Categories: Computerspil

5 Days a Stranger

I rollen som gentlemantyven Trilby har man set sig lun på det store DeFoe-hus, der efter sigende skulle være spækket med værdigenstande. DeFoe-klanens sidste slægtning er død, og da der ingen arvinger er til at overtage det store hus, er det endnu uvist, hvad der skal ske med det og alt inventaret.

Jim, Philip, Simone og Trilby.

Trilby ved dog godt hvad der skal ske, så en sen aftentime kører han ud til DeFoe Manor, bryder et vindue op, og klatrer ind. Desværre finder han hurtigt ud af, at pengeskabet er tomt, men hvad værre er: han kan ikke få vinduet op igen. I rollen som Trilby begynder man nu at udforske huset for udgange, og man finder hurtigt ud af, at huset ikke har tænkt sig at lukke Trilby ud igen. Hverken vinduer eller hoveddøren kan åbnes.

Trilby er dog ikke alene i huset, for det har yderligere fanget fire andre personer: AJ, Simone, Phillip og Jim. Alle har de deres forklaring på, hvorledes de blev fanget i huset. Situationen er bestemt ikke behagelig, og der er noget uhyggeligt over stedet. Det føles næsten som om, at huset er levende. Men hvorfor vil husets vinduer og døre ikke åbnes, ja det er op til Trilby at løse, og det bliver bestemt ikke hyggeligt.

Historien er spillets force

En dejlig svømmepøl.

5 Days a Stranger er lavet og ser ud som de gode gamle point-and-click-adventurespil fra Sierra eller LucasArts, og for en gammel adventurefan er dette spil lige sagen. Spillet er lavet med programmet AGS (Adventure Game Studio) og udviklet af Ben “Yahtzee” Croshaw, og man må sige, at arbejdet er fremragende udført. AGS kan downloades ganske gratis på nettet (se link nedenfor) og bruges netop til at fremstille old-school adventurespil, så sidder man med en lille spildesigner i maven, er AGS et godt sted at starte.

Interfacet i spillet er simpelt og lige til at gå til. Man har sine typiske kommandoer som ”Walk”, ”Look”, ”Use” og ”Talk”, og ved at klikke med højre museknap får man adgang til sit inventory. Mere skal der sådan set ikke til, og således er det et ganske simpelt og klassisk interface, vi har med at gøre.

DeFoe Manor bibliotek.

Gåder er der ikke alt for mange af, men i 5 Days a Stranger er historien vægtet langt højere end puzzle-delen. Enkelte gåder er dog ganske svære at løse, men den generelle sværhedsgrad er ganske overkommelig. Spillets store force er således historien, og den er yderst godt skruet sammen og velfortalt. Ben “Yahtzee” Croshaw har formået at implementere horrorelementerne godt, og det fungerer overraskende nok fint set i lyset af, at vi har med et point-and-click adventure at gøre, hvor der som bekendt ikke er så meget fart over feltet.

Musik er der ikke så forfærdelig meget af, og bruges udelukkende i de mere intense dele af spillet, men kompositionerne er ganske glimrende, og er således med til at øge spiloplevelsen i en positiv retning. Har man spillet de gode gamle adventurespil, kender man alt til de noget primitive lydeffekter, der er i disse spil. Det samme gør sig gældende i 5 Days a Stranger, hvor lydbilledet præges af underlige trampelyde når Trilby går, knirkende døre osv.

Hurtigt gennemført

Philip er blevet brutalt myrdet.

5 Days a Stranger er forholdsvist hurtigt gennemført, og kan effektivt gøres på nogle timer, hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt, men det skal dog også tages i betragtning, at spillet jo foregår i et hus med forholdsvis få lokationer. Set i dette perspektiv mener jeg, at mulighederne for at gøre spillet større har været forholdsvis begrænsede.

Adventurefans der er trætte af overfladiske og meget puzzletunge spil bør tage et nærmere kig på 5 Days a Stranger, der er et ganske glimrende og underholdende spil. De varmeste anbefalinger skal i hvert fald lyde her fra Planet Pulp.

Titel: 5 Days a Stranger
Udvikler: Fully Ramblomatic
Udgiver, år: Fully Ramblomatic, 2003
Platform: OC
Genre: Horror-adventure

Hvor får jeg fat i spillet?
5 Days a Stranger er ganske gratis og kan downloades på følgende hjemmeside: Fully Ramblomatic.com under linket “games”.

Hvordan får jeg spillet til at virke?
Spillet er lavet til Windows, og kører uden problemer.

Anmeldt i nr. 15 | 13/01/2007

Stikord: Adventurespil

Anders Johnsen

Anders Johnsen

Share
Published by
Anders Johnsen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. oktober 2024

Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…

3 uger ago

Alien vs. Predator

Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…

3 uger ago

Beetlejuice Beetlejuice

Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…

3 uger ago

Metallicus

"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…

3 uger ago

Leder og indhold – 13. september 2024

Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…

2 måneder ago

Beetlejuice

Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…

2 måneder ago