjet.

Det mest utrolige er dog, at holdet bag filmen har fundet en næsten perfekt balance mellem humoren, splatten og alvoren, og det er denne balancegang, som gør Shaun of the Dead enestående.

Samtidig er skuespillet generelt i top, ikke bare fra hovedrollerne, men også fra birollerne. Især Penelope Wilton som Shauns mor får meget ud af sin rolle på trods af, at hendes karakter har utrolig lidt at sige i løbet af filmen. Men man må tage hatten af for Simon Pegg, som i den grad formår at puste liv i den ved første øjekast noget dovne og sløvsindede Shaun, og som filmen skrider frem kan man ikke undgå at fatte sympati for den stakkels hverdagshelt.

Masser af genrereferencer

Shaun of the Dead ville aldrig være kommet til verden, hvis det ikke havde været for de klassiske zombiefilm, der blev skabt af Romero og Fulci, og for at anerkende dette er der undervejs i filmen også en del referencer og henvisninger til de gamle film, som fans nok vil fryde sig over.

F.eks. hedder den restaurant, hvor Shaun glemmer at bestille bord “Fulci’s”, på arbejdet er hans kollega Ash sygemeldt, og Ed kommer endda med den klassiske sætning “we are coming to get you, Barbara”, da han snakker med Shauns mor (en lettere omskrivning af en sentens fra Romeros Night of the Living Dead, – red.).

Desuden er filmens blodigste scene en kopi af kaptajn Rhodes’ død i Day of the Dead (1985), så der er rigeligt at kigge efter for genrefanatikere. Men for alle andre er Shaun of the Dead også et kig værd: Om man er til humor eller splat, så har filmen det hele.

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: Splat, Zombier