Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back

John Williams’ score til den første Star Wars-film, Episode IV: A New Hope, fra 1977 er en tidløs filmmusikklassiker, der indvarslede seks år med en række fabelagtige scores fra Williams’ hånd. Musikken til The Empire Strikes Back er naturligvis ét af disse, og blandt filmmusikentusiaster er der mange, der holder på, at The Empire Strikes Back er det bedste af de tre originale Star Wars-scores. Det er en holdning, jeg godt kan nikke genkendende til, selv om jeg mener, at det er marginaler, der adskiller The Empire Strikes Back fra A New Hope.

Scoret i sin helhed

Som det første score, er også The Empire Strikes Back symfonisk. Godt nok gør Williams et par steder brug af synthesizer, men det er så få gange, at det overvejende indtryk helt bestemt er symfonisk.

Den her anmeldte version af scoret er den dobbeltdisc-udgave, der udkom i forbindelse med den originale trilogis repremiere i 1997, og som blev genudgivet i en lidt anderledes indpakning i 2004. På akkurat samme måde som der på dobbeltdisc-udgaven af A New Hope var en del cues, der ikke tidligere havde været udgivet eller indeholdt mere musik end tidligere, er der også mange nye ting på The Empire Strikes Back.

Endnu engang får vi altså scoret i sin helhed, og i den rækkefølge musikken findes i filmen – med en enkelt undtagelse, som der redegøres for i de udmærkede liner notes, der igen er skrevet af filmhistorikeren Michael Matessino. Koncertversioner af bestemte temaer er, som på det første album, også indsat uden hensyn til kronologi, men alle deciderede cues ligger som de skal. Nævnes skal også at indpakningen er lige så lækker, som i tilfældet med A New Hope, og at man også her får en komplet cue-liste med indspilningsdatoer og meget andre – ren nørdinformation!

The Imperial March

The Empire Strikes Back er lige så tematisk orienteret som det første score, og ud over at genbruge mange af de temaer, han etablerede i musikken til A New Hope, diskede Williams også op med en række nye temaer og motiver. Williams arbejder videre i helt samme formsprog som han gjorde på A New Hope, hvilket naturligvis også betyder fortsat anvendelse af leitmotiv-teknikken, hvor bestemte personer og steder er betegnet ved deres eget musikalske tema eller motiv.

Det mest berømte af temaerne fra The Empire Strikes Back er uden tvivl “The Imperial March”, der også er Darth Vaders tema. Temaet anvendes således både som signaturmelodi for Imperiet og for Darth Vader, hvilket bl.a. betyder at det Imperie-motiv, Williams etablerede på det første score, ikke længere optræder. “The Imperial March” dukker første gang op i “Aboard The Executor” (CD #1 nr. 4), men høres masser af gange på scoret i en række forskellige versioner. Den fremragende dystre march høres i koncertudgave i nummeret “The Imperial March (Darth Vader’s Theme)”, der ligger som CD #2 nr. 1.

Ud over at være det bedst kendte af de nye temaer fra The Empire Strikes Back er der næppe heller megen tvivl om, at “The Imperial March” er det bedst kendte tema fra Star Wars-filmene overhovedet – med mulig undtagelse af selve hovedtemaet, der naturligvis også indleder dette score og dukker op enkelte andre steder.

To andre nye temaer

Foruden den fremragende “Imperial March” er der to andre væsentlige nye temaer. Dels et tema for den ærværdige Jedi-mester Yoda, der første gang høres i nummeret “Luke’s Nocturnal Visitor” (CD #1 nr. 8). Det er et blidt og stille nummer, og som sådan den diametrale modsætning til den bombastiske, militaristiske “Imperial March”. Temaet optræder, ligesom “The Imperial March” også i en koncertversion, der ligger som CD #2 nr. 2 (“Yoda’s Theme”).

Det tredje store tema, Williams introducerer, er et helt igennem fantastisk kærlighedstema, der betegner kærligheden mellem Han Solo og Prinsesse Leia. Temaet dukker første gang op i “Han Solo and the Princess” (CD #1 nr. 9), hvor det er tilbageholdent og meget blidt, men længere henne på scoret får følelserne frit løb, og temaet høres i en mere dramatisk version, hvor det er tydeligt, at kærligheden for alvor er blomstret. Det sker i første del af “Carbon Freeze” (CD #2 nr. 9), men allerbedst i “The Rebel Fleet” (CD #2 nr. 12).

