2001 Maniacs

Det er spring break, og tre forårskåde studerende, Anderson (der i øvrigt ligner en ung udgave af Val Kilmer), Nelson og Cory, har besluttet sig for at tilbringe ferien i Daytona, hvor de kan låne et hus ved stranden af Corys bror. Her håber de på at score et par søde piger med ordentlige patter og ellers drikke sig fulde og ryge en masse græs.

Under et stop på en tankstation møder de, ud over en meget skummel tankpasser, tre andre unge, der også er på vej til Daytona. Disse tre er de to lækre sild Joey og Kat samt bøssen Ricky. Kærlighedsgnisterne flyver i alle retninger da Anderson og Joeys øjne mødes, og de udveksler telefonnumre, så de kan mødes, når de er ankommet til Daytona.

Velkommen til Pleasant Valley

Efter dette lille pit-stop kører drengene videre, men Nelson, der kører bilen, farer selvfølgelig vild, og da de senere ser et skilt, der peger ind mod en omkørselsvej, vælger de den uden at tænke. Mens bilen skramler ned ad den hullede grusvej, begynder et snigende ubehag at indfinde sig.

Dette er bestemt ikke den rigtige vej, men alligevel fortsætter de og havner til sidst i den lille by Pleasant Valley (Slumredal på dansk), som er en gammel og tilsyneladende forladt sydstatsby fyldt med huse fra det 19. århundrede.

Da de kører ind i byens midte, vælter det dog pludselig ud med festglade mennesker, der stimler sammen omkring bilen, alt imens to musikanter spiller en glad melodi. Her bliver de modtaget af Pleasant Valleys borgmester Mayor Buckmann (spillet af gode gamle Robert “Freddie Krueger” Englund), der byder dem velkommen til det årlige Guts’N’Glory Jubilee, hvor de skal være æresgæster.

De når dog ikke helt at bestemme sig om de vil blive, før en anden bil kommer kørende ned ad vejen, og det viser sig selvfølgelig at være de to hotties samt bøssen, der kommer skramlende.

De bliver også inviteret med til festivalen af den overstadige Mayor Buckmann, der nærmest jubler af lykke. Som rosinen i pølseenden kommer der en motorcykel kørende ind i byen, hvorpå der sidder et kærestepar. Disse er ligeså overraskede over, hvad der foregår, men Buckmann er ikke så glad for at byde kæresteparret velkommen, da manden, Malcolm, er neger, og kvinden, Leah, er halvt kineser. Der skal ikke megen overtalelse til, før alle indvilger i at blive et par dage for at deltage i festivalen som æresgæster, og sammen bliver de ført hen til byens hotel hvor de indlogeres.

Underlig befolkningssammensætning

Det de ikke er klar over, er, at den lille sydstatsby Pleasant Valley slet ikke er så “Pleasant” at opholde sig i. Alle indbyggere i byen er kannibaler, og æresgæsterne er maden. Formålet med Guts’N’Glory-festivalen er således at lokke intetanende mennesker til byen, slå dem ihjel på de mest brutale måder og derefter lave én stor barbecue-grillfest, hvor indbyggerne mæsker sig i menneskekød.

Byen styres af Mayor Buckmann, hans kone Granny Boone og deres fire sønner, og har en underlig befolkningssammensætning bestående af meget skønne unge piger med store bryster og grimme indavlede mænd. Ja, hvordan det kan lade sig gøre, findes der ingen naturlig forklaring på, men kvinderne bruges udelukkende til at holde de mandlige æresgæster seksuelt beskæftiget, så de ikke smutter fra byen.

Det går selvfølgelig ikke værre eller bedre end at de stakkels unge én for én bliver udsat for ubehagelige overgreb med døden til følge, og her er ikke sparet på fantasien. Der er både afrivning af lemmer vha. heste, kroppe der ætser indefra som følge af indtagelse af syre, langsom og smertefuld død i en enorm skruestik og spidning på et enormt grillspyd m.m.

Plat humor og halvdårlige effekter

2001 Maniacs er en splatterfilm, der som de fleste andre splatterfilm bestemt ikke tager sig selv alvorligt. Der er masser af fjollet dialog, hvoraf mange af dem har kraftige seksuelle undertoner. Samtidig gør den overskruede sydstatsdialekt også sit til, at seeren en gang imellem ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.

For at nævne et eksempel på ovennævnte ser man flere gange i filmen én af Mayor Buckmanns sønner, der med bukserne nede om anklerne jagter fåret “Jezebel”, mens han råber fjoget med en stemme, der faktisk lyder som Cletus fra The Simpsons.

Hvad angår effekterne er disse ikke altid lige overbevisende, og flere steder i filmen kan man se, at der er brugt dukker. Dette er maskeret med hurtige klip, således at seeren helst ikke skal opfatte det, men desværre er det ikke til at overse. Skuespillet er som forventeligt ikke i topklasse, og selvfølgelig ser man ikke en splatterfilm for skuespillets skyld, så på dette punkt kan man vist ikke tillade sig at klage.

Til gengæld er filmen spækket med lækre damer, der går rundt i klassiske kjoler, hvor barmen er presset godt og grundigt sammen, hvilket man jo som mand ikke kan være tillade sig at være utilfreds med. Det må unægtelig siges at hjælpe på den dårlige dialog og skuespil, at man i stedet får noget, der er værd at kigge på.

Remake

2001 Maniacs er en genindspilning af filmen 2000 Maniacs fra 1964, hvor handlingen mere eller mindre er den samme. Her drejer det sig blot om turister, og ikke unge studerende, der bliver lokket ind til Plesant Valley og dræbt på bizarre måder. Der er bl.a. en scene, hvor en af turisterne bliver smidt i en tønde fyldt med søm på indersiden og rullet ud over en skrænt. Undertegnede har endnu til gode at se denne film, men mon ikke den er ganske underholdende.

Og det bringer os direkte videre til filmens altoverskyggende kendingssang “The south will rise again”, som bliver spillet gentagne gange af byens band, og som også er titelsangen i 2000 Maniacs. Sangen er ikke videre god, men den trænger alligevel ind i hjernen på en sådan måde, at man til sidst ikke kan lade være med at nynne lidt med. Med andre ord: den er catchy.

2001 Maniacs har sine øjeblikke, men må siges at være en splatterfilm man ikke vil huske som værende vanvittig god. Dertil er den generelt alt for pjattet, og den bliver således aldrig ubehagelig eller for den sags skyld rigtig morsom. Den er gennemsyret af plat seksuel amerikansk teeniehumor, som bare ikke helt rammer, og derfor sidder man aldrig rigtig og griner. Effekterne er som før nævnt ikke i top, men er dog acceptable, og det ødelægger på den måde ikke filmen, men de burde have været bedre udført.

Rigeligt med blod, afrevne lemmer og store patter

Er man vild med splatterfilm, bør man dog, på trods af ovennævnte, give 2001 Maniacs en chance, da den har alt det en rigtig splatterfilm skal have. Og hvis man er fan af genren betyder filmens historie og skuespil ikke så meget, når bare der er blod, afskårne lemmer i rigelige mængder og store patter. Og bare rolig folkens, det er der. Men forvent så heller ikke mere.

The South Will Rise Again!

2001 Maniacs er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: Kannibaler, Rednecks, Remake, Splat, Sydstaterne