Fra Skyggerne

Fanfiktion er der rigtig meget af, og man kommer ikke uden om, at en af de forfattere, der har formået at generere endda særdeles mange disciple er H. P. Lovecraft. Her tænker jeg vel at mærke ikke på kredsen af forfattere, der oprindeligt deltog i den litterære leg, der udfoldede sig omkring Lovecraft, men de mange fans, der har skrevet noveller og romaner længe efter Cthulhu, Dagon og alle de andre rødder var blevet popkulturelle fikspunkter på lige fod med Freddy Krueger, Dracula og Frankensteins monster.

Her skal det indskydes, at jeg heller ikke tænker på de mange antologier, udgivet med bidrag fra mere eller mindre professionelle forfattere. Jeg tænker slet og ret på fiktion, skrevet af fans i al almindelighed.

Nettet bugner med den slags, og ældre fanzines som eksempelvis Dagon har støt udsendt nye historier. Herhjemme har Thomas Winthers zine Nyarlathotep bragt et par danske historier, men nu har Henrik S. Harksen gjort alvor ud af sin passion, og indsamlet ikke mindre end seks dansksprogede Lovecraft-inspirerede noveller, og udsendt dem på det nystartede forlag H. Harksen Productions.

Bogen rummer dog mere end de seks danske bidrag, for dertil kommer en særdeles fin indledning af redaktøren samt oversættelse af Lovecrafts novelle The Unnamable – Det Unævnelige – der hermed foreligger på dansk for første gang. Desuden har Harksen fundet plads til en oversættelse af Benjamin Szumskyjs historie Horror, North-West of England til dansk samt et digt skrevet af den allerede nævnte Thomas Winther, der i øvrigt også slår sine folder her på Planet Pulp.

Pastiche og klichéer

De enkelte noveller fortjener et par ord med på vejen. Efter Harksens indledning åbner Fra Skyggerne med den gamle mesters egen historie. The Unnamable i Henrik S. Harksens oversættelse har sandt at sige ikke vundet ret meget. Den er blevet lidt gumpetung, og stedvist undrer man sig over oversætterens ordvalg, men sproget bliver aldrig generende eller dårligt, bare tungt på en måde, der ligger langt fra originalen, til trods for, at Lovecrafts historie på originalsproget heller ikke ligefrem et letlæselig. Man kunne måske spørge sig selv, hvorfor i det hele taget kaste sig ud i en oversættelse, men jeg kan naturligvis godt se det charmerende i at have historien tilgængelig på dansk.

Efter Lovecrafts bidrag kommer turen til Sarah Fürst, der har skrevet novellen Cikadernes Sang. Historien er en stereotyp Lovecraft-pastiche om en gammel bog, rædsler fra det fremmede og så videre. Ikke videre ophidsende må man sige. Her har den næste bidragsyder, Thomas Strømsholt, langt bedre fat i sit publikum med historien Den Lede Ting, der rent faktisk både er fængende og velskrevet. Her har vi med et navnløst væsen at gøre, der muligvis har holdt et helt øsamfund trælbundet i frygt gennem generationer.

Efter dette fine bidrag når vi desværre frem til det mindst vellykkede bidrag. Helene Hindberg har skrevet novellen En Vesterhavsfortælling, hvor hun kobler Dagon-kulten med samtlige klichéer om indremissionske vestjyske samfund. Umiddelbart kunne det jo lyde ganske morsomt, men desværre taber Hindberg historien på gulvet i kraft af, at den overlange novelle mangler enhver fornemmelse for fokus og fremdrift. Samtidig er det imponerende, hvor mange gange forfatteren formår at bruge ordet “moderen” i løbet af novellen.

Mere liv

Dernæst er der straks mere liv i Martin Svendsens Kapaciteter, der både er underholdende og velformuleret. Handlingen lader sig svært gengive her uden at afsløre for meget, men lad os bare sige, at den har tid og rum som omdrejningspunkt – eller noget i den stil (!).

Fra Martin Svendsens bidrag kommer vi til Benjamin Szumskyjs historie Rædsel i det Nordvestlige England, der foruden at være ganske underholdende forsøger sig udi samme metaleg, som Robert Bloch og Lovecraft udkæmpede, idet begge forfattere dræbte den anden i en novelle. Szumskyjs offer er Lovecraft-forskeren S. T. Joshi, hvilket i sig selv er ganske muntert.

