Nattens Børn: Blodet er liv

Blodet er liv er andet bind i serien om Nattens Børn. Agnes og Edward er tilbage, og der er gået et ikke nærmere bestemt tidsrum siden første bind sluttede noget abrupt.

Familien bor stadig i et af byens mere usle kvarterer, og folk er efterhånden ved at vænne sig til at vampyrerne ikke er mytiske væsener, men en realistisk del af deres daglidag. Et par måneder er forløbet uden synderligt mange vampyrbid, men alle mener at det kun er en stakket frist – vampyrerne vender tilbage, om det kan der ingen tvivl være.

Fanget i åndeverdenen

I mellemtiden har Agnes og Edward fundet nye græsgange. Agnes’ evige mistro til ’all things supernatural’ har i dette andet bind kastet sig over medier – flottenhejmere der påstår de kan tale med de døde. Deres mor er også hoppet på limpinden – hun er stadig svært dårlig efter de mistede Marie Louise, og arrangerer sammen med deres nabo såkaldte seancer i håbet om at kunne komme i kontakt med sin ældste datter.

Agnes og Edward afslører snyderiet første gang, men anden gang de får besøg af et medium, sker der noget interessant. De får tilsyneladende kontakt med deres storesøster, som fortæller dem at hun ikke er død, men er fanget mellem åndeverdenen og virkeligheden – som den vampyr hun er blevet.

Det sætter gang i Agnes og Edward, mens det slår luften helt ud af deres mor. Hun rådes af sin læge til at tage på et afslappende krydstogt, mens ungerne i nattens mulm og mørke endelig beslutter sig for at grave Marie Louises kiste op igen og se efter ved selvsyn, hvorvidt hun virkeligt er død eller ej.

De finder kun en tom kiste på kirkegården, men til gengæld opdager de igen Mørkets Brigade i gang med deres underlige aktiviteter. Og noget tyder endda på, at de bliver beskyttet af en ulv, der på skræmmende vis advarer dem om farer.

Pseudo-vampyrvidenskab

På lægens opfordring beslutter deres mor sig for at tage Agnes med på krydstogtet, og det varer ikke længe inden de finder ud af, at vampyrerne har noget oppe i ærmet og at de også skal med på krydstogtet. Edward må snige sig ombord og udgive sig for kabysdreng, mens han og Agnes hver for sig undersøger skuden.

Allernederst på skibet, i et rum inde bag skibets maskinrum, finder Edward vampyrernes kister. Og der går heller ikke længe, inden han igen render ind i Mine. Hun forklarer ham lidt om, hvad de laver – de er på vej til det årlige vampyrtopmøde på bjerget Blackheim på Walpurgis Nat – og hvorfor det ikke er alle vampyrer, der selv har bedt om deres (u)liv og at der faktisk er nogen, der hader det.

Mine drikker selv ikke blod, ligesom hun også forklarer, at heller ikke Marie Louise gør den slags ting. Faktisk redder hun sikkert Edwards liv, da hun på et tidspunkt gemmer ham nede i sin kiste, mens storebror Vladislav er lige ved at opdage, at der er noget på færde.

På krydstogtet benytter de sig desuden af flere af faderens gamle ting og sager. Remedier og oplysninger fundet i hans efterladenskaber bliver diskuteret, smidt væk eller brugt, og Bødker får på denne måde en hel del pseudo-vampyrvidenskab ind i billedet. Det virker faktisk godt, da læseren på denne måde får lidt mere indblik i folkloren og historierne, der traditionelt knytter sig til vampyrerne.

Redningsfolk

Krydstogtet varer dog ikke evigt. De tvinges til at lægge til ikke langt fra Blackheim på grund af et farligt uvejr, og er lige ved at overnatte på den lokale færgekro, da Edward og Agnes overtaler en gammel mystisk mand til at give dem et lift mod Blackheim. Hvis både Mine og Marie Louise er i fare, må det være op til dem at redde dem!

Det går selvfølgelig grueligt galt, og hvis ikke de havde haft nogle af faderens gamle remedier (som Agnes naturligvis ikke havde det mindste til overs for), ville de sikkert være bukket under. Det bliver tydeligt, da bogens sidste sider kommer med en afsløring om det medie, som de havde besøg af i starten af bogen.

For teenagere med hang til hugtænder

Her ender bind 2 i Nattens Børn-serien så. Bødker fortsætter sin meget handlingsmættede fortællestil og levner ikke meget plads til beskrivelser af stemninger og omgivelser. I det hele taget fortsætter serien i samme spor som første bind, så kunne man lide første del, vil man sikkert også kunne lade sig underholde af Blodet er liv. Gys bliver det aldrig rigtigt til, men der er helt sikkert noget at komme efter for teenagere med hang til hugtænder, med mindre man har forsøgt sig med nogle af vampyrklassikerne, som der uden tvivl er meget mere kød på.

Nattens Børn: Blodet er liv er venligst stillet til rådighed af Gyldendals Forlag.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: 2’er, Ungdomsgyser, Vampyrer