Star Wars Episode VI: Return of the Jedi

I 1983 fik biografgængerne og filmmusikentusiasterne det, de havde ventet med længsel efter i tre år: Den sidste film i Star Wars-trilogien og dermed endnu et Star Wars-score fra John Williams’ hånd.

En smule mere utematisk underscore

Williams’ score til Return of the Jedi følger samme model som de to foregående i serien med et par undtagelser. For det første er der en smule mere regulær utematisk underscore på Return of the Jedi end der var på A New Hope og The Empire Strikes Back, og for det andet gør Williams første gang i Star Wars-sammenhæng brug af kor. Derudover er tilgangsvinklen den samme, og så skal det i øvrigt påpeges med det samme, at man bestemt ikke må tro, at der er meget af den omtalte utematiske underscore, for det er der sådan set ikke.

At der er mere af den på Return of the Jedi end på de to tidligere indlæg, siger sådan set heller ikke så meget, for både A New Hope og The Empire Strikes Back var så gennemført tematiske, at der ikke skulle meget til for at overgå dem på dette felt. Hovedparten af den nævnte underscore findes i øvrigt på første halvdel af CD #1 og stammer hovedsageligt fra scenerne i Jabba the Hutts palads. Musikken er her stedvist ikke uden mindelser om Williams’ musik fra Raiders of the Lost Ark – her tænker jeg især på scenerne fra Sydamerika og “Well of the Souls”-sekvensen.

Derudover kommer der også en smule utematisk underscore af den dystre og uhyggelige slags i forbindelse med Lukes og Vaders afgørende duel henimod slutningen af filmen og generelt er der – som på de to tidligere scores – en lille smule spredt over hele scoret. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at Return of the Jedi, trods dette, er et ekstremt tematisk eller i hvert fald melodisk orienteret score.

Fire nye temaer

Korelementerne på Return of the Jedi kommer især i forbindelse med et af de fire nye temaer, som Williams introducerer, nemlig “The Emperor’s Theme”, der første gang høres i “The Emperor Arrives” (CD #1 nr. 8). Her gør Williams brug af et stort mandskor til det ædende onde og dystre tema for kejseren. Koret spiller også en stor rolle i musikken fra den afgørende duel mellem Darth Vader og Luke Skywalker, hvor musikken antager decideret operatiske proportioner – det er sagaens måske mest episke scene overhovedet, og det skyldes i ikke ringe grad Williams’ musik.

Foruden “The Emperor’s Theme” komponerede Williams yderligere tre nye temaer og enkelte motiver til Return of the Jedi. Det første er det morsomme tuba-dominerede tema for Jabba the Hutt. Det dukker op første gang i “Bounty for a Wookiee”, CD #1 nr. 4, og spiller naturligvis på associationen mellem tubaens tunge lyd og tykke personer. Det virker glimrende, og temaet er også rigtig fint, selv om det helt sikkert spiller mere på de komiske end på de truende aspekter ved den sneglelignende skurk.

Foruden “Jabba’s Theme” er der et muntert tema for de plyssede Ewoks, som vore helte møder på skovmånen Endor. “Parade of the Ewoks” (CD #2 nr. 1) er et klassisk stykke “funny music” fra Williams’ side, og enormt ørehængende, selv om det også er temmelig fjollet.

Endelig er der et nyt tema for Luke og Leia, der betegner deres status som søskende. Udtryksmæssigt er der tale om et slags kærlighedstema, som Williams jo excellerer i. “Luke and Leia” (CD #2 nr. 2) er da også et fantastisk smukt tema i komponistens sædvanlige “kærlighedsmodus”, og stilmæssigt er det bestemt ikke ubeslægtet med “Leia’s Theme” (fra A New Hope). Det er dog langt mere afdæmpet, og naturligvis er det slet ikke romantisk på samme måde som f.eks. kærlighedstemaet i The Empire Strikes Back, men ikke desto mindre er det klart det mest lyriske af den oprindelige trilogis mere ømme melodier.

Foruden de nye temaer er der enkelte nye motiver, der høres mere end én gang på Return of the Jedi. Herunder et nyt Dødsstjerne-motiv, der høres ganske kort i “Approaching the Death Star” (CD #1 nr. 2), men som mest prominent høres i “Into the Trap” (i “The Battle of Endor I”, CD #2 nr. 5). Derudover er der et motiv, der første gang høres ved Yodas død i “The Death of Yoda” (CD #1 nr. 8), men som desuden er netop det motiv, der sammen med koret bliver så fantastisk under Lukes duel med Vader i “The Dark Side Beckons” (i “The Battle of Endor II”, CD #2 nr. 7).

Genbrug i mere end én forstand

Foruden det nye fortsætter Williams naturligvis med at anvende de væsentlige temaer, der blev etableret i de to tidligere scores. Alle de vigtige høres rundt omkring på Return of the Jedi, men for fans af Imperiet må det siges, at “The Imperial March” høres i nogle imponerende kraftfulde udgaver – bl.a. i “Approaching the Death Star” (CD #1 nr. 2) og “The Emperor Arrives” (CD #2 nr. 8). Den virkelige genistreg er dog en helt anderledes anvendelse af temaet.

