Selv om der ikke er nogen tvivl om, at den belgiske tegner Hergés største og bedst kendte kreation var Tintin, så var Tintins Oplevelser ikke den eneste serie, Hergé skabte.
Allerede i 1930, mens Hergé fortsat var i gang med at fortælle Tintins første eventyr, Tintin i Sovjet, på siderne i Le Petit Vingtième, begyndte han at tegne en serie om to skarnsunger ved navn Quick og Flupke, der nok er bedre kendt under deres danske navne Lars og Lue. Her er det dog en helt tredje serie, det skal handle om. Nemlig Les Aventures de Jo, Zette et Jocko, der i Danmark har fået titlen Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser.
Traditionelle familieværdier
I 1935, da Hergé var nået frem til Tintins orientalske eventyr i Den Blå Lotus, blev han kontaktet af redaktøren af det franske ugeblad Coeurs Vaillants. Redaktøren, Courtois, kunne godt lide Tintin, men savnede en serie med mere vægt på traditionelle familieværdier. Måske en serie om en lille dreng, der har en far, der faktisk går på arbejde, og en mor, en lillesøster og et kæledyr af en art.
Hergé indvilgede og gik i gang med at skabe karaktererne til sin nye serie. Det mest utraditionelle ved familien i Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser er nok, at det hverken er en hund eller en kat, familien har, men derimod en abe.
Den fik Hergé idéen til, da han derhjemme havde forskelligt legetøj, som han skulle bruge i forbindelse med en reklameopgave (Hergé tegnede i 1930’erne også reklamer). Iblandt legetøjet var der en legetøjsabe, der hed Jocko, og det endte altså med, at familien Legrand havde en abe som kæledyr!
Den første historie, Hergé tegnede om Mads, Mette og Sjoko var De Mystiske Stråler, der løb i Coeurs Vaillants fra januar 1936 til juni 1937. Fortællingen blev senere udgivet som to albums med titlerne “S/S Manitoba” Svarer Ikke og Drama På Vulkanøen.
Højteknologiske pirater
“S/S Manitoba” Svarer Ikke begynder ombord på lineren S/S Manitoba i rum sø. Skibet er på vej fra New York til Liverpool, da skibets maskiner pludselig går i stå. Kort efter overmandens alle ombordværende af en bedøvende gas, og da de vågner mange timer senere, opdager de, at alt af værdi er forvundet – skibet er simpelthen blevet overfaldet af pirater!
Herefter skifter scenen til Europa, hvor vi møder Mads, Mette og Sjoko, der leger på stranden. Om aftenen hører de i radioen om piratoverfaldet på Manitoba, og dagen efter beslutter de sig for at lege sørøvere. De låner én af de lokale fiskeres jolle og sætter ud. Det er ikke meningen, at de vil sejle særligt langt, men pludselig indhylles de af en tæt tåge, og kan ikke finde hjem.
Efter en sekvens hjemme hos forældrene, møder vi vores trio af hovedpersoner igen, da de er blevet taget ombord på en ubåd, hvor mandskabet giver dem noget varmt at drikke. Men kaffen indeholder sovemiddel, så de to unger falder i søvn, og da de vågner igen, befinder de sig på en undersøisk base.
Det viser sig at være hovedkvarteret for de selv samme højteknologiske pirater, der udplyndrede Manitoba, godt hjulpet af deres chef, der er arketypen på en gal videnskabsmand. Den gale videnskabsmand har kun slået sig på sørøveriet for at finansiere sin forskning, efter at han er blevet vanæret. Han har nemlig bygget en robot, og er nu tæt på at kunne gøre den selvstændigt tænkende, og så er det hans hensigt at vende tilbage med en hær af robotter og overtage verdensherredømmet! Intet mindre kan gøre det.
Science fiction for børn
Men Mads, Mette og Sjoko er naturligvis ikke sådan at bide skeer med, og det skal vise sig mere problematisk at få ungerne til at holde sig i ro, end piraterne havde regnet med. Efter med nød og næppe at have overlevet en drabelig sekvens, hvor én af piraterne forsøger at drukne dem i et slusekammer, lykkes det for vores hovedpersoner at flygte i et undersøisk amfibiekøretøj, der til sidst bringer dem til en øde sydhavsø, der dog viser sig ikke at være helt øde.
Den er nemlig beboet af sultne kannibaler, der beslutter sig at fede Mads og Mette op, så de kan få sig et godt måltid. Samtidig er den gale videnskabsmand bestemt ikke tilfreds med, at hans unge fanger er undsluppet, så han beordrer sine mænd til at finde dem igen, koste hvad det vil…
“S/S Manitoba” Svarer Ikke må vel et eller andet sted klassificeres som en slags science fiction for børn. Den gale videnskabsmand råder ikke bare over prototypen på sin robot, men har også opfundet de såkaldte V-stråler, der sætter piraterne i stand til at stoppe maskinerne på de skibe, de vil overfalde, ligesom han også har opfundet nogle stråler, der kaster rundt med folk.
Videnskabsmanden har selv en lommelygtelignende anordning, der kan skyde med disse stråler, og amfibiekøretøjerne er også udstyret med våbnet, der kommer til at spille en væsentlig rolle i handlingen.
