Interview with the Vampire

Her på Planet Pulp er vi tidligere stødt ind i den amerikanske filmkomponist Elliot Goldenthal. Det var i forbindelse med hans glimrende, men svært tilgængelige score til David Finchers Alien 3 (1992). To år senere forsynede han så Neil Jordans filmatisering af Anne Rices roman Interview with the Vampire med et langt mere tilgængeligt score, der dog umiskendeligt tilhører Goldenthal og som stedvist byder på akkurat de samme ganske brutale orkestreringer, som vi hørte på scoret til Alien 3 – det gælder især i blæserarrangementerne.

Dramatisk-atmosfærisk underscore

Alt i alt er der dog ingen tvivl om, at Interview with the Vampire musikalsk set er langt nemmere tilgængeligt end Alien 3. Selv om Goldenthals Alien-musik også stedvist havde sine smukke passager, så var det en kold skønhed, perfekt skræddersyet til filmen, og hovedparten af tiden var Alien 3-scoret domineret af intens suspense- og horrormusik.

Der er også en pæn mængde dissonant musik på Interview with the Vampire, men musikken er hele tiden blødt op med en hel del mere stille og endda melodiske passager. I de dissonante passager er der dog ingen tvivl om, at lytteren vil genkende Goldenthals stil fra Alien 3 – det gælder for eksempel det højdramatiske cue “Escape to Paris” (nr. 6), hvor det igen især er blæserarrangementerne, der tjener som Goldenthals varemærke.

Der er temaer og motiver på Interview with the Vampire, om end jeg ikke vil gå så vidt som at kalde det et decideret tematisk orienteret score. Dertil mangler musikken en lidt klarere tematisk stringens. Der er tre-fire temaer og motiver, der er centrale for scoret, og som dukker op med mellemrum – dog som nævnt ikke helt ofte nok til at give et klart indtryk af musikken som centreret omkring temaerne. Snarere roterer temaerne omkring resten af musikken, der – om end ofte melodisk – må betegnes som dramatisk-atmosfærisk underscore.

Dystert og smukt

Det mørkt romantiske, strygerdominerede hovedtema præsenteres første gang i “Born to Darkness Part I” (nr. 2), og høres igen et par gange på albummet. Også det indledende nummer, domineret af kor og solovokal, er dog tematisk: “Libera Me” er smukt, men også overordentligt dystert – især pga. det bagvedliggende orkester og de meget karakteristiske Goldenthalske strygere – og etablerer fint stemningen for albummet.

Et lille tema eller måske nærmere motiv for Lestat præsenteres i “Lestat’s Tarantella” (nr. 3), der fremføres som en vanvittig uptempo tarantel (altså dansen) og netop derfor formidler den perfekt skizofrene og maniske karakteristik af Lestat. “Lestat’s Recitative” (nr. 8) er i indledningen orkestreret for spinet, hvilket foruden tidsbilledet også videre tjener til at karakterisere Lestat.

Af den rene underscore er der nogle få numre, der særligt må fremhæves. Blandt de suspense- eller måske ligefrem actionprægede er “Louis’ Revenge” (nr. 17) et klart højdepunkt, og i samme åndedrag må nævnes første halvdel af “Abduction & Absolution” (nr. 15). Af de overvejende stille numre fortjener “Madeleine’s Lament” (nr. 4) at fremhæves – her høres i øvrigt også lidt af den samme kulde, der karakteriserede de melodiske numre på scoret fra Alien 3, uden at det dog bliver helt så følelsesmæssigt distanceret. Også anden halvdel af “Abduction & Absolution” må nævnes her for sin smukke kormusik i stil med den fra “Libera Me” (nr. 1).

Blandet pose bolsjer

Interview with the Vampire er en blandet pose bolsjer rent genremæssigt. De forskellige typer musik, Goldenthal bevæger sig imellem – det dystert romantiske, det dramatiske, det stemningsfulde og det decideret horrorprægede – dominerer hver for sig sjældent et helt nummer. De fleste cues – netop fordi de er cues – præsenterer mere end én stil.

Dette er filmmusikkens natur, men det betyder også, at et nummer kan gå fra at være virkelig smukt og mørkt romantisk til pludselig at blive overordentligt dramatisk på den særlige Goldenthalske måde, hvor orkestreringerne kan være virkeligt brutale. Dette er ikke en kritik af albummet, men mere en advarsel til potentielle købere. Man skal være i stand til at acceptere albummets numre som filmmusik, for ellers vil man stedvist blive skuffet.

Interview with the Vampire præsenterer et virkeligt stærkt score af Goldenthal. Det er næppe hans bedste, og personligt savner jeg som tidligere nævnt en anelse mere tematisk sammenhæng scoret igennem. Det vi får præsenteret er ikke desto mindre unægteligt af høj kvalitet – både de mørkt romantiske dele og de drama- og actionprægede. Selv om jeg er ekstremt imponeret over Goldenthals actionmusik må jeg dog erkende, at jeg klart foretrækker ham, når han er i sit melodiske hjørne, og cues som “Libera Me” (nr. 1), “Born to Darkness Part I” (nr. 2), “Madeleine’s Lament” (nr. 4) og “Forgotten Lore” (nr. 13) er blandt favoritterne på albummet med musik fra Interview with the Vampire.

Anbefalelsesværdigt med forbehold

I sidste ende er Interview with the Vampire anbefalelsesværdigt – med det forbehold, at Goldenthals actionstil godt kan virke afskrækkende på nogle. Derfor er det måske værd at lytte til dele af albummet, før man investerer i det. De der kender Goldenthals musik i forvejen og kan lide hans stil, kan dog roligt købe Interview with the Vampire. Ligesom jeg vil de nok især blive begejstret over de melodiske aspekter af scoret, men som sagt skal man altså ikke tage fejl – der er tale om musik af høj kvalitet over hele linjen.

Nummerliste:
1. Libera Me (2:47)
2. Born to Darkness Part I (3:04)
3. Lestat’s Tarantella (0:47)
4. Madeleine’s Lament (3:04)
5. Claudia Allegro Agitato (4:45)
6. Escape to Paris (3:10)
7. Marche Funèbre (1:50)
8. Lestat’s Recitative (3:37)
9. Santiago’s Waltz (0:36)
10. Théâtre des Vampires (1:18)
11. Armand’s Seduction (1:39)
12. Plantation Pyre (1:59)
13. Forgotten Lore (0:30)
14. Scent of Death (1:39)
15. Abduction & Absolution (4:42)
16. Armand Rescues Louis (2:07)
17. Louis’ Revenge (2:35)
18. Born to Darkness Part II (1:11)
19. Sympathy for the Devil (Guns N’ Roses) (7:38)

Total spilletid: 49:07

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007