Gustav Wiklunds Exponerad fra 1971 kan ikke helt beslutte sig for, om den skal være lummer softporn, parforholdsdrama, psykologisk drama eller erotisk thriller. Helst vil den faktisk være alle fire ting på én gang, og det siger sig selv, at det ikke går helt godt.
Alligevel skal der ikke herske nogen tvivl om, at Exponerad er langt, langt bedre og mere interessant end alle de lummerfilm, Another World Entertainment har sendt på gaden på det seneste – til sammen. At filmen har überbaben Christina Lindberg på rollelisten taler bestemt også til dens fordel, men det er nu ikke derfor, Exponerad på flere måder er så fascinerende, som den er.
Den tynde handling
Historien er meget tynd. Mens hendes forældre er bortrejst på ferie har den unge Lena (Lindberg) truffet den noget ældre skørtejæger Helge, der bl.a. har taget nøgenbilleder af hende og forsøgt at bruge dem til at afpresse Lena til at have sex med mandlige gæster til hans orgielignende fester.
Da Lena fortæller dette til sin ynkelige kæreste Jan, knalder han hende en lussing, og Lena løber sin vej. Hun får et lift af nogle hippier, og tager op i Jans mors sommerhus, hvor hun en kort stund nyder lidt flowerpower sammen med hippierne. Så dukker Jan op, smider hippierne ud, og tager Lena med tilbage til byen.
Lena får fortalt Jan, hvad hele Helge-sagen i virkeligheden går ud på, men sølle som han er, kan han end ikke give Lena en forstående skulder og et godt råd. I stedet undskylder han svagt for sin lussing til Lena, og overlader det til tøsebarnet selv at få negativer og fotos tilbage fra den lede Helge.
Da Lena er på vej hjem fra lejligheden, hvor Jan bor med sin beskyttende mor, ser hun Helge lure i nabolaget, men det lykkes hende at stikke af i en taxa og komme hjem bag låste døre.
Den hemmelige handling
Ovenstående er den konkrete handling – i hvert fald den del af handlingen, som man efter endt gennemsyn er nogenlunde sikker på virkelig finder sted. For der er nemlig et andet lag i Exponerad: En række forskellige fantasier, Lena har, og som alle er mere eller mindre seksuelle i natur. Her skal jeg gøre opmærksom på, at der kommer et par spoilers, så læs videre på eget ansvar.
Et eksempel: På vej op til sommerhuset får Lena først et lift af en mand, som prøver på at voldtage hende – eller det tror man i hvert fald, indtil der pludseligt klippes, og man opdager, at det kun er sket inde i Lenas hoved. Manden sætter pænt Lena af og kører videre.
Et andet, og langt mere skræmmende, eksempel kommer hen imod filmens slutning. Lena er sluppet væk fra Helge, og er kommet hjem, da Helge trænger ind i lejligheden med en gul plasticpose. I posen er der reb og en kniv. Med rebet binder han den villige, nærmest passive, Lena til sengen, inden han med kniven skærer hendes natkjole op, hvorefter de dyrker sex.
Sidstnævnte scene er vitterligt temmelig nervepirrende og ganske foruroligende, især fordi man fanges i tvivlen om, hvorvidt der er tale om virkelighed eller fantasi. Men generelt gør det ekstra handlingslag, at filmen får et drømmeagtig, nærmest lidt mareridtsagtigt, skær, der vel nærmest tegner et billede af Lena som en ung kvinde med nogle heftige voldtægtsfantasier.
Ujævn
Desværre er manuskriptet til Exponerad meget løst konstrueret, og det der kunne være blevet en rigtig fin udforskning af farlige fantasier, løber desværre mere eller mindre ud i sandet. Sandt at sige har Wiklund og Forsberg nok heller ikke slavet alt for meget over manuskriptet, der uden tvivl primært er sat i verden for at få lejlighed til at bede Christina Lindberg om at smide klunset. Fred være med det, men det er stadig ærgerligt. For manuskriptet sejler nemlig en hel del mellem de forskellige genrer, filmen faktisk præsenterer, og det gør Exponerad til en svært ujævn oplevelse.
I øvrigt er Exponerad Forsbergs eneste kreditering for manus – han er primært kendt som fotograf, og har bl.a. også fotograferet Exponerad, foruden flere af Mac Ahlbergs lummerfilm (samt bl.a. Strisser på Samsø for at det ikke skal være løgn). Heller ikke Wiklund (der faktisk er finne) fik nogen lang karriere som forfatter eller instruktør. Allerede før han lavede Exponerad, var han skuespiller, og det er også primært som sådan, han har fungeret siden.
Heldigvis er Exponerad ikke for lang, sådan som lummerfilmene af Mac Ahlbergs og Joseph W. Sarnos er det, og så har den – også i modsætning til filmene fra ovennævnte herrer – en kvindelig hovedperson med karisma. Hvor Ahlberg og Sarno satsede på Marie Forså, der efter min mening har lige så meget tilstedeværelse som en våd karklud, gik Wiklund i stedet efter Christina Lindberg. Det er meget muligt, at Lindberg ikke er nogen stor skuespiller, men hun formår alligevel at give indtryk af, at der foregår noget i rollens indre, og alene på grund sit stille ydre, udtryksfulde øjne og generelt gudeskønne udseende, stjæler Lindberg uden problemer samtlige scener, hun er med i.
Nerve
I den udgave AWE har sendt på gaden, ser filmen ikke just godt ud, men der er formentlig tale om den bedste kopi, der har kunnet opdrives. Filmen er stedvist ekstremt falmet og de røde toner meget dominerende, og andre steder er der meget støj på billedet – især i de mere vovede scener. På sin vis giver det imidlertid bare filmen mere kulør, og det er nu ikke den ringe billedkvalitet, der skulle afholde folk fra at investere i filmen. Det skulle alene den noget rodede handling og de gode, men uforløste, idéer, filmen er bygget op omkring.
Alt dette til trods er Exponerad i besiddelse af langt mere nerve end mange af de andre halv- og helerotiske film, AWE har sendt på gaden i de seneste måneder, og jeg må sige, at jeg faktisk var godt underholdt hele vejen igennem. Irritationen over at de gode idéer ikke blev bedre udnyttet, kan jeg ikke slippe af med, men det kan ikke ændre på det overvejende positive indtryk, jeg har af Exponerad.
Exponerad er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Dansk titel: Eksponeret
Instruktør: Gustav Wiklund
Manuskript: Tony Forsberg & Gustav Wiklund
Cast: Christina Lindberg (Lena Svensson), Heinz Hopf (Helge), Björn Adelly (Jan)
Producere: Ingemar Ejve (producer), Gustav Wiklund (producer)
Foto: Tony Forsberg
Klip: Ingemar Ejve
Musik: Berndt Egerbladh & Ralph Lundsten
Spilletid: 88 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Svensk
Undertekster: Dansk, norsk, finsk
Produktionsland, år: Sverige, 1971
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2
Anmeldt i nr. 53 | 13/03/2010