Efter at Vader er vendt tilbage til Kraftens lyse side, høres “The Imperial March” i en meget blid version i “Darth Vader’s Death” (i “The Battle of Endor III”, CD #2 nr. 8), da den tidligere Sith-lord udånder. Derudover er der et par virkeligt smukke fremførsler af Han Solo og Leias kærlighedstema (bl.a. i “Han Solo Returns”, CD #1 nr. 5) og en ligeledes fantastisk version af “The Force Theme” i “Light of the Force” (CD #2 nr. 9).

Som sagt får alle de væsentlige temaer deres tur i rampelyset i løbet af Return of the Jedi, men som en ret spøjs ting anvender Williams i nogle af actionsekvenserne også musik, der er hentet direkte fra A New Hope. I “Sail Barge Assault” (CD #1 nr. 7) høres således dele, der er taget ud af både “TIE Fighter Attack” og “The Battle of Yavin” fra det første score. Dele fra samme to cues indgår også i “The Battle of Endor III” (CD #2 nr. 8), men i dette tilfælde er det helt forståeligt i kontekst af filmen – ligesom i A New Hope er det jo også en Dødsstjerne, oprørerne er oppe imod i Return of the Jedi, og her skaber Williams sådan set bare en musikalsk forbindelse til den første film.

Det er en del mere mærkeligt i forbindelse med “Sail Barge Assault”, og i denne sammenhæng er det derfor temmelig oplysende, at der ligger en alternativ version af netop dette cue som bonusnummer på CD #1 (nr. 15). Denne alternative udgave indeholder ikke elementer fra A New Hope, og må formodes at være det cue, Williams oprindeligt komponerede til scenen. Man må derfor gå ud fra, at det er på George Lucas’ opfordring, at Williams måtte indsætte den ældre musik i netop denne scene.

Lille irritationsmoment

Foruden nye og gamle temaer og motiver, bugner Return of the Jedi naturligvis af fremragende tematisk orienteret eller i hvert fald melodisk symfonisk musik. På nær den første del af CD #1, hvor en del cues er domineret af utematisk underscore, er hovedindtrykket af musikken derfor akkurat den samme som ved de to tidligere. Musikken er af lige så høj kvalitet og lige så konsekvent imponerende.

De to første “Battle of Endor”-cues på CD #2 flyder måske ikke helt så godt som den bedste af actionmusikken på de to foregående albums gjorde, hvilket imidlertid skyldes den konstante krydsklipning mellem de tre plotlinjer i denne del af filmen. Det betyder, at der er en del ret abrupte stilskift i disse cues, som kan virke en smule forvirrende, men her må man blot huske, at musikken direkte afspejler filmens handling. Dette lille irritationsmoment kan på ingen måde sænke helhedsoplevelsen af albummet.

Vammelsøde sourcenumre

Hvorvidt man kan udstå de to nye sourcenumre, der blev lavet til Special Edition-udgaven af filmen, er helt klart en smagssag! Den ene af disse, “Victory Celebration” (CD #2 nr. 10) er komponeret af Williams, og leder direkte over i filmens rulletekster. Williams komponerede ny musik til denne scene i forbindelse med Special Edition-udgaven i 1997 idet George Lucas bestemte sig for at udbygge sejrsscenen ved filmens slutning, således at man også ser lidt fra andre af galaksens planeter.

Jeg vil personligt altid foretrække den musik, der var i den oprindelige version af filmen, og Williams’ nye cue er simpelthen en anelse for vammeltsødt for min smag, og glider ikke helt uproblematisk over i End Credits-sekvensen..

Langt, langt værre er dog det nye rocknummer, der blev komponeret til scenerne i Jabbas palads. I den originale udgave af filmen var der også her et nummer, fremført af Sy Snootles og The Max Rebo Band (ja, rumvæsner). Det var imidlertid én af de scener, Lucas besluttede sig for at give et ordentligt pift med anvendelse af CGI i forbindelse med Special Edition-udgaven, og der blev derfor skrevet et helt nyt nummer til scenen. Det stod rockmusikeren Jerry Hey for, og det er han ikke sluppet heldigt om ved.

I modsætning til John Williams’ flippede “Cantina Band”-numre fra A New Hope, er “Jedi Rocks” (bare titlen altså!) fuldstændig regulær bluesrock med vokal på rumvæsensprog. Mens sidstnævnte da er ganske underholdende, så er musikken simpelthen alt for ordinær. Både her og i forbindelse med sejrsmusikken havde det været klædeligt, om de oprindelige versioner var inkluderet som bonusnumre – på trods af CD’ernes lange spilletid ville der faktisk have været plads til det.

De to andre sourcenumre på albummet var også med i den oprindelige version af filmen. Der er tale om “Jabba’s Baroque Recital” (CD #1 nr. 13), en besynderlig barokvariant af den samme lyd, som Williams anvendte til “Cantina Band”-numrene i A New Hope. Et fint lille nummer, men ikke overvældende imponerende – og ikke nær så morsomt som de to jazzede tracks fra den første film.

