Justine och Juliette

Inden han flyttede til Hollywood og fotograferede film som Re-Animator (1985), From Beyond (1986) og Beverly Hills Cop III (1994), instruerede Mac Ahlberg en række lumre sexfilm i hjemlandet Sverige.

En mindre håndfuld af disse film har Another World Entertainment, af Gud ved hvilken grund, nu støvet af, og sendt på markedet. Justine och Juliette er én af dem. Den er skrevet af Ahlberg selv frit efter Marquis de Sades to romaner La Nouvelle Justine og Histoire de Juliette, ou les Prospérités du vice, der begge udkom i årene 1797-1801. Nouvelle Justine var tredje udgave af historien, der oprindelig udkom under titlen Justine i 1787 og som i anden udgave fra 1788 fik titlen Justine ou les Malheurs de la vertu.

Dermed danner historierne om søskendeparret Justine og Juliette en kombination, hvis undertitler antyder, hvad historierne handler om: undertitlen til anden udgave af Justine kan oversættes til ”de dydiges ulykke”, mens undertitlen til Juliette kan oversættes til ”de syndiges medgang”. Historierne fortæller hvordan den dydige Justine kommer ud for alskens ulykker, mens den lastefulde Juliette klarer sig fint.

Tits and ass

Det er dette tema, Ahlberg frit har vævet sit manuskript over, men hvor interessant idéen end kan forekomme, må man ikke lade sig snyde. Ikke overraskende er det bare et påskud for at kunne vise så meget tits and ass som muligt.

De to forældreløse søskende Justine (Marie Forså) og Juliette (Anne Bie Warburg) smides ud hjemmefra af deres tante, og beslutter sig for at tage til Stockholm og prøve lykken. Allerede på vej til byen er Juliette heldig, for de kommer op at køre med en natklubejer, som Juliette omgående kaster sig over. Vel ankommet til byen, sørger natklubejeren for, at Juliette får arbejder på et luksusbordel, hvor hun tjener styrtende med penge.

Stakkels Justine kan ikke fordrage sin liderlige søsters opførsel, og prøver at klare sig selv. Men det går ikke så godt. Hotelportieren på det snuskede hotel, hun tjekker ind på, forsøger at voldtage hende, og da hun senere søger tilflugt hos sin søster går det bare fra slemt til værre. Til en fest møder hun nemlig én af søsterens bekendte, der foregiver at være interesseret i Justine. I virkeligheden er han kun interesseret i at udnytte hende til sex – i øvrigt sammen med indtil flere slibrige bekendtskaber.

Vil bolles til døde

På bordellet står glædespigerne over for en interessant udfordring. En stenrig og dødssyg amerikaner (Harry Reems) er kommet til byen. Han har i sit testamente skrevet, at han efterlader alt til den pige i hvis arme han dør. Da Juliette på et tidspunkt tager Justine med hen på bordellet har amerikaneren kun øjne for Justine, men hun nægter at deltage i løjerne. Men spørgsmålet er nu alligevel, hvem der ender med at tage livet af amerikaneren og arve alle hans penge.

Anvendelsen af de Sades romaner som basis for manuskriptet til Justine och Juliette kunne såmænd have resulteret i en ganske interessant film, især når man tager i betragtning at filmen er lavet som en sexfilm, der skulle trække liderbasserne ind i pornobiograferne. Ahlberg kunne have filosoferet en del over budskaberne i de Sades romaner, men det bliver ved et temmelig banalt epigram ved filmens slutning.

Kedeligt, banalt og vulgært

Til gengæld kan man ikke lade være med at spekulere på, om det er Ahlbergs egen holdning, der kommer til udtryk, da han lader én af filmens karakterer konstatere med et suk: ”Åh, så kedeligt, banalt og vulgært. Gid jeg kunne rejse bort fra det hele.” Det var i hvert fald netop, hvad Ahlberg gjorde tre år senere.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er rent røgslør, når Ahlberg har modelleret Justine och Juliette over de Sade – en måde, måske, at få en banal og lurvet sexfilm til at virke finere og med litterært tilsnit. Justine och Juliette er, præcis som det siges i filmen, kedelig, banal og vulgær. Mens førstnævnte altid er en synd, kan banalitet og vulgaritet på film sagtens være glimrende underholdning, men de er det bare ikke i dette tilfælde. Kedsomheden tager ganske enkelt over, bl.a. fordi Justine och Juliette er en sexfilm – ikke en handlingsfilm med sexscener.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – pornofilm er uinteressante. Og Justine och Juliette må, hvordan man end vender og drejer det, defineres som en pornofilm. Og faktisk ikke af den bløde slags. Der er fuldt udsyn til begivenhederne, da de først for alvor begynder at udfolde sig.

Danske skuespillere

Skuespillet er der af samme grund ikke det helt store at sige om. Marie Forså er så skrækkelig som altid, og det eneste sjove ved Justine och Juliette er stort set at se Otto Brandenburg og Poul Bundgard i bittesmå biroller – Brandenburg som hotelportieren der forsøger at voldtage Justine og Bundgaard som rig bordelkunde, der ikke kan få sig selv til at gå i seng med Juliette.

Juliette spilles af danske Annie Bie Warburg, der også medvirkede i Ahlbergs Bel Ami (1976), som AWE også har sendt på gaden, foruden flere af Sengekants- og Stjernetegnsfilmene. Hun så godt ud tilbage i 1970’erne, og det er måske det eneste formildende træk ved Justine och Juliette, der derudover ikke kan anbefales til andre end de, der gerne vil have en fornemmelse af, hvordan det var at sidde i en sexbiograf i midten af 1970’erne.

Justine och Juliette er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 51 | 13/01/2010

Stikord: Erotik, Hardcoreporno