The Fearless Vampire Killers

Her på Planet Pulp er vi én gang tidligere stødt på den polske komponist Krzysztof Komeda. Det var i forbindelse med Roman Polanskis mesterværk Rosemary’s Baby (1968), som Komeda komponerede den glimrende musik til.

Inden Rosemary’s Baby havde Komeda samarbejdet adskillige gange med Polanski. Første gang var i 1958, hvor komponisten stod for musikken til Dwaj ludzie z szafa (Two Men and a Wardrobe). Rosemary’s Baby skulle vise sig at blive den sidste af Polanskis film, Komeda lavede musik til, idet han døde året efter, men året før antikristgyseren, i 1967, udsendte Polanski sin Hammer-tribut, gyserkomedien The Fearless Vampire Killers, som Komeda også leverede musikken til.

Spaghetti horror

Komeda blev i Polen oprindelig kendt som jazzmusiker, selv om han var uddannet og også arbejdede som læge, og denne musikalske baggrund kan man godt mærke i hans musik til både Rosemary’s Baby og The Fearless Vampire Killers. Godt nok er de to scores på mange punkter meget forskellige, men der er også klare fællestræk, heriblandt rødderne i jazzmusikken. I virkeligheden er den nok tydeligere i musikken til The Fearless Vampire Killers, som er ét af de besynderligste scores, jeg nogensinde har hørt.

Musikken er komponeret for en blanding af typiske jazzinstrumenter – bl.a. kontrabas, trommer og diverse blæserinstrumenter – og så et mindre symfonisk ensemble, især strygere, inklusiv spinet. Oveni smider Komeda så en hel del vokal, både solovokal og et mindre kor.

Filmmusikjournalisten Andrew Keach kalder i CD’ens liner notes spøgefuldt filmens hovedtema for “spaghetti horror”, men faktisk er der ingen grund til at spøge – det kordominerede hovedtema, der høres første gang i “Main Title”, lyder vitterligt som en besynderlig blanding af Morricones moderne westernstil udsat for en mere dyster tilgang. Godt nok er hovedtemaet domineret af vokal, men der er også trommer, elguitar (eller bas) og spinet. Temaet er vildt melodisk og på en besynderlig måde også sindssygt hipt på en sen-tresseragtig facon. Superfedt!

Resten af musikken er måske knap så hip på præcis denne måde, men til gengæld byder Komeda på flere forskellige tilgange til musikken, hvoraf de fleste er ganske jazzorienterede i forskellige former, mens andre er mere klassisk orienterede. Enkelte numre består udelukkende af en kvindelig sopran, mens andre igen er bevidst rustikt idylliske og helt domineret af træblæsere.

Sidstnævnte gælder især de numre, der indeholder temaet for den kvindelige hovedperson, Sarah. Hendes blide og naive tema hører vi første gang i en lystig vokaludgave i “Sarah in Bath” (nr. 2), men det dukker op igen i en ganske smuk udgave i nummeret med den mærkelige titel “Skiing” (nr. 11) – Harkit Records har endnu engang rodet rundt med titlerne på de enkelte cues, som det også var tilfældet med Rosemary’s Baby-albummet.

Faktisk er Sarahs tema og hovedtemaet de to centrale temaer på scoret. Begge dukker op adskillige gange i løbet af albummets korte spilletid – hovedtemaet også i nogle mere dystre udgaver end det hippe åbningsnummer. Her kan f.eks. nævnes “Portraits” (nr. 12).

Jazzet terræn

Et af de mest jazzede numre på albummet er det syrede “Alfred behind Sledge” (nr. 5), der foruden dystre blæsere også har en skizofren kontrabasgang – underneden ligger hele vejen igennem spinettet.

I den jazzede ende af skalaen har vi også den fast-pacede “To The Cellar” (nr. 10), hvor kontrabas og træblæsere dominerer, og “Alfred Hears Singing” (nr. 13) hvor Komeda imidlertid formår at bevæge sig fra det decideret opløftende easy listening-agtige i begyndelsen og over i dystert atmosfærisk musik i anden halvdel uden helt at forlade det jazzede terræn, han gerne bevæger sig rundt i på mange af numrene.

