Friday the 13th: The Final Chapter

Jason er tilbage. Igen. På dette tidspunkt i franchisen er det efterhånden blevet klart, at Jason Voorhees ikke er til at slå ihjel. Ikke desto mindre begynder Friday the 13th: The Final Chapter (dansk: Fredag den 13. – Sidste kapitel) med, at Jason ender på lighuset.

Trouble brewing

Efter et klodset medley af scener fra de tre foregående film, åbner dette kapitel i den fortsatte historie om Jason samme aften, som den foregående film sluttede. Jason lader til at være død, og han køres til det lokale hospitals lighus. Her vågner han naturligvis snart op til dåd, og ondulerer en læge samt en sygeplejerske.

Så skifter scenen til mere vante omgivelser. Vi er tilbage ved Crystal Lake, hvor handlingen nu koncentrerer sig om to små grupper: dels familien Jarvis, dels den gruppe unge mennesker, der har lejet nabohuset for at holde en fest. Trouble brewing.

Jarvis-familien består af en mor, hendes teenagedatter Trisha (Kimberly Beck) og den 12-årige Tommy. I rollen som Tommy ses en ung Corey Feldman, som glade firserfilmfans naturligvis husker fra film som Gremlins (1984), The Goonies (1985), Stand By Me (1986) og The Lost Boys (1987). Tommy er tilsyneladende lidt af en horrorfilmfan og wizkid, for han fremstiller selv drabelige latexmasker, som han opbevarer på sit værelse. Det tror man naturligvis kommer til at spille en væsentlig rolle for plottet, men deri tager man så fejl.

Et ret dødt forhold

Nabohuset indtages af en gruppe unge mennesker, der indledningsvist består af to piger og fire fyre. Det er kæresteparrene Paul og Samantha (Clyde Hayes og Judie Aronson), Doug og Sara (Peter Barton og Barbara Howard) samt de to singlefyre Ted og Jimmy (Lawrence Monsoon og Crispin Glover). Meget passende suppleres de dog snart op af to blonde tvillingesøstre, Tina og Terri, spillet af Camilla og Carey Moore.

Af de unge mennesker er det kun Crispin Glover, som mange nok vil genkende – året efter spillede han nemlig rollen som Michael J. Fox’ far i den første Back to the Future-film, selv om han bizart nok er tre år yngre end Fox. Men det var et sidespring. En sidste joker er den unge fyr Rob (Erich Anderson), der dukker op i området under påskud af at skulle på jagt. Vi fornemmer dog hurtigt, at det faktisk er Jason, han er ude efter. Rob og Trisha udvikler snart en interesse for hinanden, men jeg afslører ikke for meget ved at sige, at det ender som et ret dødt forhold. Heh heh.

Jason er naturligvis på spil med det samme, og ud over lægen og sygeplejersken, han tog sig af i filmens indledning, bliver hans første offer en kvindelig blaffer. Hun myrdes af Jason cirka 30 sekunder efter, at vores unge festglade hovedpersoner passerer hende på vejen.

Here we go again

Og nu kan myrderierne så gå løs, i takt med at begivenhederne udvikler sig mere og mere løssluppet hos vore unge hovedpersoner i festhuset. Vi præsenteres endnu engang for slasherfilmgenrens retarderede seksualmoral i og med, at det altid er de liderlige og promiskuøse, der myrdes, mens de jomfruelige slipper med skindet på næsen. Og selv om der indledningsvist er hele to jomfruer blandt de unge i festhuset, så holder dette ikke længe, og Jason tager sig naturligvis af hele baduljen.

Også Mrs. Jarvis må lade livet undervejs, men resten af Jarvis-familien klarer sig dog. Dermed har vi både en final girl og en final boy i dette indlæg i serien, men det er nu ikke fordi, Jason ikke forsøger at tage livet af dem. I sidste ende er det Tommy, der klarer ærterne og myrder Jason i en blodrus. Det er sådan set ikke så væsentligt i kontekst af denne film, men spiller en rolle for fortsættelsen, den helt horrible Friday the 13th V: A New Beginning (1985).

Denne film er den hidtil mest løsagtige i serien når det kommer til bart hud, og der er en pæn mængde nøgenhed og generel liderlighed undervejs. Det straffes naturligvis prompte på adskillige måder, der dog ikke er synderligt opfindsomme, når man kigger tilbage på de tidligere indlæg i serien.