Det andet er noget mere Ewok-musik, fra scenerne hvor vore helte bliver ført op i Ewokkernes landsby og efterfølgende bliver indlemmet i stammen. “Ewok Feast – Part of the Tribe” (CD #2 nr. 11) består næsten udelukkende af percussion og en smule fløjte, og er et ganske fint og atmosfærisk sourcenummer, dog uden at være sindsoprivende interessant.

Heldigvis ligger alle sourcenumrene sidst på de to CD’er, så man kan slukke for afspilleren, hvis man ikke gider høre dem, og det må på det kraftigste anbefales at skippe “Jedi Rocks”. Desværre ligger den alternative version af “Sail Barge Assault” som det allersidste track på CD #1, så hvis man bare slukker for CD’en, når det rædsomme “Jedi Rocks” kommer, så misser man et fremragende actionnummer.

Rutschebanetur

Når alt kommer til alt må man dog sige, at når man er nødt til at ty til nogle få sourcenumre for at finde noget at beklage sig over, så siger det en hel del om musikkens generelle kvalitet. Den oprindelige trilogi nåede sin afslutning med denne film, og naturligvis også sit både narrative og følelsesmæssige klimaks. Det er det på forbilledlig vis også lykkes for John Williams at indfange i musikken, og Return of the Jedi er da også en lige så stor rutschebanetur som de to foregående scores.

Tilmed er denne udgave af scoret naturligvis lige så lækkert indpakket som de to andre med gode liner notes af Michael Matessino og udførlig nørdinformation om indspilningsdatoer, hvor mange indspilninger, der blev foretaget af hvert cue m.m.. Hvis man ikke kan få fingre i 1997-udgaven, som denne anmeldelse er baseret på, så er scoret genudgivet i en lidt anden indpakning – men ellers med samme indhold – i 2004.

Noget af det fineste Williams har komponeret

Hvis man er filmmusikentusiast, så gælder akkurat det samme for Return of the Jedi som for A New Hope og The Empire Strikes Back – det er et score, der ubetinget hører hjemme på ens CD-reol. Kvalitativt ligger de tre scores næsten på linje med hinanden – The Empire Strikes Back er måske nok en anelse bedre end A New Hope, der til gengæld hverken er værre eller bedre end Return of the Jedi.

De tre scores fra den oprindelige Star Wars-trilogi er noget af den fineste musik, John Williams nogensinde har komponeret, og som helhed repræsenterer trilogien dermed også noget af den allerbedste filmmusik, der er komponeret overhovedet.

Nummerliste:

CD #1:
1. 20th Century Fox Fanfare (Alfred Newman) (0:23)
2. Main Title/Approaching The Death Star/Tatooine Rendezvous* (9:17)
3. The Droids Are Captured* (1:17)
4. Bounty for a Wookiee* (2:50)
5. Han Solo Returns** (4:01)
6. Luke Confronts Jabba*/Den of the Rancor/Sarlacc Sentence* (8:48)
7. The Pit of Carkoon*/Sail Barge Assault (6:02)
8. The Emperor Arrives/The Death of Yoda/Obi-Wan’s Revelation* (10:57)
9. Alliance Assembly* (2:10)
10. Shuttle Tydirium Approaches Endor (4:06)
11. Speeder Bike Chase*/Land of The Ewoks* (9:38)
12. The Levitation*/Threepio’s Bedtime Story* (2:44)

Source music:
13. Jabba’s Baroque Recital* (3:03)
14. Jedi Rocks*# (2:49)

Archival bonus track:
15. Sail Barge Assault (Alternate) (5:03)

Total spilletid: 73:14

CD #2:
1. Parade of The Ewoks (3:28)
2. Luke and Leia (4:45)
3. Brother and Sister/Father and Son*/
The Fleet Enters Hyperspace**/Heroic Ewok (10:39)
4. Emperor’s Throne Room (3:25)
5. The Battle of Endor I (11:50)
[Into the Trap/Forest Ambush*/Scout Walker Scramble/
Prime Weapon Fires]
6. The Lightsaber*/The Ewok Battle (4:31)
7. The Battle of Endor II (10:02)
[Leia is Wounded – The Duel Begins/Overtaking the Bunker*/The Dark Side Beckons/The Emperor’s Death]
8. The Battle of Endor III (6:03)
[Superstructure Chase*/Darth Vader’s Death/The Main Reactor]
9. Leia’s News/Light of The Force (3:21)
10. Victory Celebration*/End Title (8:33)

Source music:
11. Ewok Feast*/Part of the Tribe* (4:00)

Archival bonus track:
The Forest Battle (Concert Suite) (4:03)

Total spilletid: 74:45

Samlet total spilletid: 147:59 (2 timer, 27 minutter, 59 sekunder)

* Ikke tidligere udgivet
** Indeholder ikke tidligere udgivet musik

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Star Wars