Ardeur 2: Warszawa

3 minutters læsetid
Ardeur 2: Warszawa

Piloten Ardeur mødte vi første gang i albummet Nedfald, bind ét i Varenne-brødrenes postapokalyptiske Ardeur-serie.

Det første album var effektivt stemningsfuldt og gav med sin løse streg og mange gråtoner et deprimerende bud på, hvordan verden kunne se ud efter en atomkrig. Plottet i det første bind er relativt simpelt: Ardeur er deserteret, og rejser rundt med en mikrofilm med planerne over den mest avancerede bombemaskine, der eksisterer. Igennem albummet følger vi Ardeurs rejse gennem det ødelagte Østeuropa på vej mod Warszawa. Præcis hvad Ardeur skal i Warszawa afsløres ikke i det første bind, men der var pirrende antydninger af, at han havde en klar mission.

Mistaken identity

Ardeur og Sobag kigger ud over Warszawa.
Ardeur og Sobag kigger ud over Warszawa.

Ardeur og hans følgesvend, bondedrengen Sobag, nåede frem til byen ved afslutningen af første bind, og bind 2, der bærer titlen Warszawa, fortsætter umiddelbart derefter. Ardeur opsøger straks sin kontaktperson Poppart, der hjælper Ardeur med at skjule sig – for der er mange fraktioner i Warszawa, der gerne vil have fat i den mikrofilm, Ardeur rejser rundt med.

Poppart sætter også Ardeur i kontakt med en kirurg, der er i stand til at give den forbrændte pilot et helt nyt ansigt. Dette giver imidlertid den stakkels Ardeur visse problemer – ikke alene får han en alvorlig identitetskrise efter at have fået et nyt ansigt, men han opdager også, at det ikke er et hvilket som helst ansigt, han nu render rundt med.

Ardeur under kniven.
Ardeur under kniven.

Sagen er den, at militærmanden Schenke og hans håndlangere ønsker at underlægge sig hele Warszawa, hvilket andre fraktioner – bl.a. den britiske efterretningstjeneste – ikke er interesseret i. Ardeur finder hurtigt ud af, at hans nye ansigt faktisk “tilhører” Willy Karten, en af Schenkes håndlangere, og snart er Ardeur involveret i et forsøg på at myrde den vanvittige Schenke.

Hvordan attentatforsøget spænder af skal ikke afsløres her, men det kan dog siges, at Ardeur ved albummets afslutning endnu engang er på farten. Denne gang er hans mål Berlin, og nu synes han ikke at have noget mål, ud over at holde sig i live. På dette tidspunkt har Sobag forladt ham, men Ardeur har muligvis samlet sig en ny kompagnon op – Willy Kartens elskerinde Ida Mauz.

Mellem to stole

Ardeurs nye ansigt.
Ardeurs nye ansigt.

Handlingen i Warszawa er på én gang kompliceret og vag. Der kastes mange bolde i luften, men Varenne-brødrene synes ikke at have været interesseret i at holde styr på dem. De mange personer og fraktioner, der findes i byen, og hvordan de hænger sammen med nogle af de personer og organisationer, vi mødte i første album, bliver aldrig ordentligt forklaret. Det er sikkert med vilje, at Varenne-brødrene har valgt at holde tingene tågede og uklare, og det virker klart, at målet med serien ikke har været at fortælle en sammenhængende historie om livet efter bomben, men mere at tegne et stemningsbillede af Ardeurs rejse gennem Europa.

Det fungerer bare ikke helt, for plottet i Warszawa er alligevel forholdsvis klart – det er bare syltet ind i så mange fraktioner, motiver og personer, der ikke redegøres ordentligt for, at det ender med at blive temmelig belastende. Dermed sætter Varenne-brødrene sig lidt mellem to stole, og det er en stedvist temmelig frustrerende læseoplevelse, især til sidst – lige som man tror, at handlingen virkelig skal til at tage fart, tages luften af ballonen igen og Ardeur rejser videre.

Fin postapokalyptisk stemning

Ardeur og Ida Mauz.
Ardeur og Ida Mauz.

Stemningen er imidlertid intakt, og det var også den, der var første binds væsentligste styrke. Det Warszawa, Varenne-brødrene beskriver i Warszawa, er lige så deprimerende og uhyggeligt som de afsvedne landskaber, Ardeur og Sobag rejste igennem i det første bind. Stemningen formidles primært igennem Alex Varennes meget løse, ofte nærmest skitseagtige, streg og den stadig effektive anvendelse af sort, hvid og gråtoner. Enkelte personer er tegnet med lidt klarere linjer, som det også var tilfældet i Nedfald, men generelt er der tale om en virkelig særegen tegnestil, der fint indfanger en postapokalyptisk stemning.

I sidste ende er Warszawa en noget skuffende opfølger til Nedfald, mest fordi albummet har mange fine elementer, der bare aldrig bringes sammen til et tilfredsstillende hele. Hvis man blev fascineret af Nedfald, er der også en sandsynlighed for, at man vil finde Warszawa sært gribende, men man risikerer også at blive temmelig skuffet. Jeg hører desværre til i sidste kategori, men man kan jo håbe på, at næste bind i serien – Flugten -retter op på nogle af problemerne i Warszawa.

2 stjerner
Titel: Warszawa
Originaltitel: Warschau
Seriens titel: Ardeur
Seriens originaltitel: Ardeur
Forfatter: Daniel Varenne
Tegner: Alex Varenne
Albumlængde: 88 sider
Dansk oversættelse: Søren Vinterberg
hvid
Udkom som album i Frankrig i 1981.
Udkom som album album i Danmark i 1984 på Carlsen Comics.

Anmeldt i nr. 15 | 13/01/2007

Stikord: Atomkrig, Postapokalyptika

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.