Solamente nero

Instruktøren af Solamente nero, Antonio Bido, forsøgte i årerne 1977 og 1978 at lave den ultimative giallo. Hans første forsøg var med filmen Il gatto dagli occhi di giada (Watch me when I kill) fra 1977, der var hæderlig, men så absolut ikke mere. Gialloentusiasterne skal selvfølgelig have den set, men jeg tvivler på, at der er mange, som vil se den mere end én gang. Den har nogle OK dødsscener, men der er for langt mellem filmens få højdepunkter. I 1978 forsøgte Antonio Bido sig igen indenfor giallogenren, denne gang med filmen Solamente nero (The Bloodstained Shadow).

Lovende start

Filmen begynder da vi i slowmotion ser en pige blive kvalt og kastet til jorden, hvorefter rulleteksterne begynder. Starten er lovende, og de små grå begynder at linke filmen til en giallo som Profondo Rosso (1975), der også begynder med et mord, hvis betydning bliver afsløret senere i filmen. Men denne sammenligning er desværre kort, for efter rulleteksterne synker filmens første halve time ned i søndag aften-TV-krimi-land, og der snakkes og snakkes i et væk.

Vi bliver præsenteret for Stefano, der efter års fravær vender tilbage til Venedig for at mødes med sin bror Paolo, der er præst. Han falder på turen hjem i snak med kvinden Sandra, der senere skal få den kvindelige hovedrolle. Men ellers går den første halve time med at brødrene snakker sammen om løst og fast. Paolo fortæller blandt andet om nogle af de lokale indbyggere, der har gjort sig negativt bemærket ved at være pædofil, måske have myrdet sin kone, have en skjult handicappet søn eller holdt seancer. Den opmærksomme seer vil straks have regnet ud, at disse oplysninger kan få en betydning senere.

Om natten bliver Paolo vækket at et uvejr, og da han står op, ser han en kvinde blive kvalt nedenfor sit vindue. Han forsøger at komme hende til undsætning, men han når ikke ud i tide, og da han endelig kommer ud, er både morderen og liget forsvundet.

Den efterfølgende morgen bliver liget fundet, og det er tydeligt, at Paolo ikke havde forestillet sig scenariet. Byens politi kæder sagen sammen med det mord, der blev begået i begyndelsen af filmen. Samtidig begynder Paolo at modtage trusler om, at hvis han ikke holder mund, så vil han selv ende som et offer for den morder, der hærger byen. Stefano forsøger at hjælpe med at opklare, hvem morderen er, alt imens han ser sin bror Paolo blive mere og mere påvirket af truslerne. Men samtidig med at Stefano forsøger at opklare mordene med hjælp fra Sandra, slår morderen til igen. Denne gang er det landsbyens pædofile herre, som Paolo fortalte om i starten af filmen, der bliver slagtet med et af sine egne pyntevåben.

Men er der en sammenhæng mellem dette mord og det, som Paolo så blive begået, og hvorledes passer det første mord i filmen ind i puslespillet? Ja det må du selv opleve, for jeg har ikke planer om at afsløre mere af handlingen.

Lever ikke op til indledningen

Bidos anden giallo er på godt og ondt en fortsættelse af hans første. Der er nogle godt eksekverede mordsekvenser og en spændende start, der giver nogle løfter, som resten af filmen desværre ikke kan leve op til. Der snakkes for meget, og specielt forholdet mellem Stefano og Sandra får lov at fylde for meget i filmens plot. Jeg tog mig selv i flere gange at kigge på klokken og tænke at, nu må der snart ske noget. Hvilket der dog også gjorde, men hvert mord blev blot efterfulgt at mere sødsupperomantik.

Overordnet set er manuskriptet for dårligt, selvom der er flere interessante perspektiver, og så er filmen lidt for kedelig. Forstået på den måde, at en mere sleazet eller blodig tilgang ville have gjort underværker. Mordene er dog hæderlige, men ligesom resten af filmen kunne de godt have fået det sidste krydderi, der gjorde, at det var en god giallo og ikke bare en typisk én af slagsen. For er der noget mere frustrerende end at se en film, som egentlig er OK, men som kunne have været så meget meget bedre, hvis der bare var blevet strammet op et par steder undervejs? Alt i alt, filmen kan ses, men forvent ikke et mesterværk.

Solamente nero er venligst stillet til rådighed af Xploited Cinema.

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Giallo, Italian Cinema, Præster