Med Berlin: En by af sten fra 2001 indledte den amerikanske tegneserieskaber Jason Lutes sin historiske trilogi om den tyske storby Berlin. Lutes blev færdiguddannet som grafisk designer i slutningen af 80’erne, og allerede kort efter kastede han sig over tegneseriemediet. Særligt europæiske tegneserier havde altid fascineret ham, og den stil Lutes lagde for dagen, hører da også først og fremmest hjemme på det europæiske kontinent.
I 1994 fik han sit kommercielle gennembrud med den grafiske roman Jar of Fools, og siden har han støt udsendt nye arbejder. Foruden Jar of Fools har Lutes også høstet mange roser for sin psykologiske krimi The Fall, der blev til i samarbejde med forfatteren Ed Brubaker. Arbejdet med Berlin: En by af sten begyndte allerede tilbage i 1996, og albummet var længe undervejs, for som sagt er den først udgivet i 2001 på det amerikanske marked. I Danmark udsendte Carlsen Comics albummet to år senere, i 2003.
En hel stribe skæbner
Udgangspunktet for hele Jason Lutes’ berlinertrilogi er forsøget på at give et stemningsbillede af storbyen i mellemkrigstiden og Weimarrepublikkens sidste år. Trilogien omhandler perioden fra september 1928 til januar 1933, men i et par tilbageblik føres vi også længere tilbage i tid – i dette album bl.a. til Første Verdenskrigs skyttegrave.
Som sådan har Berlin: En by af sten ikke nogen hovedperson eller egentlig historie. Albummet forsøger med en bred pensel at iscenesætte en hel stribe skæbner, der måske ikke ligefrem væves sammen, men som i hvert fald bevæger sig tæt op og ned af hinanden.
Vi kommer naturligvis tæt ind på livet af alle samfundslag og sociale grupperinger, og til trods for at enkelte af historiens fortællespor måske tiltrækker sig en smule mere opmærksomhed fra Lutes’ side end de øvrige, lykkes det at komme helt ind under huden på næsten alle i det forholdsvis store persongalleri.
To fortællerstemmer
Den vigtigste handlingstråd er kærlighedsaffæren mellem den unge kunststuderende Marthe Müller og den midaldrende journalist Kurt Severing. De mødes på toget til Berlin i sensommeren 1928, hvor den unge frøken Müller er på vej til storbyen fra Köln for at studere, mens Herr Severing er på vej hjem fra en journalistisk opgave. Indledningsvist er der ikke tale om nogen affære mellem de to, men på togturen knyttes et venskab, der løbende får lov at udvikle sig som albummet skrider frem.
Hvad der imidlertid er mere interessant er, at vi allerede på de første sider får introduceret de to poetiske fortællerstemmer, der henholdsvis gennem dagbogsoptegnelser og journalistisk arbejde kommer til at kommentere på de politiske begivenheder, som udspiller sig i det følgende. De to fortælleres form er ganske forskellig, men de har en ting tilfælles, og det er en følelse af ensomhed. Netop denne ensomhed er også det, der i sidste ende kaster Marthe og Kurt i favnen på hinanden en sen julenat, hvor de begge savner et sted at være.
Billeder af kontraster
Den storby der skildres kan nok bedst beskrives som en ulmende smeltedigel, hvor politisk uro, kunstneriske visioner og dekadence brydes for fuld udblæsning. Kommunisterne arbejder hårdt for at vinde stemmer, og partiet er for alvor i færd med at iscenesætte Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht som martyrer i forbindelse med tiåret for deres død tilbage i 1919.
Hindenburg forsøger med vold og magt at knuse kommunisterne, og i ly af det konservative styres konfrontation med venstrefløjen kan de nybagte nationalsocialister begynde at vinde momentum. Faktisk kalkulerer politiet ligefrem med støtte fra nazierne under den store, ulovlige 1. maj-demonstration i 1929, hvilket medfører uhyggelige konsekvenser. Jødehadet får også luft under vingerne, mens de borgerlige må se i øjnene, at ungdommen som sædvanlig ikke støtter deres idealer.