Murder galore

Den første der må lade livet er Samantha. Efter at Poul har flirtet lidt for meget med én af de lækre tvillingetøser, bliver hun sur, og går ned til søen for at nøgenbade. Hun svømmer ud til en gummibåd, som hun kravler op i, og her bliver hun så penetreret af Jasons dolk, som han stikker op igennem hende gennem gummibådens bund. Kort efter må Paul lade livet. Efter at have fundet Samanthas lig i gummibåden, harpuneres han i skridtet af Jason, der tilsyneladende føler sig hjemme i Crystal Lake. Mere heh heh.

Da Tina er hoppet i kanen med Jimmy, vil Terri tage hjem alene. Hun når dog ikke langt – mens hun er ved at låse sin cykel op, spidder Jason hende på en metalpæl og hænger hende op på huset. Herefter tager Jason lige et smut over til naboen, og ordner Mrs. Jarvis mens Trish og Tommy er ude af huset. På dette tidspunkt er det begyndt at regne og tordne, og stemningen er helt klassisk. Da Tommy og Trish kommer hjem, og ikke kan finde deres mor, løber Trish ud for at kigge efter hende. Her møder hun Rob, der har camperet i skoven, og han fortæller hende om sin mistanke om, at Jason måske er til stede i området.

I mellemtiden har Jimmy nu mistet sin mødom til den dejlige Tina, og det går naturligvis ikke ustraffet hen. Da Jimmy går nedenunder for at hente en flaske vin, pacificerer Jason ham ved at sømme hans ene hånd fast til bordpladen med proptrækkeren, hvorefter han planter en køkkenkniv i sylten på Jimmy. Herefter bevæger Jason sig tilsyneladende med lynets hast op på første sal, men vel at mærke uden på bygningen, hvor han smadrer et vindue, som han trækker Tina ud igennem. Han smider hende ned på en parkeret bil og hun dør.

Et studium i midtfirserlatex

På nuværende tidspunkt er det virkelig imponerende, at ingen af de andre har bemærket, at der foregår noget, men tilsyneladende er de enten stokdøve eller så liderlige, at de ikke fatter noget som helst. Nu har Sara i hvert fald besluttet sig for at miste sin mødom til Doug, og de gør det frække under bruseren. Mens de tager sig af hinanden, tager Jason sig af Ted, der har set beskidte stumfilm på en gammel fremviser, som han har fundet i huset. Han bliver dolket gennem lærredet.

På dette tidspunkt er Doug og Sara færdige, og så er Jason klar til at ordne dem. Jason kvaser Dougs hoved, mens Doug stadig befinder sig i bruseren, og samtidig med at dette i øvrigt er filmens nok mest opfindsomme mord, så er det det første sted, vi faktisk får et ordentligt kig på Jason i denne film. Indtil nu har vi kun set hans skygge samt – som så ofte før – hans ben, når han har bevæget sig rundt. Den sidste af de unge i huset er Sara, og hun er også den eneste, der når at finde ud af, at en gal morder er på spil. Efter at hun har fundet Dougs lig, forsøger hun at flygte, men Jason har igen bevæget sig nedenunder og udenfor, hvor han kaster en økse ind gennem yderdøren, som Sara forsøger at åbne.

Den sidste som det lykkes Jason at myrde i denne omgang er Rob, som han overrasker i Jarvis-familiens kælder. Derefter udspiller resten af filmen sig som en klassisk omgang katten-efter-musen, hvor Jason jager Trisha og Tommy indtil det endelig lykkes de to søskende at få bugt med den særdeles hårdføre morder. Da det sker får vi også et kig på Jasons rigtige ansigt – det første siden Friday the 13th Part 2 (1981) – hvilket nu ikke ligefrem betyder, at han er afmaskeret. Der er snarere tale om et studium i midtfirser-latex.

Endnu en ”chok”-slutning

Gummiorgiet fortsætter, da Tommy smadrer Jasons egen machete ind i fjæset på ham, og Jason vælter om på gulvet. I takt med at Jasons kropsvægt tvinger macheten op igennem hans hoved, er det i det meget dvælende skud ekstremt tydeligt at se, at der er tale om et gummihoved. Ikke en synderligt vellykket effekt, hvilket dog primært skyldes, at instruktøren simpelthen holder kameraet for længe på hovedet. Effekterne stod Tom Savini for. Det var hans første gang tilbage på Friday the 13th-serien siden sit arbejde på etteren.

