Friday the 13th Part V: A New Beginning

Bag manuskriptet til Friday the 13th V: A New Beginning stod Martin Kitrosser, David Cohen og Danny Steinmann. Sidstnævnte stod også for instruktionen. Ingen af d’herrer har haft nogen særlig glorværdig karriere i filmbyen, med undtagelse af Kitrosser, der på én eller anden måde er blevet i branchen som “script supervisor” – en funktion han bl.a. har udfyldt på alle Quentin Tarantinos film.

Kitrosser stod også bag manus til den rædsomme Friday the 13th Part III, der dog er et rendyrket mesterværk sammenlignet med femmeren. Steinmanns karriere sluttede tilsyneladende med denne film, og han har hverken fungeret som manuskriptforfatter eller instruktør siden. Det er der en soleklar årsag til.

Teenage-Tommy

Filmen starter nogle år efter begivenhederne i Friday the 13th: The Final Chapter, selv om den i virkeligheden udkom allerede året efter forgængeren. Tommy Jarvis, der i The Final Chapter blev spillet af Corey Feldman, er nu blevet teenager, og han har det ikke så godt. Oplevelserne med Jason har efterladt ham som et psykisk tilfælde, og da vi møder teenage-Tommy, spillet af John Shepherd, er han ved at blive overført fra et mentalsygehus til det såkaldte “Pinehurst Youth Development Center”.

Pinehurst er der nu ikke meget center over – det ligger på en gård, og består af en skønsom blanding af utilpassede unge og en enkelt halvretarderet fyr. Derudover er der lederen Matt (Richard Young) og hans assistent Pam (Melanie Kinnaman), en sort kok og sidstnævntes nævenyttige lille barnebarn Reggie (Shavar Ross). Mange vil nok mene, at de har set Richard Young, der spiller Matt, et eller andet sted tidligere. Det har de helt ret i, for han spiller også en af skattejægerne i prologen til Indiana Jones and the Last Crusade (1989) – det er faktisk ham, der giver den unge Indy sin hat.

På nabogården bor to særdeles kulørte karakterer: Ethel Hubbard (Carol Locatell) og hendes søn, der kun omtales som Junior (Ron Sloan). Mens Junior tydeligvis mangler et par skruer i øverste etage (måske som følge af indavl), fremstår Ethel som en rendyrket redneck. Ethel bryder sig bestemt ikke om, at have Matts institution som nabo, især fordi flere af de unge har det med at snige sig over på hendes jord og gøre det frække.

Næppe Jason

Filmens første mord kommer ret hurtigt, og bliver ikke engang begået af Jason. Det sker da én af de mildest talt utilpassede unge på institutionen hakker den halvretarderede fyr i stumper og stykker. Synderen bliver straks taget i forvaring af politiet, men så begynder der at ske ting og sager, og publikum ved godt, at Jason nu er på spil igen. Hvordan det kan lade sig gøre, får vi aldrig en forklaring på, og man sidder da også hele tiden med en fornemmelse af, at det nok i virkeligheden slet ikke er Jason Voorhees, men bare én, der er klædt ud som ham.

Filmen forsøger bravt at spille på dette tema, bl.a. ved at lade Tommy være fraværende i en del af filmen, så man kommer til at mistænke ham, men da den endelige afsløring kommer, ender man med at blive umanerligt skuffet. Hvem morderen er, skal jeg ikke afsløre her, og jeg kan lige så godt sige med det samme, at ingen har en jordisk chance for at regne det ud. Der bliver simpelthen ikke antydet det mindste om, hvem det kunne være, og afsløringen er da derfor også meget ligegyldig da den endelig kommer.

Kan ikke skræmme de mest nervøst anlagte

Men Jason-kopien lader ikke sit forbillede meget tilbage at ønske: han myrder løs på må og få igennem filmen, og der er mindre system i hans myrderier end nogensinde før. Stort set alt levende, han kommer i nærheden af, må dø. Det hele slutter naturligvis på Pinehurst-gården, hvor det kun er Pam og Reggie, der er tilbage. Der følger den klassiske katten-efter-musen-leg, førend Tommy dukker op og er med til at redde dagen.

Inden vi når så langt, har manuskriptforfatterne dog også introduceret os for et væld af bipersoner, der kun er med i filmen for at give Jason-kopien flere ofre. Det gælder bl.a. en af de chauffører, der kørte Tommy fra mentalhospitalet til Pinehurst, og dennes kæreste; Reggies storebror og hans kæreste, samt to unge fyre, der kører i stykker med deres bil i nærheden. Det hele foregår uden mål eller med, og er så håbløst dårligt udført, at man græmmes. Selv ikke de mest nervøst anlagte mennesker vil kunne blive skræmt af dette håbløse makværk.

Manuskriptets dårligdomme udstrækker sig dog ikke kun til handlingen. Dialogen er helt ude i hampen, og det samme gør sig gældende for langt de fleste præstationer. Vi skal tilbage til Friday the 13th Part III for at finde så grelle eksempler på overspil. I treeren var det de barske rockertyper, der var ekstremt karikerede. I A New Beginning er det stort set alle karakterer. Prisen for værste overspil går dog til redneck-Ethel og sønnike, hvis helt groteske opførsel og dialog følges til dørs af lige så uhæmmet overspil. Det er virkelig ret vanvittigt at se på, men det er også så ufatteligt ringe, at det er rigtig, rigtig underholdende, hvis man er i humør til det.

Flere minusser i karakterbogen

I modsætning til den umiddelbart foregående film er der dog enkelte lidt mere opfindsomme mord. Et af de bedre er der, hvor Jason-kopien stikker et nødblus ned i halsen på ét af sine ofre. Derudover er der også flere klassikere: øksemord, halsoverskæring og hovedafhugning. Vi får naturligvis også den helt klassiske mordmetode, der har fulgt serien fra den allerførste film, selv om den dog ikke har været anvendt i dem alle.

Her ligger én af pigerne på Pinehurst-gården i overkøjen i sin seng, og bliver gennemstukket nedefra af en machete. For macheten er der naturligvis også. Denne mordmetode anvendtes i øvrigt også i treeren, som Kitrosser jo også skrev manus til. Mordene er alle temmelig ublodige, og derudover er der heller ikke særlig meget nøgenhed. Flere minusser i karakterbogen.

Det endelige opgør mellem Jason, Pam og Tommy involverer bl.a. en motorsav, som Pam tager i brug – dog ikke med større held, for den går selvfølgelig i stå midt i det hele. I øvrigt foregår det endelige opgør i en lade, hvilket også var tilfældet med treeren. Med andre ord er der tale om en del genbrug af idéer mellem treeren og femmeren, men ellers tåler de to ingen sammenligning. Treeren er en rædsom film, men femmeren er “off the chart” – så ringe er den. Elendig historie, rædsomt manus, ekstremt ringe skuespilpræstationer, ingen atmosfære, ublodige mord og kun lidt nøgenhed.

Grineflip over latterlighederne

Den eneste måde hvorpå Friday the 13th: A New Beginning kan anbefales, er hvis man følger mit råd om at samles nogle stykker i selskab med rigelige mængder alkohol. Så kan man nemlig med fordel se filmen, mens man får grineflip over alle latterlighederne.

Anmeldt i nr. 18 | 13/04/2007

Stikord: 5’er, Slasher