Planet Pulp

Effektmageren Ray Harryhausen stopmotioneffekter har igennem tiden forbløffet og underholdt hundrede tusinder af filmgængere. Mange har hver deres favoriteffekt og -film, som f.eks. skeletkrigerne i Jason and the Argonauts (1963), de flyvende tallerkener i Earth Vs. The Flying Saucers (1956) eller kæmpeøglen fra The Beast from 20,000 Fathoms (1953). Alle disse effekter har underholdt og forbløffet generationer af fans og de holder stadig. Som Harryhausen selv siger, er der noget drømmende over stopmotion, der gør, at det ikke virker helt ægte, men fotorealismen til trods kan den moderne brug af computergrafik i store mængder til tider virke mindre realistisk, når de bliver sat sammen med rigtige skuespillere. Derfor er det ofte rart at vende tilbage til old-school effekter, hvor det er helt tydeligt, hvordan de er lavet, men samtidig har en fed stil over sig.

Vellykket farvelægning

Kender man ikke til de flotte effekter, Ray Harryhausen har lavet, bør man straks gøre noget ved det. Især efter tre af de mange film han har lavet effekter til, er blevet tilgængelige på dansk DVD i et smart boxset er der ingen undskyldning. Filmene, der er inkluderet i dette sæt, tæller It Came From Beneath the Sea (1955), Earth Vs. The Flying Saucers og den her anmeldte 20 Million Miles to Earth (1957). Alle filmene er i 2-disc udgaver, der både inkluderer den originale sort/hvide udgave samt en farvelagt version af hver film. At lægge farve på sort/hvid-film er normalt en rigtig dårlig idé, men efter at have set både den originale og den farvelagte udgave af 20 Million Miles to Earth, må jeg faktisk indrømme, at resultatet er ganske vellykket. I nogle af de mange interviews, der er at finde på skiverne, forklares fremgangsmåden og den store forskel mellem andre farvelægningsmetoder og den, der er anvendt her.

20 Million Miles to Earth (dansk: Uhyret fra Verdensrummet), er en sci-fi-perle med et uhyre fra en anden verden, der lander på Jorden, og skaber kaos. Da det første rumskib til Venus styrter ned på i Middelhavet, er de eneste overlevende Oberst Calder (William Hooper) og Dr. Sharman (Arthur Space), der reddes i land i Italien. Da Oberst Calder begynder at tale om en beholder, der befandt sig på skibet, bliver den lille fiskerby, hvor rumskibet styrtede ned, overrendt af politi og soldater. Beholderen indeholder et rumvæsen fra Venus, der er halvt øgle og halvt menneske. I mellemtiden har den lille krejler Pepe (Bart Bradley) fundet beholderen, åbnet den, og solgt den slimede klump, der var inde i den, til zoologen Dr. Leonardo (Frank Puglia).

Effekter er trækplaster

Nu er alle ude efter at få fat på monstret, før det løber frit i byen. Men som det oftest sker i disse film, “klækker” den lille puppe, og monstret kommer ud. Da vi ser monstret første gang, er det ikke mere end et par centimeter højt, men dagen efter er det på størrelse med en mand, og monstret vokser sig større for hver dag. Da monstret slipper løs, må militæret gøre alt for at få det stoppet, da det går amok, angriber Rom, og smadrer store dele af Colosseum! Hvordan det hele ender skal selvfølgelig ikke afsløres her, men har man set bare én “rumvæsen-ankommer-til-Jorden-og-går-amok”-film, kan man næsten gætte sig til slutningen.

Det store trækplaster i 20 Million Miles to Earth, er Ray Harryhausens effekter og rumvæsnet (senere døbt Ymir af fans). Hverken historien eller de mange karakterer i filmen er specielt nuancerede, så på den led skiller filmen sig ikke skiller meget ud fra de mange andre sci-fi-film fra dens samtid. Vi har alle de klassiske personer, som vi kan forvente fra den tid: vores helt – en soldat, der er en hård negl, men bliver blød i knæene, når han ser den smukke heltinde. Heltinden er som altid en jomfru, der er fin og velopdragen, og ofte ser vi hende ikke lave noget som helst. Hendes far er som regel altid professor eller videnskabsmand af en art – han finder monstret og vil undersøge det nærmere, samtidig med at han stadig gerne vil beskytte naturen og monstret. Udover disse karakterer, har vi selvfølgelig militæret, der består af en masse biroller, som hovedsageligt også er ganske overflødige.

Livagtigt monster

Netop derfor udgør monstret så vigtig en del af filmen, da det er den, alle vil se! Derfor er det så vigtigt, at det nu også ser livagtigt ud, og er skræmmende nok. Og effektsiden ER god. Det er faktisk en af de eneste grunde til, at jeg personligt har set filmen flere gange, både i farver og sort/hvid.

Filmen er som sagt udkommet i en boks med tre andre Harryhausen-film (selv om Harryhausen ikke har instrueret, siger det lidt om effekternes betydning, at man i dag typisk omtaler dem som Harryhausen-film). Med hver film følger der en bonusskive med ekstramateriale, selv om det desværre mestendels er de samme dokumentarer, der ligger på dem. Vi får blandt andet et interview med Harryhausen og ser lidt til farvelægningsprocessen.

Har man ikke set nogle af Ray Harryhausens film, eller skulle man have lyst til at se dem i farver, kan de erhverves for en slik i diverse netbutikker. Alle filmene er med valgfrie undertekster, herunder også dansk, så alle skulle kunne få noget ud af dem.

Anmeldt i nr. 34 | 13/08/2008

Stikord: Kæmpemonstre