Endelig afsluttes det hele af en lille epilog, der ikke giver den store mening, men som klart antyder, at lille Tommy ikke længere er helt velforvaret. Det er nu heller ikke så svært at tro efter, hvad han har været igennem. Yderligere foruroligende er det faktum, at Tommy – formentlig i et forsøg på at forvirre Jason – hen imod filmens slutning har givet sig selv make-up på og har klippet sig skaldet, så han er kommet til at ligne Jason som barn. Det ser i virkeligheden ret patetisk ud, men Tommy er dog undskyldt ved kun at have en dårlig tegnet skitse af Jason at gå ud fra.

Så hvad skal vi tro ved filmens slutning? Er Jasons galskab overført til Tommy, eller er det bare endnu en af de “chok”-slutninger, som har været en del af Friday the 13th-serien siden begyndelsen? Betyder det i det hele taget noget? Nej, vel…

Fornærmende forudsigeligt

For nu at få de gode ting overstået først: pigerne ser okay godt ud, og der er pænt meget hud i Friday the 13th: The Final Chapter. Tilmed hænger løjerne bedre sammen, end de gjorde i den foregående film i serien, der markerede et hidtidigt lavpunkt. Men når dette så er konstateret, må man også sige, at Friday the 13th: The Final Chapter er så mekanisk udført, at man på intet tidspunkt bare føler den mindste grad af uhygge.

Med mindre man aldrig har set en slasherfilm før, ved man præcis, hvornår de forskellige karakterer tages af dage. Hverken manuskriptforfatteren Barney Cohen, der arbejdede efter en historie af Bruce Sakow, eller instruktøren Joseph Zito forsøger på noget tidspunkt at overraske publikum. Godt nok opererer de fleste slasherfilm efter ret faste formularer, men her er det nærmest fornærmende forudsigeligt. Cohen og Zito er da heller ikke kendt for at stå bag mesterværker – Zito stod også bag Missing In Action (1984) og Invasion U.S.A. (1985).

Overspil er kodeordet

Skuespillet er ligeså forudsigeligt. Selv om man ikke kan klandre de unge skuespillere for at gøre det værre end deres kolleger i tidligere indlæg i serien, er rollerne så stereotypiske, at der intet har været at gøre ved dem. De skulle åbenbart bare spille liderlige unge, og det var så det, de gjorde. Kun Crispin Glover har lidt af den samme nervøse komiske energi, der gjorde ham så glimrende i Back to the Future året efter.

Corey Feldman havde endnu sin glansrolle til gode – den kom i Rob Reiners fremragende Stand By Me to år senere. Overspil er generelt kodeordet her, men i modsætning til treeren, som har nogle helt groteske eksempler på overspil, der af den grund blev temmelig underholdende, er skuespillet her stift og mekanisk, akkurat lige som hele filmen.

Alle disse ting kunne næsten tilgives, hvis blot de individuelle mord var opfindsomme nok. Her må man desværre konstatere, at Jasons opfindsomhed når et lavpunkt med genbrug af diverse mordtyper, som vi allerede har set. På nær proptrækkeren i hånden og hovedkvasningen af Doug, er der intet nyt under solen her, så selv ikke her leverer filmen en ordentlig vare. Tilmed er ingen af mordene særligt blodige, og på den måde holder mængden af gore ikke trit med mængden af nøgenhed. Det er ærgerligt, for her kunne filmen have vundet en del point. De virkeligt gode point ville dog være kommet med en ordentlig historie og en bedre stemning, og det leverer den ikke.

Bare patter hjælper ikke

Dermed er Friday the 13th: The Final Chapter alt i alt en temmelig jammerlig film. At den er bedre end sin umiddelbare forgænger, siger ikke så meget, for treeren var en utroligt dårlig film, men der er ikke megen smæk for skillingen her. Dertil er den simpelthen for forudsigelig, og her hjælper nogle bare patter altså ikke så meget.

Anmeldt i nr. 18 | 13/04/2007

Stikord: 4’er, Slasher