Kærlighedstemaet fra The Empire Strikes Back er efter min mening ét af Williams’ bedste kærlighedstemaer nogensinde, og det eneste der kan ærgre lidt er, at temaet ikke optræder i en koncertversion, hvor Williams for alvor har udviklet det, sådan som han gjorde med både “The Imperial March” og “Yoda’s Theme”.

Temaer og motiver som bindemiddel

Foruden disse tre nye temaer, som sammen med især “Ben’s Theme” (“The Force Theme”) fra A New Hope, udgør den tematiske kerne i scoret, introducerer Williams også en række mindre motiver. Det mest interessante af disse er nok det dystre fagot-motiv, der associeres med dusørjægeren Boba Fett, men der er også et lille legende motiv, der er associeret med de to droids, og som dukker op på forskellige tidspunkter når enten R2D2 eller C3P0 har en væsentlig rolle i handlingen.

Boba Fett-motivet høres første gang i “Attacking a Star Destroyer” (CD #2 nr. 3) mens droid-motivet allerede dukker op tidligt i filmen. Det høres første gang hen imod slutningen af “The Ice Planet Hoth” (CD #1 nr. 2). Dernæst er der den såkaldte “Cloud City March” der også fungerer som tema for Lando Calrissian, og som første gang optræder i “Lando Palace” (CD #2 nr. 6). I modsætning til scorets anden “march”, er “Cloud City March” helt munter, og ikke uden mindelser om britisk marchmusik. Endelig er der også et motiv, associeret med oprørsalliancen, og som bl.a. høres i “The Battle of Hoth” (CD #1 nr. 5).

Det er disse temaer og motiver, Williams binder sit score sammen med. Ligesom tilfældet var med musikken til A New Hope, væver Williams temaer og motiver ind i musikken således, at der kun er korte segmenter med utematisk underscore. Et prominent eksempel på sidstnævnte er “The Magic Tree” (CD #1 nr. 11), fra scenen hvor Luke på Dagobah konfronterer en vision af Darth Vader. Det er i øvrigt et af de få steder, hvor Williams også anvender synthesizer på scoret.

Et af de andre steder, hvor synth også optræder – “The Wampa’s Lair” (CD #1 nr. 3) – er et af de andre eksempler på regulær underscore. Hovedparten af musikken er imidlertid konstrueret omkring de mange temaer, Williams efterhånden havde fået opbygget, og hvis ikke omkring et tema, så i hvert fald omkring et enkeltstående og ofte ganske melodisk motiv. Sidstnævnte gælder f.eks. for et af scorets allerbedste cues, “The Asteroid Field” (CD #1 nr. 6), der er dette scores svar på “Tie Fighter Attack” fra A New Hope – et hurtigt pacet og vildt flot actioncue.

Masser af action og andre godter

Action er der imidlertid masser af på The Empire Strikes Back, og da ét af filmens store action-setpieces ligger tidligt i filmen, kommer actionmusikken naturligvis også tidligt. “The Battle of Hoth” (CD #1 nr. 5), som faktisk består af fire cues, er det første enorme actionnummer på scoret med en spilletid på næsten 15 minutter.

Det begynder ret stille i den cue, der har titlen “Ion Cannon”, men i “Imperial Walker”-delen går det virkeligt løs – Williams understreger effektivt de enorme walkers’ gangart ved at starte actiondelen særdeles rytmisk, hvorefter han både øger hastigheden og musikkens kompleksitet i takt med at oprørerne angriber i deres speeders. Det er et fabelagtigt konstrueret cue, og det er de to efterfølgende også.

“Arrival on Dagobah” (CD #1 nr. 7) byder på en smule mere atmosfærisk underscore, men også på adskillige temaer og motiver, herunder hovedtemaet og droid-motivet. Musikken på CD #1 rundes primært af med Lukes ophold på Dagobah (på nær “Mynock Cave”, nr. 10), hvor vi er tilbage ved Solo og prinsessen. Dagobah-musikken er overvejende orienteret omkring “Yoda’s Theme”, om end der som tidligere omtalt også er noget regulært – og ganske skræmmende – underscore i “The Magic Tree” (nr. 11).

Løjerne fortsætter ufortrødent på CD #2, hvor der foruden de allerede omtalte temaer og numre, er to af scorets mest imponerende numre. Det er henholdsvis nr. 10 med titlen “The Clash of Lightsabers” og “Rescue from Cloud City/Hyperspace” (nr. 11). “The Clash of Lightsabers” indeholder bl.a. en helt fantastisk udgave af “The Imperial March”, men musikken rummer desuden flere andre temaer og en del mere action, da der her krydsklippes mellem Luke/Vader-konfrontationen og Leias, Chewbaccas og Landos jagt på Boba Fett.

