Krabben med de gyldne klosakse (der tidligere har været udgivet på dansk under den mere mundrette titel Krabben med de gyldne kløer) er et særdeles vigtigt Tintin-album, selv om det efter min mening ikke er ét af de bedste. Grunden til at albummet er så vigtigt er, at det er heri, at Tintin første gang møder Kaptajn Haddock, der skulle komme til at figurere i samtlige efterfølgende albums i rollen som Tintins tro følgesvend.
Narkosmugling
Krabben med de gyldne klosakse var det første Tintin-album, Hergé påbegyndte, efter at Belgien var blevet besat af tyskerne i maj 1940. Af samme grund var det nu slut med de politisk ladede albums, der havde karakteriseret flere af de tidligere Tintin-historier, og hvor især Ottokars Scepter (1939) var sprængfarlig med dens slet skjulte paralleller til Nazityskland i form af det fascistiske Bordurien. Krabben med de gyldne klosakse begyndte at udkomme som sort/hvide strips i Le Soir i oktober 1940, og historien blev afsluttet et år senere, i oktober 1941.
Denne gang valgte Hergé igen at lade Tintin blive indblandet i en sag om narkosmugling. Umiddelbart starter det som en sag om falskmøntneri, men en mystisk dåse, som angiveligt har indeholdt krabbekød, trækker Tintin dybere ned i mysteriet. Sporene fører Tintin ned på havnen, hvor han bliver slået ned og vågner i lastrummet på fragtskibet Karaboudjan, som anvendes af narkosmuglerne. Det er ombord på Karaboudjan, at Tintin møder Kaptajn Haddock, men selv om Kaptajnen er kaptajn på skibet, så er han så håbløst alkoholiseret, at skibet i praksis er i hænderne på førstestyrmanden Allan.
Sidstnævnte går også hen og bliver en tilbagevendende figur – senere især i rollen som Rastapopoulos’ højre hånd. Det er dog ikke Rastapopoulos, der er bagmanden i Krabben med de gyldne klosakse. Hvem det er, skal jeg ikke afsløre, men jeg kan da fortælle, at Kaptajn Haddock og Tintin ender i fedtefadet sammen, og at deres eventyr bringer dem videre til Marokko, hvor de med nød og næppe overlever at styrte ned med fly i Sahara og også klarer et møde med marokkanske ørkenrøvere. Klimakset udspiller sig i den marokkanske havneby Bagghar, hvor det naturligvis lykkes for Tintin og Haddock at få bugt med smuglerne.
Drukkenbolt
På mange måder fungerer Krabben med de gyldne klosakse ganske glimrende, så jeg ved ikke helt, hvorfor albummet aldrig har været én af mine favoritter. Måske skyldes det i virkeligheden primært, at temaet omkring narkosmugling har været anvendt tidligere (Faraos Cigarer), og der skal da heller ikke være nogen tvivl om, at Krabben med de gyldne klosakse er et aldeles udmærket album rent kvalitativt.
Kaptajnen står for en del humor undervejs, og hans drikfældighed får ham selv og Tintin i alvorlige problemer i flere omgange. Faktisk er Haddock en så stor fare for Tintins liv, at man undrer sig lidt over, at Tintin efterfølgende holder fast i venskabet med den fordrukne sømand. Det var nok kun fordi, Kaptajnen senere fik bedre styr på sit alkoholindtag, for i Krabben med de gyldne klosakse er der ingen tvivl om, at han er en ægte drukkenbolt – hvilket Hergé da også viser klart og tydeligt.
Faktisk så klart og tydeligt, at han senere blev bedt om at omtegne visse dele af albummet. Det sort/hvide album udkom i 1941 (i øvrigt som det sidste Tintin-album, der kom i sort/hvid), og allerede i 1943 omarbejdede Hergé historien i farver og skar den ned til 62 sider. Det er den oprindelige 1943-version, Carlsen Comics har udgivet i deres serie af nyudgivelser af Tintin, og heri er de anstødelige tegninger af kaptajnen, der drikker, bibeholdt. Det var den amerikanske udgiver af Tintin, der ikke brød sig om nogle af tegningerne, og i 1959 omtegnede Hergé derfor enkelte paneler. Den udgave af albummet, der tidligere har været tilgængelig på dansk, har været identisk med den lettere omtegnede 1959-version.