Herefter er turen kommet til redaktøren Henrik S. Harksens eget bidrag, og her må man uden videre konstatere, at Harksens historie bestemt er blandt de bedste i bogen. Novellen hedder Fra Skyggerne og den har et ganske filmisk, Brian Lumleysk take på genren, og så udspiller den pulpede fortælling sig i Sønderjylland – ikke ret langt fra, hvor undertegnede kommer fra, hvilket unægtelig giver novellen et ekstra underholdende skær. For alle ikke-sønderjyder er den dog helt sikkert også læseværdig.

Tilfældet H.P. Lovecraft

Sidste indslag kommer fra duoen Lars Konzack og Ian Dall, og her har vi atter fat i noget af det bedste, Fra Skyggerne har at byde på. Historien har den interessante titel Tilfældet H. P. Lovecraft, men det ville være synd at afsløre bare det mindste af handlingen, for her har vi to forfattere, der for alvor har turdet afprøve rammerne for Lovecrafts såkaldte Cthulhu Mythos. Historien er helt sikkert min favorit, idet den flere steder særdeles bevidst leger kispus med læseren og faktisk som den eneste i bogen for alvor formår at overraske.

Derfor er det også helt tilgivet, at novellen måske virker en anelse overlæsset med idéer, hvilket utvivlsomt er resultatet af to bidragsydere med hver sin stemme i fortællingen. Sidst men ikke mindst finder vi Thomas Winthers digt, der på enkel og vel nok også lidt for enkel vis, fanger essensen i mangen en Lovecraft-novelle, og derfor måske nok også savner lidt momentum.

Idéen med at inddrage lyrik i novellesamling er dog rigtig fin, og digtet har derfor helt sikkert sin plads i bogen. Faktisk kunne man ønske sig, at der var meget mere af den slags, men Winthers bidrag viser klart hvor svært, det er at mestre både det at skrive i Lovecrafts ånd og samtidig skabe et resultat, der kan stå på egne ben.

Glade, men uslebne, entusiaster

Før man som læser anskaffer sig Fra Skyggerne skal man være helt på det rene med, at det er en samling fortællinger, skrevet af glade, men i flere tilfælde ret uslebne, entusiaster. Novellesamlingen er således bestemt ikke fejlfri, og den har helt sikkert også bidrag, der ligger langt fra det fornøjelige, men alle som én har novellerne hjertet på det rette sted.

Det gør hver én og sympatisk og glædelig læsning, uanset hvor svag teksten rent faktisk måtte være. At man dertil så kan føje, at Fra Skyggerne i store træk bliver bedre og bedre, som man kommer frem i historierne, og rent faktisk byder på oprigtigt underholdende noveller, er jo kun et plus. I sig selv bør man i øvrigt hæfte sig ved, at novellesamlingen rent faktisk er en ganske flot lille paperback med stemningsfulde, sort/hvide illustrationer af Lars Kramhøft, der indleder hver historie.

Skal støttes

Der er således ikke nogen tvivl om, at man må gratulere Henrik S. Harksen med Fra Skyggerne, der er en fornøjelig samling gyserfortællinger, der ganske vist henvender sig eksklusivt til Lovecraft-fans, men er man en sådan, er det her en lille gave, man ikke må snyde sig selv for. Vi har haft alt for få initiativer som dette herhjemme, og det kan derfor også med stor tilfredshed noteres, at Fra Skyggerne har et lille ettal på ryggen, der indikerer, at vi forhåbentlig kommer til at opleve mere fra samme skuffe.

Forhåbentlig vil der også komme flere entusiaster til i næste omgang, for Harksens Lovecraft-publicering, eller skulle man sige publiceringer, er bestemt noget, der skal støttes. Fra Skyggerne får stor ros herfra, ikke så meget på grund af de enkelte noveller, men på grund af helheden.

Planet Pulp ønsker derfor redaktøren god vind med de fremtidige projekter, og håber, at vi snart kan få mere fanskrevet cthulhuid horror på dansk!

Fra Skyggerne er venligst stillet til rådighed af H. Harksen Productions.

Anmeldt i nr. 30 | 13/04/2008

Stikord: Antologi, Cthulhiana, Danmark, Fanfiktion, H.P. Lovecraft