I en helt anden boldgade har vi et nummer som “Vampires to Crypt” (14), der består næsten udelukkende af kvindesopran, stedvist bearbejdet i en sequencer. Idéen er enkel, og effekten forbløffende creepy. Endelig er vi ovre i en helt tredje boldgade i et nummer som “Krolock on Sledge” (nr. 5), der er et arrangement af Sarahs tema i en meget klassisk-lydende udgave.

Et af scorets få deciderede suspense-cues er “Both Over Rooftops” (nr. 15), der er lidt i familie med “Alfred Behind Sledge” og som har xylofon og træblæsere i et stigende og faldende motiv, hele tiden med spinettet underneden, og dertil krydret med uhyggelig og æterisk vokal.

Halvdårlig lydkvalitet og rod med titlerne

Som man nok kan fornemme, så er The Fearless Vampire Killers alt andet end et traditionelt score, men jeg må ærligt erkende, at jeg er helt vild med det! Komedas jazzbaggrund har resulteret i en helt speciel lyd, der meget af tiden er jazzet uden at være rigtig jazz, og som på mærkværdig facon formår både at rumme munterhed og uhygge.

Den eneste kritik af musikken som sådan må være lydkvaliteten, der desværre mange steder lader meget tilbage at ønske. Bl.a. er der en del forvrængning og ridser i lyden. Jeg har dog ingen tvivl om, at Harkit Records har gjort brug af de bedste masters, som eksisterer i dag, og dermed er det take it or leave it, når det kommer til Komedas musik til The Fearless Vampire Killers. Når det er sådan, det forholder sig, så er jeg klart på “take it”-siden, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at Komedas score musikalsk er af høj kvalitet.

Desværre må man endnu engang kritisere Harkit Records for at have lavet alvorlig rod i mange af numrenes titler. F.eks. tvivler jeg kraftigt på, at “Sarah Asks For A Bath” (med undertitlen “Love Tune”) er den ret dystre version af hovedtemaet, vi hører i nummer 6. Noget lignende gælder den ovennævnte “Skiing”, som faktisk nærmere er identisk med “Sarah Asks For A Bath”. Det samme problem eksisterer på Harkits udgivelse af Rosemary’s Baby-scoret, og det er faktisk temmelig generende. Problemet lader dog til at være langt mindre på The Fearless Vampire Killers, end det var på Rosemary’s Baby, hvor rigtig mange numre bar forkerte titler.

Ekletisk og stærkt anbefalelsesværdigt

The Fearless Vampire Killers er alt i alt et særdeles eklektisk score, men som de der har set filmen ved, så passer det perfekt til billederne. Samtidig er det bestemt ikke nogen dårlig lytteoplevelse på album på trods af den ekstremt korte spilletid på kun ca. 30 minutter. Man skal dog være opmærksom på, at der på ingen måde er tale om typisk filmmusik af Hollywood-skolen – det er den musikalske tilgang alt for alternativ til. Er man opmærksom på det, og kan man i øvrigt lide musikken i filmen, så kan The Fearless Vampire Killers dog kun anbefales på det allervarmeste.

Nummerliste:
1. Main Title (2:16)
2. Sarah in Bath (0:54)
3. Snowman (0:52)
4. Koukol Laughs (2:08)
5. Alfred Behind Sledge (1:29)
6. Sarah Asks For A Bath – Love Tune (0:21)
7. Krolock On Sledge (1:59)
8. Vampire Comes (0:37)
9. Shagal Leaving (0:41)
10. To The Cellar (1:05)
11. Skiing (0:41)
12. Portraits (1:15)
13. Alfred Hears Singing (2:45)
14. Vampires To Crypt (2:22)
15. Both Over Rooftop (2:50)
16. Sarah’s Song (1:57)
17. Alfred Over Rooftop (0:30)
18. Alfred In The Crypt (1:22)
19. Herbert’s Song (3:56)

Total spilletid: 30:09

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Vampyrer