Duellen mellem Luke og Vader afsluttes i “Recue from Cloud City” (bl.a. med den berømte afsløring, der understøttes af en skæbnetung version af “The Imperial March”) og fortsætter over i sekvensen, hvor Luke kontakter Leia ved hjælp af Kraften for at blive reddet, da han hænger under Cloud City. Her kommer der bl.a. en fantastisk smuk fremførsel af “The Force Theme”, og derefter veksler musikken mellem dynamisk actionmusik og flere skæbnetunge fremførsler af “The Imperial March” fra scenen, hvor Luke og Vader kommunikerer igennem Kraften.

Selv om disse to numre helt klart er blandt de bedste på scoret, så er der endnu flere godter på CD #2. “Attacking a Star Destroyer” (nr. 3) er ikke kun interessant fordi den markerer første fremførsel af Boba Fett-motivet, men også fordi meget af nummeret udgøres af rigtig god, hurtig actionmusik. Endelig må især “Carbon Freeze” (nr. 9) nævnes igen, denne gang på grund af scorets måske mest militaristiske fremførsel af “The Imperial March”.

Fremragende end credits-medley

Scoret rundes af af “The Rebel Fleet”, der går direkte over i den fremragende konstruerede “End Title”. “The Rebel Fleet” (nr. 12) har været nævnt tidligere i forbindelse med kærlighedstemaet. Hvad jeg ikke nævnte da, var, at nummeret indledes med en rigtig smuk fremførsel af “The Force Theme” inden kærlighedstemaet tager over.

Da rulleteksterne begynder, præsenterer Williams os endnu engang for én af sine karakteristiske “End Title”-sekvenser. Sekvensen starter naturligvis med hovedtemaet, og går derefter over i et medley over scorets væsentligste temaer. Læg her især mærke til den brillante overgang, der er mellem “Yoda’s Theme” og “The Imperial March” – fremragende sager.

Som de ikke laves længere

Ja, jeg kunne blive ved. Lige som med musikken til A New Hope, har jeg kun lovord til overs for John Williams og hans musik til The Empire Strikes Back, og jeg kunne fortsætte med at fortælle om forskellige cues, og om hvordan Williams væver sine temaer og motiver ind og ud af den lige så glimrende actionmusik, der fylder så meget på scoret. Men hvorfor skulle jeg det?

Sagen er nemlig enkel: har du ikke allerede scoret til The Empire Strikes Back, er det bare med at komme ud af starthullerne, og få det købt sammen med A New Hope (og Return of the Jedi, for den sags skyld). Det her er en vaskeægte filmmusikklassiker, sådan som de ikke laves længere!

Nummerliste:

CD #1:
1. 20th Century Fox Fanfare (Alfred Newman) (0:21)
2. Main Title/The Ice Planet Hoth** (8:08)
3. The Wampa’s Lair/Vision of Obi-Wan*/
Snowspeeders Take Flight (8:48)
4. The Imperial Probe*/Aboard The Executor* (4:24)
5. The Battle of Hoth (14:48)
[Ion Cannon/Imperial Walkers/Beneath the AT-AT/
Escape in The Millennium Falcon]
6. The Asteroid Field (4:15)
7. Arrival on Dagobah** (4:52)
8. Luke’s Nocturnal Visitor (2:35)
9. Han Solo and The Princess (3:26)
10. Jedi Master Revealed/Mynock Cave** (5:44)
11. The Training of a Jedi Knight**/The Magic Tree (5:15)

Total spilletid: 62:41

CD #2:
1. The Imperial March (Darth Vader’s Theme) (3:02)
2. Yoda’s Theme (3:29)
3. Attacking a Star Destroyer (3:04)
4. Yoda and The Force (4:02)
5. Imperial Starfleet Deployed*/City in the Clouds (6:03)
6. Lando’s Palace (3:53)
7. Betrayal at Bespin* (3:46)
8. Deal With The Dark Lord* (2:36)
9. Carbon Freeze**/Darth Vader’s Trap/Departure of Boba Fett (11:50)
10. The Clash of Lightsabers (4:17)
11. Rescue from Cloud City/Hyperspace (9:08)
12. The Rebel Fleet/End Title (6:26)

Total spilletid: 61:42

Samlet total spilletid: 124:23 (2 timer, 4 minutter, 23 sekunder)

* Ikke tidligere udgivet
** Indeholder ikke tidligere udgivet musik

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Star Wars