Asylum foregår i år 2378, hvor menneskeheden har valgt at isolere sig fra udefrakommende, efter en lang række intergalaktiske krige og forskellige former for terrorangreb. Jordens nationer er lukket inde for sig selv i gigantiske kupler, som afskærmer dem mod omverdenen, og selve Jorden er afskærmet af et yderjordisk satellitstationsystem, hvor grupper af “hunters” opfanger “aliens”, der prøver på at slippe ned på Jorden, på flugt fra diverse krige og ulykker rundt om i galaksen. Disse “aliens” bliver så interneret i specielle lejre, således at de ikke kommer i kontakt med Jordens befolkning (“aliens” som udtryk har her en dobbelttydighed, som er ret svær at oversætte til dansk).
Udryddelseslejr for aliens
Vores hovedperson, Colt, er en af disse “hunters”. Ligesom de andre hunters er han barn af et blandet ægteskab mellem et menneske og en alien. Han er derfor hverken helt menneske eller helt alien, og disse hunters synes at have potentielle kræfter, de ikke helt selv har afdækket endnu. Ved albummets start går en opgave galt for Colt, en af hans kollegaer bliver dræbt, og derfor begynder Colt at få øjnene op for, hvor desperate de forskellige fremmede racer er, når de søger til Jorden. Det hele kører helt af sporet, da det bliver afsløret, at de interneringslejre, som de fremmede bliver sendt til, ikke er rare opbevaringsområder, men deciderede udryddelseslejre for aliens, alt sammen skabt af kirken, der står bag disse lejre. Colt er, ligesom de andre bipersoner, vi møder, nu tvunget til at vælge side i det oprør, der kommer mellem kirken, hunters og de fremmede, og den efterfølgende “invasion”, som de flygtende masser foretager på Jorden, da de ankommer dertil. En invasion, der medfører en forsat eskalering af konflikten, der ikke ser ud til at kunne få nogen lykkelig udgang.
Beskidt grå pointe
Forfatter Rob Williams nævner i sit forord, at dette er et af hans tidlige værker, faktisk hans seriedebut for 2000AD, skrevet mens han stadig var ung og idealistisk. Derfor er samfundskommentarerne nok en tand mere prædikende og firkantede, end i hans senere produktion. Men heldigvis ikke så meget, at det gør noget (den mange år ældre 2000AD-forfatter Pat Mills har flere gange lavet noget, der er meget værre). Og det ville være forkert at sige, at pointen i historien er helt sort/hvid, for den er nærmere (igen klassisk 2000AD) beskidt grå, hvor læsernes sympati hele tiden skifter mellem de invaderende, knækkede og desperate “aliens” og så menneskerne, og dem, der forsvarer deres samfund og verden. Begge parter i striden evner at få ens medfølelse, samtidig med at begge parter udfører så grusomme og desperate handlinger, at man ikke ubetinget kan forlige sig med dem.
Når jeg siger begge parter, er dette faktisk også lidt af en fejl. For nok er de to fronter den rene menneskehed og dens beskyttere, og så de udefrakommende andre, der ikke har noget andet sted at tage hen, men de personer, vi følger, er stort set alle næsten hele vejen i tvivl, om de har valgt den rigtige side, og man er til stadighed i tvivl om de nu vil skifte side eller ej (hvilket flere af dem naturligvis også gør, op til flere gange). De eneste, der aldrig bliver sympatiske gennem hele historien, er kirken i år 2378, specielt repræsenteret af den præst, der leder rumstationen og interneringen af emigranter fra andre solsystemer. Han er, sammen med sin kirke, en kombination af egomani, vanvid og sadisme, og så er han og kirken meget, meget engelske. Rob Williams har tydeligvis et horn i siden på nogen der.
At det er religion og kirken, der er roden til alt ondt, er på et tidspunkt ved at blive lidt for meget. Men heldigvis bliver det nedtonet, eller faktisk forsvinder det helt, i anden halvdel af albummet. Det er værd at bemærke, at anden del af albummet blev udgivet i 2000AD ca. to år efter den første del, så Rob Williams har nok haft mulighed for at modnes som forfatter, og taget et kritisk perspektiv på sit tidlige materiale. Dette kan mærkes, for den sidste halvdel af albummet er mindre sort/hvid, og mere udtryk for moralske gråzoner, end den første del, og det klæder hele albummet. Williams har som forfatter, efter Asylum, skrevet en del til Star Wars-tegneserierne i forskellige udgivelser, samt skabt 2000AD-serien, Ten-Seconders, der har slået hans navn fast blandt 2000AD-fans.
Visuel stilmæssig forskel
Også på illustrationerne af Boo Cook kan man se, at der stilmæssigt er en forskel. Den første del af albummet er tegnet mere farverigt og skarpt, med brug af flere effekter, tydeligvis lavet med computer (som man så enten kan lide eller ej). Den anden del af albummet er stilmæssigt mere præget af mange forskellige nuancer af en farve per frame, hvor det så er én farve, der dominerer et frame eller måske endog en hel side. Dette giver et mere udvisket look, der ligeledes passer med, hvordan historien både får mere dybde og flere gråzoner. I den sidste del har Boo Cook tydeligvis malet hver frame med farver, ikke tegnet og så farvelagt, hvilket giver en god effekt. Desuden er han tydeligvis blevet mindre bange for at lade ting stå mere råt, samtidig med at computerens efterbehandling er brugt mere subtilt, så man næsten ikke lægger mærke til det. Boo Cook har efterfølgende lavet den ret så roste, men meget specielle, serie Harry Kipling (Deceased) i 2000AD, men udenfor 2000AD-kredse er han nok nærmest helt ukendt, endnu i hvert fald.
Albummet Asylum er et ungdomsværk for både Rob Williams og Boo Cook. Dette dog på en god måde, for den stærkt samfundskritiske tone har heldigvis en naiv charme, og man kan tydeligt se, hvordan både forfatter og tegner udvikler sig gennem albummet, der arbejdsmæssigt strækker sig over tre år. Dette gør naturligvis Asylum interessant, eftersom både Rob Williams og Boo Cook er unge stjerner på vej frem i 2000AD, hvilket betyder, at de sikkert inden længe er nye stjerner på den amerikanske scene, hvis de følger den sædvanlige rute. Derfor er her muligheden for at lære dem begge at kende (og dermed være på forkant med udviklingen, og hip med de hippe), før de bliver store. Det bedste argument for at læse Asylum er dog, at det er skarp og god underholdning, der indeholder gode doser af samfundskritik og action, hvilket gør, at historien aldrig bliver hverken uvedkommende eller langtrukken.
Asylum er venligst stillet til rådighed af forlaget Rebellion.
Forfatter: Rob Williams
Tegner: Boo Cook
Albumlængde: 96 sider
Albummet udkom i april 2007 på forlaget Rebellion, og består af materiale, der første gang er blevet trykt i 2000AD-bladet, progs 1313-1321 og 1406-1414 i årene 2002 og 2004.
Anmeldt i nr. 33 | 13/07/2008