Fine tegninger
Tegningerne er generelt af høj kvalitet, selv om baggrundene endnu ikke har den rigdom, som de fik, efter at Edgar P. Jacobs og Bob De Moor var inde over albummene fra begyndelsen af. Krabben med de gyldne klosakse er altså aldrig blevet decideret omtegnet, blot forkortet og farvelagt. Dette til trods er der mange rigtig fine tegninger i albummet, og man må bemærke, at albummet som ét af de få har helsidestegninger, der går helt til kant.
Især ét panel bliver i øvrigt ofte fremhævet i bøger om Hergé som et eksempel på hans glimrende evner som formidler. Det stammer fra scenen i Marokko, hvor Tintin og Haddock overfaldes af ørkenrøvere. På en enkelt tegning lykkes det Hergé at vise en hel række bevægelser, der ganske vist foretages af forskellige personer, men som alligevel er fælles for dem alle: Fra liggende med et gevær og til vild flugt. Det er ganske rigtigt en fremragende måde, at fortælle en hel lille historie på i ét eneste panel, og i øvrigt er det i sig selv et af albummets mest dynamiske tegninger.
Som sagt må man bestemt ikke underkende betydningen af Krabben med de gyldne klosakse, fordi det var her Kaptajn Haddock trådte ind på scenen, og det er da også primært af personlige årsager, at jeg ikke placerer albummet på min favoritliste. For når alt kommer til alt, er der med Krabben med de gyldne klosakse tale om en fin Tintin-historie, der er både underholdende, spændende og velfortalt. Det kan være, at Hergé lige skulle finde sig til rette i en situation, hvor han ikke længere kunne vælge sit tema frit, og at det er derfor, han endte med at genbruge idéen om narkotikasmugling. Fra og med det næstfølgende album, Den Mystiske Stjerne, blev Tintin i en periode ren eskapisme (til og med Soltemplet), førend Hergé efter krigen kunne vende tilbage til de mere politisk ladede historier.
Kluntet titel
Det eneste, jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om, er den nye titel, Carlsen har klistret på albummet. Det kan godt være, at klosakse er en mere “korrekt” betegnelse for det, krabber har, men på dansk bruger vi nu engang ordet krabbekløer. Men okay – det er en lille anke mod en ellers glimrende dansk oversættelse af Niels Søndergaard.
Selv om albummet ikke tilhører mine favoritter, må man bestemt ikke gå glip af Krabben med de gyldne klosakse – dels fordi albummet som sagt er ganske udmærket, men primært fordi det har Tintin-historisk værdi som det album, hvor Kaptajn Haddock træder ind på scenen.
Tintins Oplevelser: Krabben med de gyldne klosakse er venligst stillet til Carlsen Comics.
Originaltitel: Le crabe aux pinces d’or
Seriens titel: Tintins Oplevelser
Seriens originaltitel: Les Aventures de Tintin
Forfatter: Hergé
Tegner: Hergé
Albumlængde: 62 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
Udkom oprindeligt i 1940-41 som sort/hvid føljeton i den belgiske avis Le Soir.
Udkom første gang som album på 104 sider i Belgien i 1941.
Forkortet til 62 sider og farvelagt i 1943.
1943-versionen udkom første gang på dansk som føljeton i ugebladet Kong Kylie i 1955 under titlen Krabben med de gyldne klosakse. Samme version blev derpå trykt som føljeton i Politiken i 1961 under titlen Krabben med guldkløerne og igen sammesteds i 1968-70 som Guldkrabben.
Hergé omtegnede enkelte paneler i albummet i 1959 på opfordring af den amerikanske udgiver, og det blev denne version, der derefter blev tilgængeligt overalt.
1959-versionen udkom første gang som album i Danmark i 1970 på forlaget Carlsen Comics under titlen Krabben med de gyldne kløer. Nærværende udgave udkom i 2006 som en del af den nye serie af Tintin-udgivelser på forlaget Carlsen Comics.
Baggrundsinformation hentet fra publiceringsdetaljer i albummet, fra Tintin og Hans Skaber (Benoît Peeters, Carlsen Comics 1988) samt fra det nu nedlagte websted Tintinologisk Tidsskrift.
Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008
Stikord: Narkosmugling, Tintin