Kontrasten mellem rig og fattig er enorm, og mens folk fryser ihjel om vinteren, har andre mere end rigeligt. Lutes sætter naturligvis sagerne på spidsen ved at konstant at veksle mellem samfundets yderpunkter, men de mest centrale glimt fra periodens galskab får vi i scenerne, hvor vi møder de kunstnervenner, som Marthe får sig i Berlin.
Her sætter Lutes alt ind for at udmale et billede af kontraster, for til trods for at malerne er fattige som kirkerotter, lever de ugeneret og hævet over alle problemer, mens de, opfyldt af narcissistiske overvejelser, fortaber sig i diskussioner om, hvorvidt ekspressionismen er død, og hvor den sande objektivitet findes i kunsten.
Meget litterær
Fra bøgernes verden findes der ret mange romaner, som Berlin: En by af sten står på skuldrene af. Man kunne eksempelvis pege på James Plunketts Strumpet City (1969) eller for at tage et hjemligt eksempel, kunne man pege på Ebbe Kløvedal Reichs Morgendagens mand (1993). Begge er romaner, der godt nok ikke udspiller sig på samme tid som Lutes berlinertrilogi, men som helt sikkert er beslægtede i deres realistiske, lettere venstreorienterede stemningsbilleder af Europa før Anden Verdenskrig.
På den led er Berlin: En by af sten da også en grafisk roman af den meget litterære slags, for billederne tjener mest af alt som tekstillustrationer, der godt nok viderebringer meget stemning, men som ganske tydeligt er underlagt ordene. Dette, kombineret med Jason Lutes’ meget tørre og rene streg, skaber flotte, stilrene billeder, men absolut ikke nogen dynamisk tegnet fortælling. Dynamikken ligger ene og alene i teksten.
Bevidst om sin tegnestil
Selve tegnearbejdet er udført ferskt og enkelt, men med en konsekvens og stilfornemmelse, der gør billederne ganske sympatiske. Godt nok er der mange kedelige frames, men samtidige formår Lutes at inddrage så mange stemningsfulde billeder af Berlin, at det til tider virker som om man sidder med en stor samling sort/hvide fotos fra perioden, hvilket i sig selv er en imponerende bedrift.
Jason Lutes er tydeligvis mere interesseret i arkitektur end mennesker, og det smitter af på tegnearbejdet. Det er ligeledes tydeligt, at Jason Lutes har en uddannelse bag sig som grafisk designer, men hvad der samtidig er ganske overraskende er, at der gemt mellem de stive, stilrene billeder pludselig dukker sider op med helt naturalistiske fremstillinger. Det sker, når vi ser, hvad Marthe tegner, og dermed understreges det ydermere, hvor bevidst Lutes har været om valget af sin tegnestil, for manden kan tydeligvis tegne, som han har lyst til det.
Gennemført arbejde
Berlin: En by af sten er en solid og tung fortælling. Den tager lidt tid at finde ind i, men så gribes man langsomt af stemningen og personerne. Tidsbilledet, der væves frem på siderne, er faktisk så gennemført, at man næsten råt køber det lidt ensidige og til tider romantisk-nostalgiske syn på tingene, som Jason Lutes lægger for dagen. Det bekræfter imidlertid kun én ting, og det er, at albummet fungerer upåklageligt.
Det lykkes for Lutes at skildre en vision af Berlin som et modløst kulturelt centrum i opløsning, og man føler rent faktisk for de skæbner, han tegner for os. Oplevelsen af albummet er således ganske dragende, om end måske stedvist lidt søgt og lommefilosofisk. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at det er et gennemført arbejde, der her er blevet leveret, og jeg glæder mig til trilogiens to sidste dele.
Berlin: En by af sten er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: City of stones
Seriens titel: Berlin
Seriens originaltitel: Berlin
Forfatter: Jason Lutes
Tegner: Jason Lutes
Albumlængde: 213 sider
Dansk oversættelse: Per Vadmand
Udkom 2001 i USA og udkom på dansk i 2003 på forlaget Carlsen Comics.
Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008
Stikord: Berlin