Hele konceptet omkring den undersøiske base (som er enorm!) er også rendyrket science fiction, og her er det sjovt at bemærke, at mange af tegningerne på en vis foregriber raketbasen i Syldavien, der næsten femten år senere skulle optræde i Tintin-eventyret Mission til Månen, der løb i Tintin-bladet i 1950. Der er selvfølgelig mange forskelle, men fornemmelsen af størrelse er den samme.
Ikke for de alleryngste
Selv om Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser blev tegnet til børn og unge, og nok også var tiltænkt et noget yngre segment end Tintin, så er den utroligt nok nogle steder mere uhyggelig end Tintin. Navnlig sekvensen, hvor én af piraterne forsøger at drukne de to børn og abekatten, er faktisk virkelig nervepirrende, og den gale videnskabsmand er også ret uhyggelig.
Der er naturligvis en pæn del komik, der bløder op på de mere skræmmende elementer, men ikke desto mindre er serien ikke for de allermindste. Sekvensen hen imod albummets slutning, hvor kannibalerne planlægger at æde de to børn, er ikke helt så uhyggelig, og det lykkes da også at slippe væk fra de onde indfødte.
De når til sidst tilbage til amfibiekøretøjet og giver menneskeæderne en god dosis af den gale videnskabsmands stråler, hvilket efterfølgende får kannibalerne til tilbede børnene. Jeg ved ikke, om det bare er mig, der overtolker, men jeg aner visse paralleller til denne sekvens i Ewok-scenerne i Star Wars Episode VI: Return of the Jedi (1983). Her planlægger de små hårboller også at æde vore helte, der kun ved hjælp af list (her Luke Skywalkers brug af Kraften) formår at undslippe deres skæbne. Også i Star Wars bliver hovedpersonerne efterfølgende tilbedt.
Visuelt spartansk
Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser har aldrig fået den store overhaling, som flere af Tintin-albummene fik. Godt nok må historierne være blevet redigeret og farvelagt, men der lader ikke til at være foretaget nyt arbejde på baggrundene, der således relativt spartanske.
De fantastiske og eksotiske miljøer, hovedpersonerne bevæger sig i, taget i betragtning, havde det været fantastisk, hvis historien havde nydt godt af Edgar P. Jacobs eller Bob De Moors arbejde på baggrundene. Især den undersøiske base kunne have taget sig endnu bedre ud efter en sådan overhaling.
De noget spartanske baggrunde til trods, skal der ikke herske nogen tvivl om, at “S/S Manitoba” Svarer Ikke faktisk er et virkeligt underholdende album. Det er ren eventyr og eskapisme og har ingen af de politiske overtoner, der var så væsentlig et element i Tintin-historierne på dette tidspunkt. Dette er naturligvis forståeligt, da Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser som sagt nok var møntet på et yngre segment end Tintin.
Underholdende B-filmsstemning
Hergé fandt sig aldrig selv helt til rette med de rammer, der var blevet ham pålagt for serien, og derfor endte han til sidst med at droppe den til fordel for Tintin, som han helt selv kunne styre udviklingen af, og hvor han kunne sende Tintin hvorhen det skulle være, uden at tage hensyn til en familie. Ikke desto mindre producerede han altså tre historier, hvoraf de to er ganske lange, i årene mellem 1936 og 1957, hvor han lagde serien på hylden efter den sidste historie.
Man mærker ikke rigtig denne utilpashed omkring seriens rammer i “S/S Manitoba” Svarer Ikke, og det må vel i høj grad tilskrives Hergés professionalisme og hans evner som historiefortæller.
Siden jeg som lille første gang læste “S/S Manitoba” Svarer Ikke har jeg i hvert fald været kosteligt underholdt af historien, der har et umiskendeligt science fiction-element, og som på mange måder har den samme stemning, som mange B-film fra 1950’erne senere skulle få. Derfor vil jeg ikke tøve med at anbefale albummet, der desuden fortsætter samme stil i fortsættelsen Drama på Vulkanøen.
Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser 1: De Mystiske Stråler 1: “S/S Manitoba” Svarer Ikke er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: Le rayon du mystère 1er episode: Le “Manitoba” ne rèpond plus
Seriens titel: Mads’, Mettes og Sjokos Oplevelser
Seriens originaltitel: Les Aventures de Jo, Zette et Jocko
Forfatter: Hergé
Tegner: Hergé
Albumlængde: 52 sider
Dansk oversættelse: Jørgen Sonnergaard
Le rayon du mystère (De Mystiske Stråler) udkom første gang i det franske tegneserieblad Coeurs Vaillants fra januar 1936 til juni 1937.
Første del af historien udkom som album på fransk i 1952 under titlen Le rayon du mystère 1er episode: Le “Manitoba” ne rèpond plus.
Udkom i Danmark som album første gang i 1971 som De Mystiske Stråler 1: “S/S Manitoba” Svarer Ikke på Illustrationsforlaget (Carlsen if).
Anmeldelsen er baseret på 7. oplag, 2000, udgivet på Carlsen Comics.
Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008
Stikord: Gale Videnskabsmænd, Havet, Kannibaler, Robotter, Øer
