I Bel Ami møder vi den bornerte kunstskribent for tidsskriftet New Morality, Georges Duroy (Harry Reems). Han er blevet sendt på en opgave for tidsskriftet, hvor han skal bedømme en erotisk udstilling, arrangeret af mandebladet Playhouse.
Tingene går imidlertid slet ikke som den gode Georges har forventet, for med udsigt til at gøre ham til grin, hyrer Playhouse-redaktøren Charles Forrestier ham til at skrive et stykke for magasinet.
Uimodståelig charme
Dernæst går det slag i slag for den generte Georges, der altid har haft problemer med det modsatte køn. Da han træder ind i Playhouse-verdenen bliver han bogstaveligt talt overfaldet af et væld af damer, der bare må have sex med ham. Det bliver startskuddet til Georges meteoragtige rise to power inden for Playhouse, for hans tilsyneladende uimodståelige charme åbner døre for ham, som er lukket for alle andre skribenter.
Ovenstående er hvad Bel Ami går ud på – og for nu lige at få det sagt med det samme, så er ”Bel Ami” (smukke ven) det, Georges’ mange elskere døber hans pik! I øvrigt er det også titlen på den roman af Guy de Maupassant, der ligger til grund for Mac Ahlbergs noget frie fortolkning.
Strandhugst
Maupassants roman udkom i 1885, og handler om hvordan den tidligere militærmand Georges Duroy bliver én af de mest magtfulde mænd i Paris ved hjælp af en række velhavende elskerinder. Bel Ami markerede ikke første gang, Mac Ahlberg gik på strandhugst i fransk litteratur – den ét år ældre sexfilm Justine och Juliette tog afsæt i to romaner af sadomasochismens far, Marquis de Sade.
Man skal imidlertid ikke forledes til at tro, at Bel Ami på nogen måde er en seriøs film. Ahlbergs fortolkning af Maupassants roman er kun fernis, der skal få en lummer sexkomedie til at virke lidt finere end den egentlig er.
Bel Ami har dog det forsonende træk i forhold til Justine och Juliette, at handlingen fylder en del mere i forhold til sexscenerne – som ellers også er mange, lange og, helt generelt, uinteressante. Dertil kommer Harry Reems’ desperate forsøg på at spille skuespil, hvilket alt andet lige faktisk går hen og bliver en smule morsomt fra tid til anden. Desværre er filmen sjov på de forkerte tidspunkter, og kun sjældent når den prøver på at være det, så Bel Ami er en film, man griner af og ikke med.
Det faktum at der er en hel del mere kød på handlingen i Bel Ami end i f.eks. Justine och Juliette gør imidlertid, at Bel Ami er en del nemmere at se. Man krummer stadig tæer over sexscenerne, men ind imellem dem bevæger handlingen sig faktisk fremad – hvor pinagtigt banalt det hele så end er.
Hård porno
Men der bliver bollet meget i Bel Ami. Rigtig meget. Mange af sexscenerne ligger og simrer et eller andet ubestemmeligt sted mellem softporn og hardcore, men i anden halvdel af filmen lader Mac Ahlberg til at have smidt tøjlerne helt, og så er der generelt dømt hård porno!
En ting må man dog lade Marc Ahlberg – mange af damerne i filmen ser godt ud, så om ikke andet kan man da have respekt for mandens smag. At Ahlberg senere fik en karriere som filmfotograf i Hollywood, og bl.a. fotograferede Re-Animator (1985) og The Beyond (1986), kan man til gengæld ikke ligefrem sige lå i kortene på baggrund af en film som Bel Ami, der vel bedst beskrives som en ligegyldig lille prut af en sexfilm. Den har sikkert trukket folk (læs: liderlige mænd) i pornobiograferne sådan som den uden tvivl var beregnet til, men noget filmisk mesterværk kan man bestemt ikke tale om.
Indtil flere danskere er med i Bel Ami. På lagnerne ser vi mest til Anne Bie Warburg, der også var med i Justine och Juliette, og som i Danmark bl.a. kendes fra Sengekant-filmene og Stjernetegn-filmene. I påklædt tilstand er det til gengæld ret spøjst at se Preben Mahrt dukke op som pengemanden bag Playhouse – mange danskere kender uden tvivl Mahrt bedst fra Matador (1978-82), hvor han spillede Albert Arnesen, ejeren af Damernes Magasin.
Kom nu videre, gutter!
Bel Ami er ikke så entydigt frygtelig som Justine och Juliette, og selv om man som oftest griner af filmen og ikke med den, må jeg erkende, at der var steder undervejs, jeg trak på smilebåndet. Alligevel nærmer Another World Entertainments udgivelser af gamle svenske sexfilm sig det pinagtige. Der er intet i vejen for at udgive erotik, men det må da kunne lade sig gøre at finde frem til noget, der er bedre end det, selskabet har disket op med igennem det sidste lange stykke tid.
Til alt held udgiver AWE også stadig både horror, gialli, science fiction og alt mulig andet, og så kan man jo håbe på, at de flytter de erotiske film helt og aldeles over i det nystartede Pink Flamingo-label. Kom nu videre, gutter!
Bel Ami er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Instruktør: Mac Ahlberg
Manuskript: Mac Ahlberg frit efter Guy de Maupassant
Cast: Harry Reems (Georges Duroy), Christa Linder (Anita), Marie Forså (Suzanne Walter) (som Maria Lynn), Bent Warburg (Gordon), Anne Bie Warburg (Clothilde), Jacqueline Laurent (Rebecca Walter), Lucienne Camille (Queen Lucienne), Preben Mahrt (Samuel Walter), André Chazel (Charles Forrestier), Pia Rydberg (Madeleine Forrestier)
Producere: Inge Ivarsson (producer)
Foto: Tony Forsberg
Spilletid: 97 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, finsk
Produktionsland, år: Sverige/Frankrig, 1976
Produktionsselskaber: Cinématographique Universal, Filminvest AB, Swedish Film Production (SFP)
Distributør (DVD): Another World Entertainment (DK)
Udgave/region: 2
Anmeldt i nr. 51 | 13/01/2010
Stikord: Erotik, Hardcoreporno