Marvel brugte i 70’erne gode gamle Grev Dracula som hovedperson og antihelt i sin egen serie, og de har løbende anvendt vampyrfigurer i deres serieuniverser, men som sådan er vampyrerne ikke noget, man normalt identificerer forlagt med.
Hvad mange derfor måske ikke ved er, at Marvel udsendte en nummereret serie graphic novels fra 1982 og frem til 1986. Det tyvende og sidste officielle bind i denne serie fik titlen Greenberg the Vampire, og handler om intet mindre end en jødisk forfattervampyr i New York. Jeps, det lyder ret bizart, og hele albummet er da også en skæv oplevelse, der nok af gode grunde aldrig har opnået samme status som andre udgivelser fra samme serie.
Vampyren som familiemenneske
Hovedpersonen er Oscar Greenberg; en jødisk gyserforfatter, der lever i New York. Han deler en lejlighed med sin unge nevø, og har gennem efterhånden mange år haft et fast forhold til kvinden Denise. Det store twist ved alt dette er, at han som sagt er vampyr. Denise er også en vampyr – faktisk var det hende der gjorde Oscar til en blodsuger i sin tid.
På overfladen lever de et ganske normalt liv med de begrænsninger og fordele, vampyrtilværelsen nu engang giver. De har således alle de klassiske skavanker, man normalt forbinder med vampyrisme, men samtidig også de gammelkendte evner som forvandling til flagermus, stor styrke og så fremdeles. Det eneste der måske for alvor gør historiens vampyrer til noget særligt er, at de slet ikke er onde. De er ganske almindelige personer, der bare forsøger at få tingene til at hænge sammen.
I vampyrsamfundet, der nærmest er en hel lille subkultur i New York, ser man ned på det at drikke menneskeblod. De fleste har aftaler med slagtere om køb af frisk dyreblod, og rent faktisk er mange af vampyrerne nok i virkeligheden bedre “mennesker” end mange newyorkere.
Sådan portrætteres de i hvert fald i historien, og samtidig må man også hæfte sig ved, at der bliver brugt meget krudt på at vise Oscar som et rigtigt familiemenneske. Han besøger sin gamle mor, og har nær kontakt til både sin bror og onkel, for ikke at nævne nevøen, han bor sammen med, og som ikke er vampyr.
Skriveblokering, mærkelige drømme og en seriemorder
Alt ånder altså fred i Oscar Greenbergs familie, men noget begynder snart at true idyllen. Først og fremmest har Oscar nemlig fået skriveblokering. Hans fortællinger kommer ingen steder, og det han præsenterer for Denise er det rene skrammel. Samtidig begynder en sær kvindeskikkelse at hjemsøge hans drømme. Det står klart for os læsere, at denne kvinde allerede tidligt i Oscars liv kontaktede ham, og at hun er en eller anden form for højerestående magt. Hvordan sagerne egentlig hænger sammen, går dog først gradvist op får Greenberg.
Midt i denne til dels metafysiske krise sker der noget. Greenberg får tilbudt at omskrive en af sine romaner til et filmmanuskript, og efter nogle overvejelser siger han ja. Oscar tror nemlig, at det kunne være et projekt som dette, der kan få ham ud af sine skrivevanskeligheder.
Arbejdet viser sig imidlertid at være alt andet end let, og mens han skriver på manuskriptet, begynder Greenbergs personlighed at få drastiske udsving. Han bliver ustyrlig af arrigskab uden grund, og den eneste der tilsyneladende forstår at berolige ham, er den unge skuespillerinde Evie, der skal have hovedrollen i Greenbergs film. Det sker naturligvis til Denises store fortrydelse.
Mens alt dette udspiller sig i Oscars nærmiljø, er en dræber à la Jack the Ripper begyndt at hjemsøge New Yorks gader. Morderen sætter byen på den anden ende med sine bestialske mord, og drabene kommer tæt ind på livet af Oscar, da nevøens kæreste bliver dræbt.
Nu må man så spørge sig selv, hvordan alt dette hænger sammen, hvad det har med historiens stærkt jødiske indslag at gøre, og hvorfor den unge skuespillerinde Evie ligner den sære dame, der plager Oscars drømme. Hvordan alt dette harmonerer, skal dog ikke afsløres.
Uigennemsigtigt plot og sære tegninger
Greenberg the Vampire er en ganske, ganske besynderlig historie. Først og fremmest fordi selve vampyrdelen virker helt og aldeles overflødig. Naturligvis kan man betragte den som en metafor for en hel masse, men historien ville fungere ganske udmærket uden.
Samtidig virker plottet så uigennemsigtigt, at det først er på de sidste sider, hvor skurken i en typisk monolog får lov at fortælle, hvorfor det hele sker, at man som læser forstår sammenhængene. Det er ikke ligefrem et positivt træk, og sandt at sige lever albummet nok i høj grad på den nysgerrighed, de talrige referencer til jødisk mystik vækker.
Tegnestilen er ligeledes ganske særpræget, og bestemt ikke undertegnedes kop the. Det overordnede indtryk er ganske naivt og enkelt, men pludselig optræder der billeder af langt højere kvalitet og udtryk, der minder om det, vi kender fra eksempelvis Bill Sienkiewicz, uden dog for alvor at komme i nærheden af denne. Parallellerne er imidlertid tydelige.
Samtidig tager Greenberg the Vampire betegnelsen graphic novel ganske bogstaveligt, idet der er gengivet flere af Oscars manuskriptsider. Det gør albummet meget teksttungt, og ikke nødvendigvis mere underholdende. Faktisk er det fristende at springe over de lange tekstpassager, men desværre er de så fast integreret i albummets historie, at det ikke kan lade sig gøre uden at mindske forståelsen af den i forvejen uigennemskuelige fortælling.
Bagmændene
Folkene bag Greenberg the Vampire er J. M. DeMatteis og Mark Badger. Historien blev skrevet af DeMatteis, der kom til Marvel i 80’erne efter en periode som gyserforfatter og manuskriptforfatter hos DC Comics. Hans væsentligste produktioner har nok været historier til heltegruppen The Defenders og Captain America, men det var også DeMatteis, der skrev historien til den omstridte Kraven Saga i Spider-Man.
Tegnearbejdet er udført af Mark Badger, der ikke har arbejdet ret meget for Marvel. Greenberg the Vampire og figuren The Gargoyle fra Defenders-gruppen, som Badger udviklede sammen DeMatteis, udgør således kernen i hans Marvel-produktion.
Perifer
Alt i alt må man nok sige, at Greenberg the Vampire er en noget perifer størrelse i Marvels bagkatalog. Historien har tydeligvis nogle gode idéer, men de virker ikke gennemarbejdede. Navnlig vampyrelementet stritter ud, og man kunne måske have ønsket sig, at der var blevet arbejdet noget mere med albummet, før det blev udsendt.
Greenberg the Vampire er således ikke videre anbefalelsesværdigt, og i sidste ende er det nok kun noget, man behøver at købe, hvis man drømmer om en komplet serie af Marvels 80’er-graphic novels.
Seriens titel: Marvel Graphic Novels
Forfatter: J. M. DeMatteis
Tegner: Mark Badger
Albumlængde: 70 sider
Udkom på Marvel Comics i 1986.
Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007
Stikord: New York, Seriemordere, Vampyrer
