Stribeladen: En skattekiste for tegneseriefolket i en ”køb alt på nettet”-tidsalder

Når man åbner døren op til butikken strømmer en liflig duft af friske tegneserier dig i møde. Du ved, du er kommet til det rette sted, når du ser butikkens ejer Donald Fowler, Don blandt venner, sidde ved et bord og snakke om tegneserier med to kunder.

På Jægergårdsgade i Århus ligger en af Danmarks få tilbageværende tegneseriebutikker. Foran butikken kan du parkere din cykel i et Spiril-stativ. Oprindeligt lå Stribeladen længere nede ad Jægergårdsgade i nogle lokaler, hvor man nu finder en bank.

Alt hvad hjertet begærer

Stribeladen er mere end en butik- den er også et samlested for tegneserienørder i alle afskygninger og det vil man erfare, hvis man slår et smut forbi. Denne tirsdag i marts er der tre kunder i butikken. To af dem sidder ved et bord og snakker med Don, mens den tredje er på opdagelse i de utallige tegneserier, der som slyngplanter er over hele butikken. Og så er det, at din indre nørd slippes løs og rives rundt rundt i butikken for at se på tingene.

Der er Manga, Marvel og DC. Der er superhelte, zombier og vikinger. Der er Tintin, Thorgal og Thorfinn. Der er Allan Moore, Peter Madsen og Richard Crumb. Kort sagt: Der er alt, hvad en tegneserienørds hjerte begærer. Og hvis det ikke lige er det nyeste, man er ude efter, så er Stribeladen også spækket med brugte produkter af den slags, der kan lænse en samlers pung for den sidste seddel.

”Den finansielle krise har ramt tegneseriebranchen hårdt. Før havde jeg tre måneders kredit når jeg købte ind. Nu er kreditten enten ændret til 1 måned eller er helt væk. Og det mærker jeg tydeligt. Men heldigvis har jeg en trofast kundekreds, og det gør at butikken kan køre rundt,” siger Don da snakken falder på, hvordan finanskrisen påvirker hans butik.

Mange forskellige købere til mange forskellige tegneserier

Dons købere er en blandet landhandel. Der er både studerende, unge piger, mænd i 30’erne og ældre købere, som har holdt fast i tegneserien siden 70’erne. Men helt generelt er den typiske tegneseriekøber ikke så entydig, som for få år tilbage, og specielt mangabølgen og de finkulturelle graphic novels har åbnet op for, at tegneserien ikke længere kun er noget, der læses af mandlige nørder. Nu er pigerne og de finkulturelle også kommet med på vognen:

”Pigerne hoppede på Manga, og det er blevet mere pænt at læse tegneserier for intellektuelle, som kan sige: Se, jeg har Neil Gaimans samlede værker. Jeg er uddannet. Og jeg tror f.eks., at man om 20 år i skolen læser Watchmen – den bliver en del af den moderne undervisningskanon, fordi den er så velskrevet. En anden gruppe kunder vi har fået tilbage er nogle ældre købere, som måske har været væk fra tegneserier i en årrække. Så bliver de pensioneret, keder sig måske lidt, og så kommer de tilbage igen.”

Don afbrydes af den mandlige kunde, der har været i butikken et stykke tid. Han kommer op til kassen med en lille bunke trade paperbacks. Den samlede regning er på et godt stykke over 500 kr. Don fortæller manden, at han har gjort et godt køb, og så skifter sedler og hæfter ellers hænder og Don fortsætter:

”Det er mange forskellige ting, der sælger lige nu. Eksempelvis er Preacher en evergreen, som altid sælger godt, men dybest set går køberne efter kvalitet. Både i tegningerne, historien og i selve udgivelserne. Og selvfølgelig er der Alan Moore, som også vil skrive mange år endnu. Men så er det også, at nogle nye skal tage over. De amerikanske tegneserier er godt med, men den klassiske europæiske tegneserie, som vi kender det fra Asterix, er gået i tomgang. De har brug for nyt blod. Og så er det jo heldigvis sådan at ”de store” som Moore, Ennis og Gaiman, kan give hele markedet et løft, hvis de f.eks. udgiver en superheltetegneserie. Så vil folk, også dem der normalt ikke køber superhelteting, kaste penge efter det, og sådan holdes det hele ved lige.”

Klassikerne og Donald Fowler

Der er efterhånden en ganske stor bunke af tegneserier, som man kan hæfte mærkatet klassiker på. Og Don har de fleste af dem, så hvis du vil være hip med de hippe og kunne citere fra The League of Extraordinary Gentlemen, From Hell eller Black Hole, så er det bare med at slå et smut forbi Stribeladen. Men du kan også finde mindre profilerede titler, og Don viser da også en bunke 70’er undergrundshæfter, som kan få en samler til at savle. Og noget der luner godt i en dansk tegneseriesamlers hjerte er de mange fine udgivelser fra Faraos Cigarer, som pryder indgangen til butikken:

”Her har vi et dansk firma, som sender indbydende titler ud på markedet med fine oversættelser og et lækkert fernis.”

Når man ser sig rundt og ser alle de mærkværdige genstande, der pryder butikken, får man hurtigt den opfattelse, at Don har været i branchen i mange år. Og det er da også tilfældet. Don på 58, der kommer fra USA, har læst historie på bachelorniveau i Århus. Men der var ikke noget job at få indenfor faget, så Don begyndte at arbejde i Stribeladen, hvor han blev oplært af Jens Jørgen Jensen. Da Dons kone fik job i Aalborg blev Don opfordret af Jens Jørgen til at starte en tegneseriebutik i netop Aalborg.

Det skete i 1992, hvor Comic Express åbnede – og butikken ligger der stadig den dag i dag. Don fik kyndig vejledning fra sin tegneseriementor Jens Jørgen, og det var et naturligt skridt, at Don overtog Stribeladen i 1998. For få år siden flyttede butikken så adresse til der, hvor vi finder den i dag. Dons forgænger fokuserede mest på danske tegneserier, hvorimod Don ihærdigt forsøgte at lange amerikanske hæfter over disken. Det gør, at vi i dag har et fint mix af danske, europæiske og amerikanske tegneserier i butikken.

iPad dræber ikke tegneserien

Og hvis man spørger Don, finanskrise og teknisk udvikling eller ej, så vil Stribeladen overleve med Don ved roret:

”For det første så bliver Århus en større og større by. Mere kultur og flere kunder. Og så er er der teknikken. Folk kan læse tegneserier på nettet. Og nu kommer iPad. Men gider man læse på en skærm? Jeg vil, og det ved jeg også gælder for mine kunder, kunne sidde med tegneserien i hånden. Og man kommer heller ikke udenom, at en stor del af tegneseriefolket er samlere. Og det er lidt svært at samle på en fil fra nettet. Derfor overlever tegneserien de nye medier. Personligt ser jeg mig også her i butikken om 10 år.”

Efter et solidt håndtryk fra Don er man ude på gaden igen. Man vender sig om og ser på butikken. Den slidte facade og de indbydende ruder. Inde i butikken er Don faldet i snak med en ny kunde. Stribeladen hører til den slags specialbutikker der ikke mange tilbage af, og det bliver spændende, om den moderne teknologi ligger de sidste ned. Eller om de faktisk vil blomstre op som et oprør mod, at alt foregår på nettet. Til Stribeladens forsvar så har den noget, du ikke finder på nettet: stemning og personlig vejledning – og naturligvis muligheden for at bladre i tegneserierne.

Udgivet i nr. 53 | 13/03/2010

Stikord: Interview